Vil lige dele min solestråle historie i denne forbindelse 
Vi har i 2010 oplevet en SA i 8. uge og 2 SA i 2011 i 6. uge og var netop indstillet til en udredning pga tre gange abort.
At miste er noget nær det værste jeg har prøvet, det ødelægger både en fysisk og psykisk samt tærre på forholdet, da mænd naturligvis ikke kan sætte sig ind i samme smerte som vi kvinder oplever.
Jeg prøvede i sommers akupunktur, fordi jeg følte "jeg måtte gøre noget" når nu systemet intet gjorde før efter 3 gange, hvilke er helt absurd i mit hovede. Akupunktøren sagde jeg virkede træt og min krop ikke var klar til en ny graviditet, samtidig med at hun overbeviste mig om at de gange det er gået galt, der skulle det ikke være (med andre ord, shit happens for a reason, sometimes that reason sucks)
Da hun sagde det, synes jeg det var noget alternativ fis i en hornlygte, men nu her 6 mdr efter, var der måske noget om snakken.
Efter 3. SA, blev jeg i oktober måned indstillet til udredning d. 4. januar, hvilke føltes som en evighed for mig at vente så længe. I brevet til indkaldelse stod der at de helst så at man ikke prøvede at blive gravide imens, da det ville ødelægge prøverne, men det synes jeg virkede helt hul i hovedet. Så vi prøvede videre, dog uden at tænke for meget over det, og planlægge så meget, for nu var vi jo videre i systemet og havde indstillet sig på at det var næste step for os.
Men i november måned testede jeg så positiv en uge over tid, med skræk for at det skulle gå galt igen men nej, sådan skulle det ikke være denne gang, bebs er der endnu og har det godt 
For mit vedkommende har det hjulpet meget at se på hvordan vores liv ville have været hvis baby var blevet der første gang. Jeg er igang med en kandidat, ITU, som jeg formentlig ikke ville have kunne gennemføre, med en baby (den er hård)
Vi boede ikke optimalt og der var flere ting som vi ikke havde styr på i vores liv. Så måske var der bare en grund til at det ikke skulle være der. Det lyder nok mærkeligt når det eneste man ønsker sig er en baby (jeg har selv været der) men nu på den anden side, så er jeg sikker på at der et eller andet sted var en mening med det. Desuden ønsker man jo heller ikke at få en multihandicappet barn, fordi der er noget galt med fosteret, så hellere vente.
Jeg føler med dig og håber at lykken snart vender, det gjorde den ihvertfald for os 
Håber du kan bruge mine ord, I skal bare klø´ på og så er jeg sikker på at det nok skal komme.
HVis du bor i København, så kan jeg ihvertfald anbefale den akupunktør jeg gik hos, det hjalp mig meget psykisk at jeg gjorde noget selv og ikke blot ventede på et laaaaaangsommmelllligt system!!!!
Knus og tanker herfra
