Eksperthjælp: Babymave på ret kurs og noget om komælk og kalk

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.267 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. januar 2012

Rose Maimonide

"Babymave på ret kurs og noget om komælk og kalk"

Hej Rebecca.

 

Jeg har en datter på 8 mdr (født 3,5 uger for tidligt).

Hun har haft et godt helbred indtil for godt 2 mdr siden, der fik hun (som 2 andre børn fra min mødregruppe) tynd mave og blev meget -mega -meget rød i rumpen, siden syntes jeg hende mave har været lidt i orden.. Nu er hun så ramt af mellemøre og lungebetændelse på en gang og får pencilin og panodil for at tage feber og smerter. Og det har igen virkelig sat hendes mave ud af kurs. 

Hun får en del mælkeertatning og normalvis spiser hun grød/mos 3-4 gange dagligt. 

Nå, til mit spørgsmål, hvordan får jeg hendes mave op på rette kurs igen? Du har omtalt Probiotika før, hvilket syntes du er bedst og hvor længe skal jeg give hende det? 

Jeg har desuden hørt noget om at når nyfødte har været "for længe" på hospitalt som helt små, kan man spore bakterier i deres tarme der ikke "burde" være der, har du hørt om dette??

(Hun fik gulsot, så vi var indlagt i en uge..)

Jeg har desuden tænkt at når hun er færdig med modermælks erstatning vil jeg prøve at droppe mælk så meget som muligt, (kender alt for mange børn med dræn og havde selv meget mellemørebetændelse som barn) og tænker hun så for brug for et tilskud af kalk.. ?? 

Hilsner fra Katrine. 



Rebeccas svar

Kære Katrine

Tak for dine spørgsmål!

Jeg er sikker på, at der kan gøres meget på naturlig vis for at rette op på din datters fordøjelse og trivsel ved hjælp af mad, drikke og kosttilskud.

Du gør dig mange gode tanker, så lad os kigge nærmere på dét!

Probiotika, ja, absolut! Til et barn på 8 måneder ville jeg vælge enten Udo’s Choice Infant’s Blend Probiotics eller NDS Probiotic Classic. Siden hun har haft gentage penicillinkure, ville jeg nok i første omgang prøve NDS Probiotic Classic. Det er et pulver, som opløses i lidt vand. Så skal det stå og hygge sig 10-15 minutter, inden det drikker. Det smager lidt af vanilje og må ikke blandes med f.eks. juice. Det skal tages på tom mave, typisk inden sengetid.

Det giver du hver dag i en periode. Prøv en måneds tid og se, hvordan det går. Derefter giver du det to gange om ugen forebyggende.

Ja, hospitalsophold kan godt give uønskede bakterier, og de små er ekstra sarte – men der bliver også passet ekstra godt på dem! Om det har haft en påvirkning på din datter, det er ikke til at sige.

Generelt er det en god idé at give Bio Gaia probiotika til nyfødte fra 2 uger, især til kejsersnitter, som har fået flere hospitalsbakterier end dem, som har taget den sunde bakerierus i fødselskanalen.

Med hensyn til mælken, det er ret omfattende, men den korte version er: ja, jeg vil bestemt anbefale at vente med komælk og mælkeprodukter (smør undtaget) til din datter er mindst 1 år – og det er min anbefaling til alle børn!

Det kan sagtens lade sig gøre at dække sit lille barns ernæringsmæssige behov uden en halv liter ko om dagen. Komælk er den mest allergene fødevare overhovedet, og virker slimdannede. Så derfor er det godt at vente til barnet er mindst 1 år og tarmsystemet mere modent.

Derudover er jeg ret varm på, at mad og drikke er så varieret som muligt. Det vil sige, at tåles mælkeprodukter, kan de godt indgå i en varieret kost, men jeg mener ikke, at nogen drik bør indtages i halve liter hver dag – undtagen vand!

Ja, et tilskud af calcium (kalk) er vigtigt, men endnu vigtigere er næsten, at det også skal indeholde magnesium. Det gør mange kalktilskud heldigvis også. OG så skal barnet også have nok D-vitamin og sunde fedtstoffer.

Jeg vil anbefale, at du giver din datter ½ spsk. Crystal Cal-Mag fra KAL. Det er et rigtig godt kalktilskud med god optagelighed, som egner sig godt til små børn, fordi det er i pulverform.

Det bliver alt for omfattende at give hele konceptet her i et brevkassesvar, men du finder det i min bog "BABY – 100% naturlig uden tilsætning" (Politikens Forlag, 2011).

Her fortæller jeg alt, hvad du skal vide, for at give dit barn 0-3 år en Kofri Stjernemenu – eller bare en hverdag uden en halv liter ko. I bogen gennemgår jeg også fordele og ulemper ved forskellige typer calcium-magnesium-tilskud, probiotika m.m.

Kærlig hilsen


Rebecca Persson, rebeccapersson.com


På Rebeccas blog finder du inspiration til sunde, grønne vaner i børnefamilien. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du gratis 'Kloge kvinders guide til bedre familiehelse'. Du linkes til lækre websites og får masser af saglig info om aktuelle emner inden for helse og økologi. Du kan købe digitale produkter, som blandt andet gør dig i stand til at leve 100% økologisk uden at flænse dankortet.

Se Rebeccas hjemmeside: RebeccaPersson.com

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.