Hvordan føles en depression??

Masig skriver:

Det er helt normalt. Da jeg gik til lægen (dog var min mor med) begyndte jeg at tude i samme øjeblik vi kom ind... Og jeg kunne slet ikke udtrykke hvordan jeg havde det... Min mor måtte forklarer lægen det, så det kan være en fordel at have en med som ved hvordan du ahr det, altså din mand eller en god veninde eller noget som du ahr fortalt til hvordan du har det og som kan være dit "tolk" overfor lægen hvis du ikke selv kan udtrykke dig... Men ja gå til lægen og sig du har det dårligt og tror måske det er en depression. Så laver hun sådan en test hvor du skal krydse af hvor tit du er træt, hvor tit du sover dårligt, hvor tit du er trist og alt det der.. et langt skema hvor du bare skal sætte krydser så godt du kan (og du skal ikke tro det er forkert at sætte krydserne, lad være med at underdrive men vær ærlig omkring hvordan du har det!!)

Anonym skriver:

Okay så må jeg hellere få bestilt den tid hos lægen og nå nok tage min mand med hvis jeg nu skulle bryde helt sammen.

Tusind tak for dine svar og din tid

Det synes jeg lyder som en rigtig god ide... Det er rigtig rart at have nogen til at støtte og bakke op, for det ER svært at indse at man har en sygdom som mange opfatter som at man "bare skal tage sig sammen"... Men det er jo "bare" en sygdom og sådan nogle skal man som regel have medicin til for at komme af med, men så bliver man til gengæld også rask, og det er jo det der er målet

Jeg håber du snart får det rigtig godt igen (husk der godt kan gå en måneds tid eller to inden du ser store resultater, så tab ikke modet)...

Personligt har jeg oplevet det som at leve i en lillebitte osteklokke.. I min egen verden - uden indhold. Jeg følte mig som en skal, som om mit indre smeltede ud af mig.. Jeg havde ingen energi, intet overskud, ingen lyst og ingen drømme. Alting var meget, meget sort.

Det er kort fortalt. Hvis du føler dig deprimeret - ikke nødvendigvis som ovenstående - så kontakt din læge og bed om at blive GRUNDIGT undersøgt.

Lykke til.

Mvh Caroline 

Anonym skriver:

Jeg har lige prøvet og tage testen og jeg er i den lave ende af en svær depression :/

Kan heller ikke forklare hvorfor jeg har det sådan og jeg føler mig også dum ved at tage til lægen for hvad kan han gøre ved det??... Give mig medicin, ja, men vil ikke fyldes med alt muligt bare fordi lægen siger det.

Sådan havde jeg det også dengang, men du må også tænke på at hvis du vil have hjælp til at komme videre og få en masse glade dage fremover, er første skidt at gå til lægen  Du kan evt fortælle til lægen at du har taget testen på nettet, og hvordan svaret viste sig. Din læge kan jo også henvise dig til en psykolog eller videre til psykiatrisk afdeling (samtaler) hvis lægen mener at der er brug for det.

Skynd dig og ring til lægen imorgen og få en tid. Du vil helt sikkert blive taget seriøst, selvom du selv føler at det er dumt. 

Stort knus til dig! 

du skal for guds skyld kontakte lægen..

jeg lavede den dumme fejl, at gå med det selv... det endte med et selvmordsforsøg og et halvt år på den lukkede

men jeg led både af en svær depression og borderline...

jeg har taget noget meget stærkt medicin siden dengang og nu er jeg HELT medicin fri og har det skønt det er nu 4 år siden, og jeg er sååååå lykkelig for at være medicinfri...

under min graviditet med min dater tog jeg medicin hele vejen men i denne graviditet er jeg helt sluppet...

men jeg synes de andre beskriver en depression ret godt.. og den der med at slippe rattet og bare se hvad der sker, den har jeg også tænkt på MANGE gange... heldigvis var jeg spærret inde, ellers havde jeg sikkert gjort det..

de fleste med depression får selvmordstanker, men kun få handler på dem... jeg var så desværre en af dem der handlede på mine tanker..

medicin, elektrochok og indespærring(tryghed), var det der hjalp for mig, samt musicure(beroligende musik), kugledyne og jævnlige boldbade... alt dette kunne jeg self kun få fordi jeg var indlagt, men mit tilfælde var også slemt...

men ville bare sige at selv de værste tilfælde kan kureres

du er velkommen til at skrive privat hvis du har lyst...

merle2010 skriver:

du skal for guds skyld kontakte lægen..

jeg lavede den dumme fejl, at gå med det selv... det endte med et selvmordsforsøg og et halvt år på den lukkede

men jeg led både af en svær depression og borderline...

jeg har taget noget meget stærkt medicin siden dengang og nu er jeg HELT medicin fri og har det skønt det er nu 4 år siden, og jeg er sååååå lykkelig for at være medicinfri...

under min graviditet med min dater tog jeg medicin hele vejen men i denne graviditet er jeg helt sluppet...

men jeg synes de andre beskriver en depression ret godt.. og den der med at slippe rattet og bare se hvad der sker, den har jeg også tænkt på MANGE gange... heldigvis var jeg spærret inde, ellers havde jeg sikkert gjort det..

de fleste med depression får selvmordstanker, men kun få handler på dem... jeg var så desværre en af dem der handlede på mine tanker..

medicin, elektrochok og indespærring(tryghed), var det der hjalp for mig, samt musicure(beroligende musik), kugledyne og jævnlige boldbade... alt dette kunne jeg self kun få fordi jeg var indlagt, men mit tilfælde var også slemt...

men ville bare sige at selv de værste tilfælde kan kureres

du er velkommen til at skrive privat hvis du har lyst...

Kugledynen er GULD værd når man er helt nede og skrabe bunden..

Dejligt at høre at du er glad og medicinfri - Desværre kan jeg ikke klare mig uden endnu Men din historie giver mig håb. Tak for det.

Mvh Caroline.

Sally-Slingshot skriver:

Kugledynen er GULD værd når man er helt nede og skrabe bunden..

Dejligt at høre at du er glad og medicinfri - Desværre kan jeg ikke klare mig uden endnu Men din historie giver mig håb. Tak for det.

Mvh Caroline.

lad mig sige det sådan. jeg slap altså ikke bare sådan medicinen

første gang var da jeg blev gravid med den første.. der fik jeg noget mildere medicin og blev skåret MEGET ned..

jeg lå med abstinenser i en måned og i hele min graviditet var jeg meget deprimeret jeg sov 20 timer i døgnet

da jeg havde født, fortsatte jeg med de samme antipsykotiske piller, men gik tilbage til de antidepressiv jeg tog før graviditeten...

efter 1 år prøvede jeg så at kvitte de antipsykotiske, men måtte give op da jeg simpelthen ikke kunne undvære dem..

da jeg så blev gravid 2 gang, stoppede jeg med de antipsykotiske og det gik fint denne gang..

de antidepressive fik et prisstigning på 800 kr så jeg havde ikke råd til at købe dem og tog dem derfor ikke i noget tid.. havde det egentlig fint med at undvære dem, så mig og min psykiater blev enige om at stoppe...

jeg har det SKØNT som medicinfri og er meget mere vågen og nærværende, men er blevet mere følsom.. nu bliver der jo ikke lagt låg på følelserne mere...

min kugledyne bliver nu stadig brugt hvis jeg har en dårlig dag eller søvnbesvær.. og JA den er guld værd

Anonym skriver:

Jeg har også mange opgivende tanker og jeg er trist indeni næste konstant. Kan ikke rigtig finde overskud eller energi til noget som helst og jeg skal sparke mig selv ud af sengen om morgenen for at tage på arbejde og hjem igen for at passe mine børn og mit hjem.
Og når jeg kører bil alene så tænker jeg nogle gange at jeg lige så godt bare kunne slippe rattet og se hvad der skete for der er nok ingen der vil savne mig alligevel når jeg altid er så nedtrykt og negativ

SÅDAN må du IKKE tænke... Der er MANGE der vil savne dig... Det ved jeg... 

Det hele skal nok gå, det ved jeg... 

Anonym skriver:

Hvordan er det at have en depression? Hvordan kan man finde ud af om man har det?
Er der nogen af jer der har det eller har haft det som kan fortælle lidt om det?

Grunden til sprørgsmålene er pga. jeg er lidt bange for at jeg har en depression uden at jeg har ville/kunne indse det.

hej

jeg har haft svær depression og var psykisk usttabil og til fare for mig selv og affecteksplosiv(psikiaterens beskrivelse ) jeg var 17 da det blev opdaget at jeg havde depression og de fortalte at det startede da jeg var 11, da det var der jeg begyndte med at have selvmords tanker, følte mig alene , kunne græde uden grund, havde ikk lyst til at stå op , og følte altid afmagt og gik ting mig imod gik jeg amok, svinede alle til og smadrede ting og derefter skadede mig selv.

har både gået til psykolog og psykiater og været til overnatning på psykiatisk afdeling , men i maj 2010 blev jeg raskmeldt efter 6 måneder uden medicin , så i snart 2 år har jeg ikk haft tilbagefald .

så vil sige at hvis du får konstateret depression så tag imod hjælpen, for det virker

lige en  til dig