Hejsa :-)
Det er vist noget tid siden der er blevet skrevet herinde. Men jeg har også et hjertebarn og jeg er fra Aalborg. William er født juleaften 2011 og ingen opdagede noget som helst, hverken til scanning eller da han blev født og det skal lige siges, at han altså havde 3 af slagsen.
William græder meget, spiser ikke, sover ikke og trækker vejret meget hurtig. Vi opsøgte læge, sundhedsplejerske og Kiopraktor. Alle syntes han så fin ud. Kiopraktoren troede det var kolik og fordi det havde været en hård fødsel på over 2 døgn, som endte i kejsersnit.
Så vi gik og troede det var "kolik" indtil en dag han slet ikke ville spise længere. Han ville slet ikke tage noget og her var han altså næsten 2 måneder. Jeg ringede til valgtlægen og vi kom ud. Han syntes William så fin ud, men jeg nægtede at tage hjem. Han sendte os heldigvis til børneafdelingen i Aalborg.
På børneafdelingen ventede vi i 7 timer (William spiste stadig ikke) og endelig kom vi til undersøgelse. Der gik yderlige timer før de fandt en scanner frem. Der kunne de "se" noget og var meget i tvivl.
De sendte billederne til Skejby i Århus.
Sygehus nord fik følgende besked tilbage "han er i livsfare og skal afsted nu" så hentede de vores dreng i ambulance kl. 03.30 om natten og vi måtte selv køre til Skejby. Vi havde intet med og var bange, kede af det og frustreret.
I Skejby vil de allerede operere ham næste dag. William har tegn på hjertesvigt og med de hjertefejl han havde, var det underligt at han overhovedet havde overlevet til nu, da man max ville overleve en uge. Det er så uhyggeligt!
Han havde en stor forsnævring i kranspulsåren, hul i hjertet og forkerte blodårer der gik ud til lungerne.
Puha puha puha en masse at forholde sig til på kort tid. 
Han bliver opereret den 16 feb 2012. Operationen tager 8 1/2 time og jeg kan slet ikke beskrive hvor skidt vi havde det under alle de timer og tiden efter.
Han ligger på intensiv i over en uge. Han får hjerterytme forstyrrelser, feber, lungebetændelse, væske i lungerne, forhøjet blodtryk og har det ikke særlig godt 



Det hele går lidt op og ned og vi er indlagte i 16 dage.
Nu er William snart 5 måneder og har det rigtig godt og smiler konstant. Han har godt nok været en fighter og vi er så lykkelige over at han klarede den.
Men jeg er da stadig lidt nervøs, da vi sidst var til kontrol nævnede de nemlig en ballonudvidelse. Ved ikke helt hvad det indebære, men kan da umuligt være værre end det vi allerede har været igennem.
Knus Williams mor Kamilla