
Vi var på vej hjem fra Pilka, på vej op ad Forbindelsesvejen, Kasper og hans kærste var med i bilen, og vi sad faktisk og skrålede med til metallica, da jeg godt så der holdte en bil i den anden kørebane, og ville krydse over min vejbane.
Bag hende holdte en fed flot dyt parkeret, ved fortorvskanten, og den opdagede jeg nu også, og pludselig ud af den blå luft, kom en fyr brasende, med en stor buggitrailer bag sig, han drejede uden om den parkerede flotte bil, og opdagede hende som skulle krydse min vejbane...måske for sent, og for ikke at ramle ind i mig, forsøger han at dreje højre om hende, med det resultat at buggitraileren kom voldsomt i slyng, jeg nåede flere gange at speede op, og bremse og speede op, for at beregne hvordan jeg undgik hans trailer slyngede ind i mig, alt i mens jeg bare brølede NEJ NEJ NEJ, og ungerne bag i begyndte lige som at vågne lidt op, og fandt ud af det faktisk kunne gå helt galt.
Han havde bare slet ikke styr på traileren, og heldigvis blokkede jeg bremsen på det rigtige tidspunkt, for han havnede så helt skævt på kørebanen, hvor bilen holdte med front i min kørebane, og traileren 90 grader på hans bil, kilet op i hans kofanger! I fronten af bilen havde han en stor bule, den var trykket helt ind, og hende der skulle dreje havde også fået nogle buler på hendes bil, og forruden var revnet...hvordan han fik den voldsomme bule i fronten fatter jeg ikke helt, men han må havde ramt skævt ind i hendes bil, hvor vi så lige nøjagtigt slap.
Jeg kunne slet ikke fatte mig igen, og ungerne brølede, ja panikken var totalt, og jeg fik kastet bilen ind til siden, pisse ulovligt, forjeg holdte alt for tæt på den sidevej damen ville havde drejet ind ad.
Jeg kunne slet ikke samle mig om andet end at bede Kasper og Nickie blive siddende i bilen, og så ellers ud og kigge om nogen af de to andre var kommet til skade, et eller andet sted kunne jeg heller ikke helt regne ud om jeg var indvolveret i ulykken og måske skulle vidne hvis politiet kom...ja jeg kunne da slet ikke tænke på andet end at finde ud af hvad der var sket.
Men de andre var så ok, letter chokeret måske, og jeg fik dem hjulpet ind til siden med bilerne, og traileren fik vi skubbet ind ad en anden sidevej.
Bilen der kørte med traileren, tabte væske, om det var benzin eller bremsevæske ved jeg ikke helt, men ihvertfald fik han fremstammet at han slet ikke kunne bremse bilen, den ville bare ingen ting, og da han ville undvige, gik traileren i slyng, og sandheden er, at jeg virkelig troede det var løgn da jeg så den kom fejende først i en retning, så i en anden, for igen at fortsætte i en tredie, jeg fatter slet ikke der kan ligge så voldsomme krafter i sådan et dyr!
Nå damen var helt paf, og fik fortalt hun ledte efter en svømmehal, for der stod to piger og ventede på hende, og hun kendte slet ikke stedet, og derfor ville hun op ad en af de små villaveje, og hun snakkede og snakkede, tror egentlig hun var i et mindre chok.
Jeg tilbød så at køre til skansebadet og få hentet hendes unger, og det ville hun gerne. Hun forsøgte at finde sin telefon som lå inde i bilen, og det gik bare slet ikke, lol...til sidst gav en venlig sjæl hende telefonen og hun fik ringet til de her piger. Jeg kørte så, og rendte rundt sammen med Kasper oppe ved svømmehallen, og spurgte alle små piger om de hed Camilla, lol..de voksne må havde troet jeg var lidt nasty, for de hev deres små børn ind til sig, og kiggede op og ned ad mig, som om jeg var kidnapper, lol...og jeg tror slet ikke kaspers søgen var nemmere...ha ha.
Vi måtte til sidst opgive, og køre tilbage til moderen, som så igen fik kontakt til dem, og der var pigerne begyndt at gå ud af hjørringvej...aj for en redelighed.
Vi var så paf da vi kørte hjem, men for fanden hvor er det heldigt at der ikke skete noget.
Hvis ikke jeg havde bremst havde bilen forsat ind i siden på min bagdør, hvor Nickie sad...og jeg havde bare aldrig tilgivet mig selv hvis hun var kommet til skade!
Vi har øffet om det hele dagen, for det er som om man igen og igen ser hvordan den her trailer bare flyver hen imod en, i en fart og retning, som man slet ikke kan beregne, fordi den kommer ned af bakke.
føj for en klam oplevelse!
heldigvis er vi helt og aldeles sluppet uden nogen former for skader...andet end det chok det gav!