Har i samme opdragelsesmønster som jeres forældre havde?

Debatpige skriver:

Opdrager i på samme måde som i blev opdraget af jeres forældre? Ja, nej? beggrund gerne og fortæl hvad i gør anderledes.

Og jer der er gravide - Vil i opdrage anderledes end i selv blev?

Har i et andet syn på jeres egen opvækst og opdragelse efter i er blevet forældre? 

God weekend til jer alle. 

Jeg opdrager min datter i samme mønster som mine forældre odragede mig  Ja, jeg kan faktisk ikke sige at der er nogen forskel på hendes og min opdragelse ind til videre, men det kan da være der kommer nogle ændringer senere hen 

Men meget interresant at læse hvordan folk egentligt ser på det og gør 

NEJ!!! 

Jeg elsker min mor, men hvis hun skulle opdrage Jonte, ville han tro at hans navn var "Pas På!" og at verden ellers drejede om ham og ingen andre, haha  

Og min far "opdrog" ikke, det ville jeg ikke kalde det... 

Debatpige skriver:

Okay, så du forstår bedre den opdragelsesmåde din far brugte nu hvor du selv har et barn?

Ja bestemt

raca skriver:

ja og nej...

lysten til naturen og glæden  i og være ude giver jeg vidre

tiden.. altså tiden sammen med børne dvs hjemme gående og deltids arbejde. har vi fra mine svigerforældre og mine forældre.

nærværd frem for matrielle gode er også fra begge sider..

tvang og trusler.. ala DU SKAL spise.. græde sig i søvn og skeld ud bruger vi ikke...

men i det store hele ja... men med et opdateret syn på børn

mulle85 skriver:

det må jeg sige jah til, vi har haft en god opvækst med masser af kærlighed trykhed og omsorg

Så den også værd at viderebringe 

LunaLykke skriver:

Jeg er helt klart inspireret af mine forældres opdragelse af mig. Jeg har haft rimelig "strenge" forældre. Jeg var den sidste af mine venner der fik lov at gå i byen og skulle altid ringe når jeg skiftede opholdssted når jeg var ude (om aftenen) osv. Og jeg måtte ikke sove ude hos drenge de ikke havde mødt. 
Jeg synes selvfølgelig at de var VILDT urimelige, men jeg er faktisk rigtig glad for det, og jeg vil sige mange af de samme ting til min datter. For det er en farlig verden, og der er ingen grund til at man skal alt muligt meget tidligt. Man har hele livet foran sig  Jeg har i øvrigt heller aldrig hørt sætningen "fordi jeg siger det!", jeg har ALTID fået en forklaring.

Udover det, så er jeg blevet opdraget med at være ærlig. Og at man ikke skal tage sig af hvad andre mener om en. DET vil jeg helst sikkert give videre til min datter, for det er nogle meget vigtige værdier.

Derimod, har der ingen religion været i min opdragelse. For mig, er religion meget vigtig, så jeg vil sørge for at min datter kender til kristendommen  

Lyder rigtig godt, men er du ikke bange for oprør når de har så 'stramme' regler? 

Debatpige skriver:

Så den også værd at viderebringe 

lige præcis, vil gerne min søn kan kigge tilbage på sin barndom og sige den har været god og stabil i hvertfald

Debatpige skriver:

<p> Opdrager i på samme måde som i blev opdraget af jeres forældre? Ja, nej? beggrund gerne og fortæl hvad i gør anderledes.</p><p> Og jer der er gravide - Vil i opdrage anderledes end i selv blev?</p><p> Har i et andet syn på jeres egen opvækst og opdragelse efter i er blevet forældre?&nbsp;</p><p> God weekend til jer alle.&nbsp;<img style="border: 0;" src="https://media.baby.dk/images/StoredImages/1/12373.g if" alt="" class="ForumLinkedImage"/></p>

På mange måder ja Men jeg tror min datter oplever at hun er mere sammen med mig i de daglige gøremål end jeg var. Jeg leger nok også mere ned hende. Og så får hun lov til at lege med at spise selv hvilket betyder mere griseri ved måltiderne. Det fik jeg ALDRIG lov til som barn. Jeg blev madet til jeg var over et år Og det har virkelig været et stridsspørgsmål mellem mine forældre og jeg Hun får også lov til at hjælpe med vasketøj og madlavning og rode i alle skufferne i køkkenet...det måtte jeg heller ikke

ønskebarn74 skriver:

<p> <br/><br/></p><p> Har ingen børn endnu... Men kan sige NEJ med meget stort...</p><p> Mine børn skal ikke:</p><p> Bankes</p><p> Seksuelt misbruges</p><p> Være mindre værd end andre søskende</p><p> Være mindre værd end en lorte religion</p><p> Være mindre værd end arbejde/virksomheden</p><p> El. være mindre værd end en pædofil far</p><p> Opleve ensomhed, håbløshed og generel misrøgt</p><p> &nbsp;</p><p> Min barndom var et helvede og mine børn skal svøbes i kærlighed og opmærksomhed..</p>

Får helt ondt i maven når jeg læser dine ord

Debatpige skriver:

Opdrager i på samme måde som i blev opdraget af jeres forældre? Ja, nej? beggrund gerne og fortæl hvad i gør anderledes.

Og jer der er gravide - Vil i opdrage anderledes end i selv blev?

Har i et andet syn på jeres egen opvækst og opdragelse efter i er blevet forældre? 

God weekend til jer alle. 

opdrager bestemt ikke på samme måde nej..

jeg er opvokset med at det var iorden at give en lussing eller en i røven, ja i det hele taget er jeg opvokset med at hvis man ikke opførte sig ordentlig så kunne man kun frygte for konsekvenserne, jeg har blandt andet haft stueerrast mange gange, og fået taget min telefon, computer osv, og det vil jeg IKKE udsætte mine børn for..

Jeg opdrager ham til frihed med grænser, der er ting han ikke må selvfølgelig, men der er mest der er tilladt.. Jeg går ikke ind for at slå, og har faktisk kun meget få gange givet ham en over fingrene fordi jeg er blevet forskrækket over noget han har gjort, foreksempel her den anden dag, hvor han stod med fingrene godt på vej ind i en stikkontakt, blev jeg så forskrækket at jeg kom til at slå ham over fingrene, fortrød med det samme og undskyldte, trøstede og forklarede ham hvorfor mor kom til det i den situation, men han har aldrig rørt en kontakt siden..



Nogengange kan jeg godt blive forskrækket over min egen reaktion, men tror nogle af mine reaktioner desværre kommer fra min meget turbulente barndom med druk og vold, hvor jeg flere gange forsøgte at råbe kommunen op så jeg kunne blive fjernet, men de lyttede aldrig til mig.. måtte søge "tilflugt" ved en anden familie, hvor jeg endte med at opholde mig 90% af min tid, og uden dem havde jeg ikke været den jeg er idag, jeg havde ikke kunnet se mine egne begrænsninger, og jeg ville ikke have kunnet se at det var forkert da jeg gav min søn en over fingrene..

Kan bestemt ikke takke mine forældre for at jeg er ved at tage en videregående uddannelse, og kan ikke takke dem for at jeg er nået så langt i mit liv at jeg har lagt de fleste uheldige episoder bag mig..