LilleMie skriver:
Søndag 29.01.2012 kom vores perfekte lille datter til verden, 3260 g og 52 cm lang (født 37+3)
Hun skal hedde Gry og er bare så sød og nem indtil videre 
Kort om fødslen (længere fødselsberetning følger, når overskuddet er der): Fødslen gik rigtig godt og hurtigt, det tog 7 timer fra vandet gik til hun kom ud. Langt det meste af fødslen foregik i fødekar (kan virkelig anbefales!), på nær de sidste 5-10 min, som var i sengen. Jeg blev beordret op af karet, da hun ikke ville det sidste stykke, hendes hjertelyd var faldende og mine presseveer stoppede. Da de/vi fik hende ud (efter en rimelig voldsom heven i hende og mig pressende uden veer) var der omkring 8 læger, jordemødre, sundhedspersonale i rummet og stemningen var hektisk. Hun var meget blå, da hun kom ud og havde navlestrengen 2 gange rundt om halsen (grunden til jeg ikke kunne presse hende ud).
Det var virkelig ubehageligt ikke at vide, hvad der skete, men vi følte os dog i rigtig gode hænder. På trods af den hårde tur til sidst kom hun sig meget hurtigt og fik 8 i den første apgar (trukket ned af farve og slaphed) og 10 5 min. efter. Så alt endte lykkeligt og jeg er alt i alt rigtig glad for forløbet!
Nu vil jeg fortsætte med at nyde min datter 
Mange gange tillykke!!!
Dejligt at det var en god oplevelse...
Det er SÅ fantastisk at føde sit barn... Men ville ønske, at min fødsel var gået lige så stærkt som din.. Var i aktiv fødsel i ca. 12 timer, men alt i alt med veer inden osv. varede det 35 timer! Åh... Så 7 timer er da dejligt for dig, og godt hun har det fint
TILLYKKE TILLYKKE!










Anmeld