Det er vildt som tiden bare går og på de anden side føles så lang. Jeg er så småt ved at ramme den der der følelse, af at jeg ikke magter ret meget. Maven er bare sådani vejen og, hvis jeg er lidt for aktiv i løbet af dagen, føles det som maven er ved at sprække indefra midt på ved navlen. Det er blevet ret slemt.
Jeg sove ok og faktisklangt bedre end i sidste graviditet, men jeg vågner jævnligt ved at det gør hammer ondt i maven. Det er lillebror der har trykket den ene side helt flad forstiller jeg mig, gor jeg kan knap nok bevæge mig om på den anden side af smerte, men det går over igen ret hurtigt. Jeg kan dog ikke rigtig springe ud af sengen som en gazelle, når min datter kalder....
Jeg har i går fået pakket tasken til sygehuset
på utallige opfordringer af min mand.
Mangler kun autostolen, en bamse til lillebror og så en gave til storesøster. Jeg tror det er det.
Ellers skal tiden bruges på oprydninger diverse steder, det sidste indretning på min datters værelse, som hun rykkede ind i i weekenden og på at fylde fryseren.
Håber I andre er veltilpasse derude. Jeg selv er også ved at være spændt på fødslen, men mit mantra er "husk vejrtrækningen". Ved sidste fødsel fik jeg kun det ene råd på forhånd at kontroller vejrtrækningen ved veer. Dvs. Træk vejret ind gennem næsen på 4 og ud gennem munden på 4. Det var så effektivt og jeg kan allerede nu mærke det hjælper helt vildt hvis man får en grum plukkeve. Tilgengæld er jeg ret lost omkring pressefasen, spm ikke fungerede optimalt for mig sidst, så hvis I sidder med et sinpelt godt råd, så sig endelig frem.
Anmeld