Hej alle søde piger ...
Jeg er anonym da jeg har veninder herinde, som ikke har kendskab til mit indre ..
I en længere periode har jeg været anderledes, har selv kunne mærke det og det har mine nærmeste også kunne . Selvom jeg i en del tid har kunne skjule det, på grund af min meget gode facade !
Inden hele min fortid kommer på bordet skal det siges at jeg for nogle år siden led meget af OCD fra 16 til 18år. (Er idag 20år.) Og efter jeg har fået det skidt har min kæreste lagt mærke til at det er blevet slemt igen, ved det jo også godt selv inderst inde.
Jeg har altid haft en rigtig stærkt bånd til mine forældre, og det har nu gjort at min mor har svært ved
at give slip. Hun bekymre sig rigtig meget om mig, og ringer og smser hele tiden ! Om de mest underlige
ting. Jeg har altid stået på spring for hende, har aldrig ville trøde forkert for viste hvor ked eller sur hun kunne
blive. Eller måske skuffet over mig. Jeg har kørt hende på arbejde inden jeg skulle i skole i 1 år nu, og hun kunne enlig bare tage toget. Det tilbyder hun også at hun kan, men får det skidt hvis jeg siger nej. :/
Her kommer det punkt for punkt:
Da jeg blev færdig med folkeskolen, gik jeg videre til gymnasiet . Ikke fordi jeg rigtig havde lyst men jeg ville
have mine forældre skulle være stolte og se mig med hue på. Men efter 1.g droppede jeg ud .
Det tog jeg somet nederlag og følte virkelig jeg havde skuffet mine forældre . Selvom de jo ønskede det bedste for mig og ville
have jeg lavede noget jeg var glad for!
Derefter tog jeg social og sundhedshjælperen, og var en succes ! Gode karektere og gennemført .
Jeg gik videre til social og sundhedsassistenten, men efter noget tid fandt jeg ud af det ikke var mig. Der var
for meget blod . Igen følte jeg at jeg skuffede mine forældre. :/
Så arbejdede jeg lidt hist og her .
Sommeren 2010 startede jeg HF på gymnasium
I oktober medvirkede min kæreste og jeg i luksusfælden (endnu mere nederlag og skuffede mine forældre og familie,
føler jeg selv)!
Desværre kort tid efter allerede i december 2010 gik kæresten og jeg fra hianden efter knap 2 år.
Rygterne i byen gik, omkring min eks og mig og luksus fælden . Negative ting om mig . Men jeg prøvede at holde fast.
2011 begynder og jeg har fundet en ny fyr, en gammel kammerat .
I den periode har jeg mange konflikter med mine forældre, som faktisk sætter mig i den situation at jeg skal vælge dem eller ham ..
I ca. februar 2011 blev jeg udsat for væbnet røverri i Kvickly på mit job. og får kortvarig psykolog hjælp.
I marts finder jeg ud af jeg er gravid, ikke planen ! Og vælger abort .. Det var virkelig hårdt ! (men alt var så kaotisk og idag fortryder jeg).
I april finder jeg sammen med min eks som jeg havde været sammen med i de knap 2 år .
Så er der sommeferie og vi tager på ferie .
Efter ferien er jeg håbløs bagud i skolen og kan ingen motivation finde frem , jeg vil helst bare sove dagene væk .
Jeg dropper ud af HF på gymnasiumet og tager det sidste af HF på VUC . Det betyder det tager 1 år mere end planlagt .
Det følte jeg også som en skuffelse.
Jeg føler jeg gør alting på halvt !
Jeg har en stor angst for at mine forældre dør, der skal ingen ting til så er jeg ked af det .
Men jeg har en super god facade og ingen opdager hvis jeg er trist ! Jeg kan sove hele dagen væk, og kan stort set aldrig komme afsted om morgenen .
Mit selvværd er bare i bund og vores forhold er på vej ned af igen ...
Jeg lider åbenbart også af jalouxi, der skal hellere ikke meget til . Og jeg føler ikke min kæreste rigtig vil mig , alt han gør er næsten forkert :/ Jeg gider ikke putte som før hen og alt det ...
Jeg er så splittet 
Aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv . Min kæreste vil gerne tage med mig til lægen .
Men oven i det står vi og kæmper med at komme i behandling for ufrivillig barnløshed .. samtale her d.20/2 . Og hvis vi tager til lægen og fortæller alt det med mig , så vil han måske ikke lade os behandle lige nu .. :/
Hva vil i mene der forgår med mig ? Hvad skal jeg dog gøre?
Håber på hjælp fra jer piger 
