Jeg trænger vidst lige til at komme af med mine frustrationer, og tænkte at herinde var måske den bedste mulighed...
Jeg har længe gået og ønsket at mig og kæresten skulle blive gravide, og vi forsøger også, vi går begge og drømmer om at blive gift og gravide og har planer om det hele..
Jeg ser babyer alle vegne, og bliver så misundelig ville ønske at det var mig der stod i deres sted.. både når det angår bryllup og baby - men min hjerne har sagt klik..
Jeg render rundt og er ked af det hele tiden, ved ikke fra eller til, mistede min moster d. 23 dec. og savner hende forfærdeligt, føler at det er for tidligt at vi er gået i gang med at planlægge alle tingene, at jeg ikke kan tillade mig dette, at vi ikke kan.. også uddannelse, jeg læser en markedsføringsøkonom, og det er slet ikke mig, aner ikke hvad jeg skal bruge den til, startede her i september, og er helt blank. men hvis jeg dropper ud har jeg ingen indtægt - kun mit deltids job, og hvad skal jeg så læse?
Jeg er så forvirret, og vil gerne udleve vores drømme om at få familie... Men føler at min verden er ved at bryde sammen fordi jeg er så ked af det og i tvivl over alt med uddannelse osv.
Nogengange - f.eks. i dag, er jeg blevet hjemme selvom vi har en kæmpe opgave som vi er ved at skrive, men jeg kan ikke, jeg kan simpelthent ikke lave andet end at sidde hjemme og have ondt af mig selv, hvad er der galt med mig? - hvordan skal jeg nogensinde komme videre ?
Jeg havde bare brug for at komme ud med nogle af mine frustrationer, kunne have blevet ved med at skrive i timevis, men må hellere stoppe den her...
(tak til jer der gad læse så langt)
