OMG....ja...vi døjer, men på en lidt anden måde, her er det et lykkeligt barn, som tramper og danser i ehndes seng, hun fjanter og griner...og klokken sniger sig mere og mere hen ad halv elleve om aftenen inden hun finder ro.
Det er så belastende, for den der aftenro sammen med manden, den mangler jeg!
Og i dag...for første gang længe, der sov hun omgående, så snart hun ramte puden!
så nu har jeg sagt det...3....2....1..... så vågner hun sgu nok!
Anmeld