Jeg føler mig som en kæmpe fejler og mega mislykket!!!
Jeg havde først min drømmeuddannelse. i 2009 kom jeg ikke ind, men kom ind på min 2. prioritet. Jeg gik der i en måned, fandt ud af det ikke var mig, tog et sabbatår og 2010 kom jeg så ind på min drømmeuddannelse. Juhu ikke??
Problemet er bare, at det ikke er så stor en drøm alligevel! Studiestrukturen er ikke mig. Jeg keder mig på studiet, jeg lærer ikke noget. Studieformen på min uddannelse på uni er REN læsning og så et par forelæsninger. Jeg glemmer konstant hvad jeg lige har læst og lært, og det siger mig mindre og mindre. føler jeg kæmper mig igennem, fordi jeg ikke brænder for det alligevel, og åh du godeste.. Jeg har kun gennemført ET ÅR!! og er pt på barsel.. hvordan skal jeg klare 2-4 år mere?? 
I al den tid har jeg haft en lille sidedrøm. som jeg har gemt på fordi jeg ikke tror på det kan lade sig gøre..
Jeg vil SÅ gerne være jordemoder!!! men drømmen virker så langt væk.
1. MIt snit er ikke godt nok
2. Jeg mangler kemi på c-niveau
3. jeg har da ikke nok SU-klip når jeg i forvejen nu har læst 2 forskellige ting!!! 
jeg er så ked af det og tør ikke fortælle nogen om min drøm. jeg ved at hvis jeg droppede ud af min nuværende uddannelse, ville ALLE omkring mig være skuffede over mig. familie, venner og kæreste.. de vil alle tro det er fordi jeg er blevet mor og de vil bebrejde mig. man skal self. gøre det man brænder for, men for hvilken pris?
og hvad skal jeg gøre af mit liv? jeg føler mig i en kæmpe krise, fordi det største der kunne ske for mig virker umuligt og vil vende alle i mit liv mod mig..
den uddannelse jeg går på pt. er meget svær at komme ind på og er en højt respekteret og "fancy" uddannelse.. men fordi det nu er 2 år siden jeg blev student kan jeg ikke længere gange mit snit med noget og vil ryge bagerst i køen hvis jeg dropper ud af uddannelse nr. 2..
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, føler mig så nede og i krise