- Ikke får passet mit barn..Som i..Aldrig af fri vilje.. 
- Har en konstant frygt for hvad der sker hvis jeg liiige kigger væk 
- Ikke kan finde ro medmindre mit barn er i samme bygning som mig
- Ikke vil lade ham lege uden opsyn (at jeg er i samme lokale)
- Ikke vil tage på en "friaften" medmindre mit barn er med og så er det jo ikke en friaften-siger min kæreste,men uden mit barn føler jeg mig ikke fri? 
- Selv mens han er i skole ( Ja han er gammel efterhånden) så sidder jeg med flossede nerver indtil han er hjemme igen
- Ikke er i stand til at nyde en kæresteaften,friaften,shoppetur,en indkøbstur på egen hånd ect
- Ikke kan trække vejret reglmæssigt medmindre han er lige ved siden af mig
- Selv om natten ikke kan falde i søvn medmindre jeg har hørt ham trække vejret 
- Vågner midt om natten med en frygt for at han er død 
- Alt det han oplever/lære i skolen-det er noget jeg går glip af for jeg kan desværre ikke være en flue på væggen altid
- Jeg blev dybt ulykkelig ( læs DYBT ulykkelig) da han tabte sin tand og jeg IKKE var der til at overvære øjeblikket
-At jeg panikker ved tanken om at skulle føde på et hospital og grundet svangerskabsdiabeties skal være indagt 1-2 dage hvilket betyder at jeg IKKE er hos mit barn
Er der nogen der kender lidt til hvordan jeg har det 
Hvis ja, hvad vil du så anbefale mig at gøre?
Anmeld
