Bidt i skulderen

Ja, det blevjeg i aftes, da jeg ville putte William. Han ville ikke lægge sig ned, så han fik lige et sidste gonat knus - og så bed han mig hårdt i skulderen. Der blev mærker selvom jeg havde en fhv tyk trøje på og nu er det helt blåt.

Jeg råbte AV og lagde ham meget bestemt ned, hvorefter jeg gik ud af værelset og slukkede lyset.

I dag har han forsøgt at bide efter mig, hvis der var noget der ikke passede ham - møgunge.... Og han fik skæld ud og blev sat ned på gulvet hver gang.

Nogen, der har gode råd til hvordan man skal få det stoppet? Bide igen?

Lårt, lårt...
Av av.
Rasmus bed mig i mormor-blævret forleden.
Så bed jeg ham i fingeren.
Det må man ikke, men det var et uheld jeg kom til at gøre det.


Og så kan folk komme med deres løftede pegefingre, men metoden virkede med Mille.

Sjovt nok Bacon, så havde du modet til at skrive det som jeg tænkte..for det kan give så voldsom meget panik...
Men det virker....og holder man sig til at gøre det sådan at det bare er ubehageligt for barnet, så kan der altså ikke ske en masse ved det.
Jeg vil ikke finde mig i at blive bidt, hverken af heste, hunde, eller børn, uanset!
Så jeg holder med Bacon her...især når dit råberi ikke var nok til at få ham til at forstå det første gang.
Det er og bliver noget af det værste jeg ved...og det er med at få det stoppet inden det kommer til et barn han bider i afmagt.
Tif kom forresten til at bide mig en dag jeg skulle stoppe noget i hendes mund, hun troede hun bed om maden, og jeg opdagede ikke bisserne før det var for sent, fåååårk, jeg hylede som en gal, og Tif blev så forskrækket at hun vrælede som en pisket...men om det gik op for hende hvad der skete ved jeg ikke. Men hun har nu aldrig gjort antræk til at ville bide for alvor.

PS/ jeg blev engang bidt af en hest...direkte i min røvballe, da jeg stod og rensede hove på bagbenene på den...og i ren og skær afmagt bed jeg tilbage, det smagte ikke så sjovt at have sådan en hesteballe i munden, fyldt med hår, og div. men hesten bed mig altså aldrig nogen sinde derefter!

Sloggi, vi kan nærmest blive anklaget for børnemishandling for det her, ved du godt det?

Mebach skriver:

Sloggi, vi kan nærmest blive anklaget for børnemishandling for det her, ved du godt det?

Ja, men hellere det end at man senere hen har en unge der tror det er ok at rende og bide i andre, fordi barnet ikke selv aner hvad det gør, eller hvor ondt der gør.

Jeg har aldrig kunne tåle når unger bed, eller dyr for den sags skyld, jeg synes det er noget forbasket møg, især hvis det ikke bliver stoppet!

Hov Kaufi...det er ikke en lynchning (staveplade tak) af William det her...
Alle skal prøve at have unger der bider...der er du slet ikke alene...Grunden til jeg flejner sådan over det, det er fordi der sidder så mange forældre rundt om Danmark, som bare ser gennem fingrene med at deres unger bider...jeg havde selv en fætter som måtte alt, han var 1½ år yngre end mig, og jeg kan sgu stadig med gru mindes hvordan følelsen af at skulle besøge dem, virker på mig endnu...
Han bed, krattede, og slog...jeg måtte ikke for min mor og far, og hans mor og far sad bare stille og så til, for deres lille Anders var jo så lille....jeg tror jeg var 3 eller 4 dengang...men kan stadig huske det!

Anders er nu en dejlig og flink mand i dag, men for helvede han var et marreridt dengang...det var alle deres ¤ unger nu i grunden, men de er så dejlige i dag.

det satte altså bare så voldsom meget had i mig dengang, at jeg i dag kammer helt over hvis mine unger bider andre, eller de bliver bidt!

Kaufie skriver:

Ja, det blevjeg i aftes, da jeg ville putte William. Han ville ikke lægge sig ned, så han fik lige et sidste gonat knus - og så bed han mig hårdt i skulderen. Der blev mærker selvom jeg havde en fhv tyk trøje på og nu er det helt blåt.

Jeg råbte AV og lagde ham meget bestemt ned, hvorefter jeg gik ud af værelset og slukkede lyset.

I dag har han forsøgt at bide efter mig, hvis der var noget der ikke passede ham - møgunge.... Og han fik skæld ud og blev sat ned på gulvet hver gang.

Nogen, der har gode råd til hvordan man skal få det stoppet? Bide igen?

Jeg har ingen erfaring med bid, kun dask og skubben.
Men har du prøvet at blive ked af det? Altså hyle AV og så hulke lidt? Det hjælper i de blide tilfælde her. Så bliver han helt mut og aer og trøster. Og er glad igen, når jeg er glad igen. Det hjælper selvfølgelig ikke når han er skingrende hidsig...
Men har hørt at bidning skyldes at barnet vil mere end det kan eller fordi det vil sige noget som det endnu ikke har sprog til. Det er vel meget logisk, men hvad gør man så lige ved det.... Hmmmm..

Sig nej og sæt ham fra dig. Ignorer ham. Det har virket her. Når han så kommer og krammer og er ked af det, eller på anden måde viser undskyld, så kram igen og kom videre.

Det gør så nas at blive bidt, og man bliver helt forskrækket. Det er heldigvis længe siden her (7 9 13).

Det er desværre den fase vi kommer ind i nu hvor de ikke kan udtrykke sig sprogmæssigt og derfor bider de.

Ea gjorde det også. Lige indtil den dag hun bed sin far i den en balle og han troede det var en hestebremse og slog meget hårdt ud efter den og der stod Ea så og fik en på sinka dusen... men hun bed aldrig mere efter den dag.

MIn nevø bider rigtig meget i øjeblikket (han kan heller ikke sige meget mere end "nej" endnu) og min søster har overvejet den der med at bide tilbage hårdt, en gang for alle. Bare surt hvis det ikke hjælper.

Men ja helt sikkert skal der lyde et meget hårdt og bestemt Nej også skal de sættes ned eller væk også skal man gå. De skal forstå at de ikke kan få opmærksomhed ved at gøre det.

Susan