rikkeregnbue skriver:
Og jeg beklager på forhånd hvis det bliver meget langt! Under hele forløbet var min dejlige mor og min fantastiske kæreste til stede! 
Mandag den 23 Januar mødte jeg op på ASA (Akut Svanger Afdeling, eller hvad dælen det var!) på sygehuset for at blive sat igang.
Jeg fik den første pille lagt op med beskeden om, at jeg gerne måtte tage hjem og slappe af og få spist, men skulle komme tilbage igen omkring 13:45.
Vi tog hjem meeeeeen... Efter allerede en time måtte vi roligt køre tilbage til sygehuset da jeg havde små veer. Jeg fik kørt CTG og derefter blev jeg rodet rundt i med beskeden om, at der stadig var livmoderhals tilbage. Øv!
Derefter blev vi sendt op på FG da ASA lukker klokken 16 og deroppe skulle jeg have lagt pille nummer 2. Vi fik tilbuddet om, at tage hjem og sove eller blive der og sove. Jeg valgte, at jeg ville blive deroppe for det var det jeg var mest tryg ved - og det er jeg super glad for at jeg valgte!
Natten/morgenen til tirsdag den 24 fik jeg SÅ ondt! Jeg kunne hverken det ene eller det andet. Ikke sidde, ikke stå, ikke gå.. Ingenting! Vækkede kæresten og han gik ud for at hente en af dem der var på nattevagt. For at jeg kunne få noget søvn fik jeg en sprøjte med morfin... Og jeg kan love jer for, at den morfin sprøjte var min bedste ven da det virkede!
Tirsdag omkring klokken 9 vågnede jeg, men var stadig meget omtåget. Jeg skulle igen ned på ASA og så ville de undersøge hvor vidt jeg var, om de kunne tage vandet eller ligge en ny pille.
Det blev en ny pille... Selvfølgelig!!!! Og jeg husker at jeg i det øjeblik tænkte: "For fanden.. Jeg føder ALDRIG!"
I løbet af dagen skete der bare INGENTING! Jeg fik kørt CTG som viste at jeg faktisk havde regelmæssige veer, men jeg kunne absolut ingenting mærke! 
Pludselig hen af sen eftermiddag får jeg så ondt i maven. Virkelig sådan en følelse af, at jeg skal lave stort, men ikke kan. Altså, hård mave. Jeg husker at jeg fik sagt at jeg altså var meget i tvivl om det var veer eller hvad det var - og jeg fik beskeden: "Du ville ikke være i tvivl hvis det var veer!" Jamen ok så.
Der gik en times tid hvor jeg stadig gik rundt med de smerter og de besluttede sig derfor at undersøge mig igen. Og mor her var 3 cm åben!!! Så op i r*ven med, at man ikke kan være i tvivl om det er veer for det KAN man! Jeg kunne i hvert fald.
Jeg blev flyttet til en fødestue hvor de derefter ville tage vandet. Men da jeg var så forfærdelig øm og de næsten ikke kunne komme til at røre mig fik jeg lagt en epiduralblokade... Og jeg skiftede hurtigt min bedste ven morfin ud med epiduralblokaden! DAMN den var dejlig!
De tog vandet på mig, og jeg følte mig omkring 10 kilo lettere allerede der! Og min mave sank helt vildt sammen. Pludselig lignede jeg ikke rigtigt en der var gravid mere 
Desværre gik mine veer lidt i stå og lille pigens hjerterytme steg voldsomt. Så ind med en masse læger som skulle tage blodprøve på hendes hovede og så fik jeg lagt en ting som målte hendes hjerterytme bedre end hvad en CTG gør.
Jeg fik derefter vedrop for, at sætte lidt gang i det hele... Og så gik det hurtigt! Fra det øjeblik har jeg desværre ikke ret mange detaljer, da jeg havde det enormt dårligt og bare ville have hende ud nu.
På under 1 time fik jeg udvidet mig fra 3 cm til 9 cm. Jeg blev vendt rundt fra side til side, op og stå, ned på ryggen - forfra - utroligt mange gange for at få min lille prinsesse helt ned så jeg kunne presse!
Da jeg endelig fik ordentlige presseveer onsdag morgen den 25 Januar, tog det mig under ½ time at presse hende ud.
Min lille pige kom til verdenen klokken 07:38! Og hun er det smukkeste og dejligste lille væsen nogensinde. Jeg vil aldrig kunne beskrive den omsorg jeg ønsker at give hende, den kærlighed jeg føler for hende. Hun er absolut det bedste nogensinde. Min helt egen solstråle! 
sikke en sød lille pige. dejlige kinder
