Sillebob skriver:
Hej alle medmødre.
Jeg vil høre om der er nogle som kunne tænke sig at dele følgende med mig:
Hvad tid kommer jeres 2årig i seng om aftenen ? Hvordan gør I ? Og hvor længe tager det før h*n sover ?
Herhjemme bestræber vi os på at bettekålen sover kl 19.30 ( bliver puttet kl 18.45 med historie og een godnatsang.
Meeeeen vi skal blive hos ham til han sover og ofte tager det 30min-1 time før han sover....også selvom han har droppet middagsluren
1000 tak for svar på forhånd
Kram fra Sille
Vi begynder gerne putteritualet for sønnike på 2 år ca kl 18.30.
Først er det på badet: Ren ble, pyjamas og tandbørstning. Så er det ind på værelset: Lidt vand og kram. Så op i tremmesengen. En bil i den ene hånd og en bamse i den anden, så klarer jeg for det meste at få ham til at lægge sig ned, mens jeg synger en sang for ham. Det varer som regel ikke længe, før han sætter sig op igen, men jeg siger god nat og går ud. Hvis han råber, kommer jeg tilbage, for så er der gerne et eller andet, han har behov for. En slurk vand eller noget. Bagefter lægger han sig som regel fint ned.
Når vi går ud trækker vi døren til, så der kun er en smal sprække. Så mærker han, at vi er her, og det er nemt for os at høre, hvis der skulle være noget.
Ca 19.15-19.30 plejer han er være faldet i søvn.
Sålænge vi kan bruge tremmesengen, fungerer det rigtig fint. Han ved, at det er nat, når han kommer op i den, og selvom han kan protestere lidt, så kan han godt lide at være der og accepterer situationen. Vi hører ofte, at han ligger/sidder og snakker/synger et stykke tid efter, at vi er gået ud.