IKKE sund og IKKE rund men det modsatte

Ja, jeg har egentlig længe haft lyst til at dele dette med jer og nu bliver jeg nødt til at skrive noget ned, for at komme af med det... 

Ja som overskriften siger, så er jeg for tynd, eller dvs. jeg ligger lige over undervægtig på BMI skalaen og det har jeg det ikke godt med. Jeg har altid været en lille pige, der har kunnet spise hvad jeg har lyst til og aldrig taget synderligt på at det. Tror det højeste jeg har været oppe på er 55 kg. 

I min graviditet tog jeg 25 kg på, og flere kommenterede i starten på at det var så flot til mig at jeg havde fået lidt rundere kinder osv. Og uh hvor ville jeg gerne have beholdt bare 5 af de kg. jeg tog på.

Min man siger jeg snildt kan tage 10 kg på uden at det ville gøre noget.

MEN hvorfor skal det være så biiiiiiiiiiip svært altså??!?!

Jeg var ved lægen for 14 dage siden, for at snakke med hende om mit problem (for ja, jeg ved godt at jeg ikke har en spiseforstyrrelse hvilket jeg i øvrigt har tæt inde på livet lige i tiden, da jeg kender en der kæmper for at overleve, men derfor ser jeg det stadig som en ting jeg er ked af) og hun fik mig tjekket og vejet og sendte mig ind til sygeplejesken hvor vi fik en snak om hvad der skulle til. Jeg skulle så igang med at skrive op hvad og hvor meget jeg spiste hver dag, en meget skræmmende øvelse vil jeg lige sige.

I dag var jeg så afsted igen og har ikke taget et eneste gram på!  For hulan det er svært pludselig at skulle ligge sine madvaner helt om. Jeg skal som dem der skal tabe sig, spise sundt og varieret, og så de 6 måltider om dagen. Jeg skal så bare tænke på og kæmpe for at spise MEGET og mange kalorier.

Jeg er meget kræsen og er vokset op med sovs, kartofler og måske et enkel æble i ny og næ. Jeg trænger virkelig til at udvide min mad verden, mange ting har jeg jo ikke engang smagt på.

Åhr hvor er det svært altså! og ih hvor kunne jeg godt bruge at der kom noget mere fokus på folk der er undervægtige eller gerne bare vil ta to kilo på og leve sundere.

Der ligger mange ting i det og det kan være svært at fortælle det sådan i et indlæg, men jeg har bare brug for at dele det med andre end lige mand og familie. Og så håber jeg at jeg ikke er den eneste, der i disse slanke tider tænker omvendt.

Tak fordi du læste med og jeg undskylder hvis det slet ikke giver mening 

Hvis du virkelig skal tage på og det er ved at være kritisk for dig, så man købe proteindrikke på apoteket, det er dyrt, men det virker! Der er alt i man har brug for og kan du så spise lidt udover drikkene, så er jeg sikker på at du nok skal tage på. Får du henv. fra lægen mener jeg at der er tilskud til det.

Og ellers så skal du måske bare acceptere at du er lille af bygning og affinde dig med det, så længe du ikke er helt nede i "undervægtig" kategorien.

/Fenja

 

Puhh det lyder slet slet ikke sjovt det er lige så ond en cirkel som det er når man er stor og skal tabe sig...

jeg sender dig de største krammer og håber virkelig snart du kan tage lidt på

Anonym skriver:

Ja, jeg har egentlig længe haft lyst til at dele dette med jer og nu bliver jeg nødt til at skrive noget ned, for at komme af med det... 

Ja som overskriften siger, så er jeg for tynd, eller dvs. jeg ligger lige over undervægtig på BMI skalaen og det har jeg det ikke godt med. Jeg har altid været en lille pige, der har kunnet spise hvad jeg har lyst til og aldrig taget synderligt på at det. Tror det højeste jeg har været oppe på er 55 kg. 

I min graviditet tog jeg 25 kg på, og flere kommenterede i starten på at det var så flot til mig at jeg havde fået lidt rundere kinder osv. Og uh hvor ville jeg gerne have beholdt bare 5 af de kg. jeg tog på.

Min man siger jeg snildt kan tage 10 kg på uden at det ville gøre noget.

MEN hvorfor skal det være så biiiiiiiiiiip svært altså??!?!

Jeg var ved lægen for 14 dage siden, for at snakke med hende om mit problem (for ja, jeg ved godt at jeg ikke har en spiseforstyrrelse hvilket jeg i øvrigt har tæt inde på livet lige i tiden, da jeg kender en der kæmper for at overleve, men derfor ser jeg det stadig som en ting jeg er ked af) og hun fik mig tjekket og vejet og sendte mig ind til sygeplejesken hvor vi fik en snak om hvad der skulle til. Jeg skulle så igang med at skrive op hvad og hvor meget jeg spiste hver dag, en meget skræmmende øvelse vil jeg lige sige.

I dag var jeg så afsted igen og har ikke taget et eneste gram på!  For hulan det er svært pludselig at skulle ligge sine madvaner helt om. Jeg skal som dem der skal tabe sig, spise sundt og varieret, og så de 6 måltider om dagen. Jeg skal så bare tænke på og kæmpe for at spise MEGET og mange kalorier.

Jeg er meget kræsen og er vokset op med sovs, kartofler og måske et enkel æble i ny og næ. Jeg trænger virkelig til at udvide min mad verden, mange ting har jeg jo ikke engang smagt på.

Åhr hvor er det svært altså! og ih hvor kunne jeg godt bruge at der kom noget mere fokus på folk der er undervægtige eller gerne bare vil ta to kilo på og leve sundere.

Der ligger mange ting i det og det kan være svært at fortælle det sådan i et indlæg, men jeg har bare brug for at dele det med andre end lige mand og familie. Og så håber jeg at jeg ikke er den eneste, der i disse slanke tider tænker omvendt.

Tak fordi du læste med og jeg undskylder hvis det slet ikke giver mening 

Vil starte med at sige: endelig en der har det ligesom mig 

Jeg kan heller ikk tage på, tog 30 kg på da jec var gravid og har derefter tabt 33 kg:/ har været ved lægen, fået taget prøver osv. Jeg er bare ikk i stand til at kunne tage på min læge sagde dog at der var håb for jeg kunne få lov til at beholde noget af vægten næste gang jeg blev gravid. Ville bare så herne have beholdt omkring 10 kg fra graviditeten . 

Lige et stort til dig herfra 

Hm, ja det er ikke lige din slags man hører mest om.

Jeg kan genkende meget af det, du skriver, dog ligger jeg lige indenfor normalområdet.

Jeg synes lige, du skal læse dette igennem for en sikkerheds skyld.

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/stofskiftehoejt.htm

Når du tog 25 kg på under din graviditet, må der jo være noget du kan gøre. Med mindre det var væskeophobning?

Spiste du anderledes eller mere under din graviditet?

Ammede du efter fødslen?

Er det så skræmmende at skulle i gang med at smage en masse nyt og spændende?

Hvorfor var det ikke så rart at skrive op hvad du spiser? Er det fordi, det ikke bliver til så meget eller hvad? Eller er det noget forkert, du spiser?

Føler du dig måske lidt alene og stigmatiseret - det er nemt nok for lægen at sige du skal gøre sådan og sådan, men du står jo helt alene med det bagefter og så er det nok ikke så sjovt? Din mand skal vel også med på vognen? Så kan I spise det samme..?

Mangler du opskrifter og inspiration?

Motion er med til at give en naturlig sult, dyrker du noget?

Prøv at forestille dig, du skal på en rejse hvor du skal ud og smage på en masse eksotisk lækker mad.

Hvad synes du om fed mad? Væmmes du eller hvad? Har du en sød tand?

Tag JA-hatten på    og spring ud i det :-)

Moms

Jeg har det præcis ligesom dig ligger lige under med at være undervægtig . Men ja man skal spise sundt og varieret ligesom dem som vil tabe sig. Og jeg er så os begyndt at træne for at få muskler og komme i form hvordan det er gået indtil videre ved jeg ikke da jeg startede op i sidste uge og kun kom op og træne engang pga rigtig mange menstruation smerter