Føler mig helt fortabt :(

Det er nu 1 måned og 3 dage siden vi fik fjernet vores lille pige i 12-13. uge. Af en mærkelig grund føler jeg det er MEGET længere siden, men det er det jo egentlig ikke.

Der gik kort tid fra da blødningen stoppede til jeg følte mig klar igen, til at lave en ny baby. Holdte meget af tiden mit hoved højt - men følte mig i starten meget ensom, da jeg ikke vidste 100% hvad vores foster fejlede og selvom vi har fået papirer på det idag, så ved vi kun hvad det IKKE fejlede. Jeg føler mig stadig klar til at lave vores ønskebarn igen, men føj hvor er det ulideligt at se terminsgrupper alle vejne og se at de er kommet veloverstået hjem fra MD scanning, de kender kønnet, de mærker spark og det hele er så perfekt ( er selvfølgelig glad på deres vegne ) men at vide at jeg selv ville have været så langt, føles som om det bare dræber en langsomt  Groft sagt.

Synes sku det er hårdt, især når man ikke som de alle andre, ved hvad der skete (fx. spontan abort (barnet var sygt), eller MA hvor det enten havde kromosomfejl eller MOLA. - Vi aner jo ikke hvad der gik galt, og det kommer vi nok aldrig til  ..

Jeg føler mig SÅ klar til at gå igang igen, men puha, aner ikke hvad jeg skal regne med? Vi har prøvet lidt hist og der, men ikke 100%, som vi ville efter første mens efter aborten. Men det er nu over 4 uger siden og ved godt de siger 4-6 uger, men kan jo bare gå i uvished. Tør ikke tage en test, da jeg for 1 uge siden testede negativ .. - men hvad kan jeg regne med?

Puh.. Måtte lige lufte lidt og måtte bare lige ud med det hele 

Jeg føler meget med dig, du får lige først og fremmest et kram

Det må ikke have været sjovt at gå igennem! Jeg har selv været gennem en tidlig SA, og kan kun forestille mig hvor slemt det må være når man er kommet længere hen... Og selvom det ikke er nogen trøst for dig nu, vil jeg sige at jeg føler at der er en grund til at det ikke skulle være dengang, men først 6 mdr senere, jeg skulle blive gravid med vores kommende barn (var også planlagt første gang). Men jeg tror på at det er et ekstra skønt barn, vi venter nu!

Håber for dig at den snart er der igen, så I kan få jeres ønskebaby

Knus fra NNL

Synes det er så svært at skrive noget, der giver mening, til sådan et indlæg.

Jeg føler med dig og hvor er det uretfærdigt.

Som du skriver, skal du af med noget og kom bare med det - i spandevis.

Hvordan var det nu det var? Voksede fosteret ikke? Eller kunne de ikke finde hjerteblink?

Hvorfor fik du aborten?

Jeg kunne forestille mig, at jeg ville føle mig helt tom og meget ensom oven på en abort. Ikke bare fordi jeg ikke længer var 2 i min krop, men også fordi INGEN absolut ville vide eller forstå, hvordan jeg havde det.  Det er selvfølgelig ikke tilfældet, for mange har stået i din situation før dig. Ikke jeg - og jeg håber de andre vil svare.

Jeg føler mig sikker på, at du vil se meget lysere på det, når du står med en positiv test i hånden. Noget var der jo galt med babyen - nu er I klar til at lave en ny og bedre version

Krydser fingre for jer

Moms

NNL skriver:

Jeg føler meget med dig, du får lige først og fremmest et kram

Det må ikke have været sjovt at gå igennem! Jeg har selv været gennem en tidlig SA, og kan kun forestille mig hvor slemt det må være når man er kommet længere hen... Og selvom det ikke er nogen trøst for dig nu, vil jeg sige at jeg føler at der er en grund til at det ikke skulle være dengang, men først 6 mdr senere, jeg skulle blive gravid med vores kommende barn (var også planlagt første gang). Men jeg tror på at det er et ekstra skønt barn, vi venter nu!

Håber for dig at den snart er der igen, så I kan få jeres ønskebaby

Knus fra NNL

- Tak. 

Det håber vi også og al held og lykke med din graviditet.

Det må være rart for dig at få et skønt sommerbarn. 

Moms skriver:

Synes det er så svært at skrive noget, der giver mening, til sådan et indlæg.

Jeg føler med dig og hvor er det uretfærdigt.

Som du skriver, skal du af med noget og kom bare med det - i spandevis.

Hvordan var det nu det var? Voksede fosteret ikke? Eller kunne de ikke finde hjerteblink?

Hvorfor fik du aborten?

Jeg kunne forestille mig, at jeg ville føle mig helt tom og meget ensom oven på en abort. Ikke bare fordi jeg ikke længer var 2 i min krop, men også fordi INGEN absolut ville vide eller forstå, hvordan jeg havde det.  Det er selvfølgelig ikke tilfældet, for mange har stået i din situation før dig. Ikke jeg - og jeg håber de andre vil svare.

Jeg føler mig sikker på, at du vil se meget lysere på det, når du står med en positiv test i hånden. Noget var der jo galt med babyen - nu er I klar til at lave en ny og bedre version

Krydser fingre for jer

Moms

- For det første tak. 

Vi havde været til 3 privat scanninger inden da hos scanningsjordmoderen, hvor der intet var galt. Den lå fint, hjertet slog og den bevægede sig. Hun sagde den også have en fin slank nakkefold, hun troede det var en lille pige. (Læs, det var en pige )

Vi kom til længeventet NF. Min termin lå først 10/6, så 14/6 og allersidst 16/6.

Men til NF satte dig mig helt til d. 21/6 og den sidste NF 27/6, det kunne ikke passe - hun kunne ikke måle den rigtigt, den lå med fødderne helt oppe i hovedet, og dog. Den lå og var sprællevende og hjertet slog. Men ja, intet ku vi gøre! 

Da jeg tog cytotek (dem man tager til medicinsk abort) skulle jeg have for at blødgøre min livmoderhals, til aborten. Vågnede den nat, hvor jeg blødte som en stukken gris Med tanken om at nu havde jeg slået mit barn ihjel 

Og tusind tak. Vi håber også snart der kommer noget lykke i vores hverdag igen 

BabyWish2012 <3 skriver:

- For det første tak. 

Hvordan var det nu det var? Voksede fosteret ikke? Eller kunne de ikke finde hjerteblink? Hvorfor fik du aborten?

Vi havde været til 3 privat scanninger inden da hos scanningsjordmoderen, hvor der intet var galt. Den lå fint, hjertet slog og den bevægede sig. Hun sagde den også have en fin slank nakkefold, hun troede det var en lille pige. (Læs, det var en pige )

Vi kom til længeventet NF. Min termin lå først 10/6, så 14/6 og allersidst 16/6.

Men til NF satte dig mig helt til d. 21/6 og den sidste NF 27/6, det kunne ikke passe - hun kunne ikke måle den rigtigt, den lå med fødderne helt oppe i hovedet, og dog. Den lå og var sprællevende og hjertet slog. Men ja, intet ku vi gøre! 

Da jeg tog cytotek (dem man tager til medicinsk abort) skulle jeg have for at blødgøre min livmoderhals, til aborten. Vågnede den nat, hvor jeg blødte som en stukken gris Med tanken om at nu havde jeg slået mit barn ihjel 

Og tusind tak. Vi håber også snart der kommer noget lykke i vores hverdag igen 

Du får også lige et billede vi fik fra den sidste privat scanning da jeg var 10+4, og så den sidste NF scanning inden aborten. 

Årh kære du. Nej, det er ikke nemt.

Du har al mulig lov til at sørge. Gør det, men husk også at få ja-hatten på igen.

Livet går videre og I SKAL da have lavet en ny.

Stort kram

Moms