Idag er hun 16 dage gammel
Termin den 29. december
Jeg vågnede natten til den 27. kl 00.30 ved at jeg skulle tisse, men da jeg prøvede at kæmpe mig ud af sengen begyndte vandet at løbe, jeg troede først det var fordi jeg tissede lidt i bukserne. Men nej, det blev ved med at løbe og hver gang jeg prøvede at komme op, kom der endnu mere. Så blev liggende, turde ikke rejse mig, vækkede Jonas og bad ham hente et håndklæde som jeg kunne have mellem benene mens jeg løb ud på toilettet. Derude kom der en stor skylle ud på gulvet og kunne se det var helt klart med masser af fosterfedt. Vi ringede til fødegangen som sagde at hvis jeg ikke havde fået veer inden, skulle jeg møde på barselsgangen kl 09.00. Der var jo 8 timer endnu, men efter en ½time begyndte der at komme lidt småveer, lidt kraftigere end de begynder-veer jeg havde haft i ugerne op til. Vandet bliver ved med at sive og jeg fik da skiftet underbukser mange mange gange, et bind kan overhovedet ikke holde på det. Og der blev også kontant skiftet håndklæder ud under mig.
Veerne blev ikke værre og de var ikke specielt regelmæssige. Men man kan jo ikke sove når man ved, at inden dagen er omme har du den længe ventede baby i armene. Ih hvor jeg glædede mig og var smånervøs over hvad der skulle ske snart.
Nå men kl 8.30 får vi hentede den store pige, og så køre vi ind på barselsgangen, men bliver henvidst til fødegangen, da jeg skal sættes igang, da barnet højst må være i mors mave 24 timer efter vandafgang.
Vi glæder os nu rigtig meget og vi er meget afslappet med det hele, jeg skal nu tage stilling til om jeg vil ha ve-drop med det samme eller om vi skal prøve med Klyx først. Jeg vælger ve-drop, for nu vil jeg bare gerne ha gang i veerne, så babyen kan komme ud til os.
Jeg får vedrop og der kommer 5 veer på 10 min., som der skal. De gør ondt men jeg kan sagtens holde det ud. og det hele er meget idyllisk, vi snakker og hygger os mellem veerne og kan og snakke lidt med mens jeg har veer, sådan går der mange timer. Men ligepludselig går min egen krop igang med veer og for f..... hvor gør de ondt nu, jeg prøver at tage dybe dybe indåndinger under veerne. Men jeg kan slet ikke holde det ud og nu begynder tårene at trille og Jonas's hånd bliver klemt vildt og jeg kan slet ikke ligge stille. AAAVV. Efter et par timer spørger jordmoderen om hun lige skal se hvor langt vi er kommet, jeg siger nej i frygt for at hun siger at jeg dårligt har åbnet mig. Men nu er der jordmoderskifte og de skal se hvor meget jeg har åbnet mig, hun siger 3 cm.. Shit 3 CM, eeejj jeg havde gættet på 8, KUN 3
En time efter 4 cm. Jeg prøver nu at dulme smerterne med lattergas, men nej det virker slet ikke og jeg bliver fjern og kan slet ikke li det. Jeg vil hellere uden lattergas så. Men det vare ikke længe før jeg siger den berømte sætning "Jeg kan ikke mere" og beder nu om epiduralblokaden. Den læge der skal lægge den kommer heldigvis meget hurtigt og det var jeg glad for, for jeg var helt sikker på at jeg ville dø af smerte hvis det vile vare meget længere
Han lægger den højt oppe, så jeg kan mærke presseveerne når de kommer og jeg kan gå på benene, men synes nu den er ubehagelig, da den har bedøvet helt oppe fra brystet. Allerede fra starten kan jeg så småt mærke lidt pres i veerne, men Jonas ryger op ved siden af mig og vi ligger og hviler 1 times tid. På den time har jeg så lige udvidet mig 6 cm og lige pludselig bliver presseveerne meget kraftige og jeg går i panik og ved slet ikke hvordan jeg skal gøre. Jeg modarbejder dem og tør ikke presse, jordmoderen fortæller at jeg skal lave bitte små pres da baby ikke er helt nede i bækkenet endnu. Jeg får en kraftig følelse af at jeg skal nr. 2 og for lov at gå på toilettet, jeg sidder længe derude og laver små pres hvergang der kommer en ve og det er virkelig rart. Men nu bliver jordmoderen utålmodig og siger at nu skal jeg altså ind på briksen igen, åh det har jeg ikke lyst det.. på vejen hen til briksen kigger hun lige op under min skjorte og kan se babys hoved, så nu skal jeg altså ligge mig siger hun. Jeg lægger mig og hun siger at nu må jeg gerne presse stort, jeg panikker og tør ikke, hvordan kan der komme et helt barn ud dernede, det giver ingen mening for mig. Barnet kan være ude om 20 min hvis du gerne vil føde nu siger jordmoderen. 20 min!! Åh det er alt for langt tid
Jeg tager mig sammen og presser helt vildt og nu er babys hoved lidt ude og jeg skal vente på næste ve, nøj det gør godt nok ondt nu. I løbet af 10 min. er baby ude og jeg får hende op på min mave og jeg bliver helt rørt og knber en tårer. Det var en vild oplevelse og helt anderledes end ved mit første barn hvor jeg ikke rigtig var til stede.. Det virker som om det gjorde meget mere ondt denne gang. Men samtidig oplevede jeg og mærkede alt. Jonas som havde sagt at han skulle sidde ved mit hoved og ikke se moderkage eller noget som helst, for det ville han slet ikke kunne klare, fulgte med i det hele og nærstuderede moderkagen bagefter, han siger det var det vildeste han nogensinde havde set og er meget stolt..
Sofia vejede 3830 g. og var 54 lang
