At slå....

Her i weekenden har Julie et par gange slået/klappet os, hvorefter hun har kigget på os - som om hun godt vidste det var forkert - og afventet en reaktion. De gange det er sket, har vi siddet på gulvet og leget med hende, så det er ikke fordi hun har været sur...
Vi har sagt til hende at hun skal lade være og ae i stedet - og så gør hun det, men har altså alligevel slået igen senere på dagen.....
Hvordan skal man gribe "slåer-riet" an?? Vel ikke helt ligesom ved bid...eller???!!!!

Elias har slået de sidste par uger, det går dog specielt ud over Jonas .

Her siger vi med bestemt stemme" NEJ, man må ikke slå" - og så får han besked på at sige undskyld. Et par gange har han nægtet at sige undskyld (han siger undskyld ved at give en krammer) og så er han altså blevet bedt om at gå ind på sit værelse - og så kommer han hurtigt ud igen og siger undskyld.

Ved ikke om det er det "rigtige" vi gør, men sådan gjorde vi også med Jonas og han holdt hurtigt op, synes jeg.

Signe slår meget - mest på Nanna. Vi siger "nej, du må ikke slå, du skal ae", men hvis det er slemt, så bliver det sagt lidt hårdere, at hun ikke må slå, og bliver taget væk, og så får den det er gået ud over ekstra opmærksomhed.

Kan rigtig godt lide Anjas metode med at sige undskyld - den må jeg se, om vi kan indføre herhjemme.

Simon slår os ret tit - på nøjagtig den måde du beskriver. Han nærmest griner lidt imens. Også når vi siger nej, eller skælder ud.

Jeg er nu begyndt at sætte ham fra mig, og ignorere ham lidt, når han gør det. Agtig - når du gør det, så vil jeg ikke lege/snakke/hygge med dig. Håber det hjælper snart, for det er pisse irriterende.