Henriette Aaby skriver:
Tja det er lidt træls, men forventet da jeg ikke ammede mere end 3½ mrd med Maja. Og det er bare rigtig svært for mig
Dog troede jeg det ville blive bedre da jeg kunne smide suttebrikkerne...
Jeg har lige været ved læge med ham pga hans endetarm (som heldigvis er fin) og vi talte lidt om det. Hun mener at det er fordi han ikke tømmer brystet ordentlig om dagen at der ingen mælk er om aften (hvor de så bliver for tomme) så nu vil jeg prøve at malke ud hver gang han har spist om formiddagen, og så må der supleres med flaske om eftermiddagen og aften. Og så kan det være at han vil sove mere en 20 min af gangen.
Simons sove mønster minder om Hannahs kan jeg forstå. Han sover fint om natten og noget af formiddagen, derefter er han vågen til midnat.
Simon kan ligge i sin kravlegård i 10 min alene med sit legetøj, og det samme gælder for skråstolen (ikke i et stræk
) Vi laver lidt baby gym. Men ellers ligger han hos mig og ammer rigtig tit og små blunder
. Vi synger lidt (ikke kønt) men det kan han godt lide. Vi snakker lidt. Og kl 15 ca kommer storesøster hjem og hun er et hit
Og nu er min barnevogn blevet lappet så nu kan vi komme ud at gå ture. Og det vil han rigtig gerne. Og så kan jeg få ham til at sove lidt mere om dagen
Og sidst på aften bruger jeg tiden på at trøste ham, for der er han så overtræt og har luft i maven at han tit er rigtig ulykkelig, og så kan han ikke blive mæt hos mig.
Hvad får i tiden til at gå med?
Det er dejligt, at det ikke er gået udover mælken hos dig, at miste din far. Og igen det gør mig så utrolig ondt! Det virker til at være alt for tidligt!
Det er jo skræmmende tæt på, at det er nøjagtig på samme måde, at dagene forløber her :-) Snak, sang, gymnastik, pusle, gåture, legetæppe, skråstol, amme :-)
Bliver dejligt, når hun kan underholde sig selv lidt længere tid af gangen, når hun nu ikke synes hun skal sove :-)
Ang far, ja det var alt for tidligt, han blev kun 65 år og det er jo 6 år siden mor døde, så står sgu lidt alene
Har selvfølgelig mine søskende, Thomas min egen udvidede familie og svigerfamilie, men det kan bare så absolut aldrig sammenlignes med ens egne forældre 
Kan sidde med Hannah og bare græde, over den store glæde det er, at have hende i mit liv og den store sorg det er, at mine forældre ikke er her, til at være en del af det. Åhh bare at skrive det gør, at jeg græder igen. Det er sgi ikke nemt!!!