Det meste af familieafdelingen var med, men der var selvfølgelig også nogle, som synes det var noget pjat, og som valgte at arbejde i stedet for. Jeg er bestemt ikke den type. Og en hel dag med spas sammen med kollegaerne og en mulighed for at udfolde sig fra den mere aktive side, det er lige mig. det var en skøn dag, og jeg har genfundet nogle muskler, som jeg ikke troede jeg havde. Dejlig følelse.
Mine fremtidige arbejdsopgaver. Hmm.... tja lige nu sidder jeg i en forebyggelses afdeling, hvor vi tager os af alt det forebyggende arbejde. Altså sætter ind med foranstaltninger, som skal holde sammen på familien, og hjælpe de børn og unge, som har brug for særligt støtte. Det kan være alt lige fra en hjemme hosser til familiebehandling, kontaktpersoner eller ja stort set alt hvad man kan sige, forebygger en anbringelse. Hvis det så viser sig, at vores tilbud ikke "rykker noget" hos den enkelte familie, der gives mange forsøg, så lægger vi sagen ned til vores anbringelsesgruppe. Så tager de den derfra.
Inden en sag kommer op til os i forebyggelsen, så ligger der en stor rådgivnings og vejledningsopgave det. Vurderer man, at et barns udvikling og trivsel er i så stor fare, at der er brug for en foranstaltning, så kommer den op til os, og vi igangsætter en socialfaglig undersøgelse jf. serviceloven bestemmelser, og finder derefter en indsats.
Med de nye opgaver, kan jeg "risikere" at komme til at sidde med sagergen fra a-z, dvs. hele spektret, også anbringelser, hvilket jeg vil være ked af. Det var jo i tidernes morgen sådan en stilling jeg søgte og også fik, men jeg er glad for jeg takkede nej, og valgte det forebyggende arbejde. Der har været helt kanont, at starte et sted, hvor man får alle arbejdsopgaverne fra bunden af. Jeg har ikke mod på at sidde med anbringelser, men alt tyder på, at det nok bliver sådan.
Der er både fordele og ulemper ved den specialisering vi har. Nogle vil mene, at det er bedre at klienterne har den samme rådgiver fra start til slut, og andre vil mene, at de nye øjne der kommer på en sag, også er gavnligt for den enkelt. Men der er pt store diskussioner om hvad folk har af ønsker. Så nu må vi. Måske bliver vi "bare" slået sammen med vores rådgivning, og så kommer anbringelsen til at sidde som en special unit i de enkelte teams. Det kunne være ønskeligt, hvis du spørger mig. Men der er højere magter, som træffer disse beslutninger. Men jeg har faktisk overvejet at søge noget andet, hvis det bliver sådan, at vi skal sidde med hele møllen. Der ligger så meget i en sag om anbringelse, så vi er mange, der ville skulle sætte os ind i en hel ny måde at tænke på. Det er stadig den samme lovgivning de arbejder efter, men det vil være et helt nyt område.
Det kan også være sundt nok, men jeg er bare bange for, at der går for mange af ressourcerne fra det egentlige forebyggende arbejde til anbringelsessagerne, fordi det er en stor mundfuld. Jeg elsker at arbejde med familierne på den måde jeg gør nu, så det handler også i bund og grund om, at, jeg har det godt med de opgaver jeg sidder med nu, og vil være ked af, at skifte dem ud nu. Nu ser vi, der er forhåbentlig mere afklaring på det om 2-3 måneder.
Vi risikerer også, at skulle skifte hele vores sagsstamme ud, da vi kommer til at sidde med andre opgaver. Det synes jeg heller ikke er hensigtsmæssigt. Nu er jeg endelig kommet ind på livet af mine familer, og det vil dælme være træls at skulle forholde sig til helt ny sager.
Jeg tager ikke sorgerne på forskud, men jeg kan godt mærke, at det irriterer mig lidt.
Knus.
Anmeld
