Jeg er virkelig ved at være godt og grundigt træt af at vente på bette'pigen.. nu må hun altså bare gerne se at komme, var helt sikker igår på at nu var det altså nu.. men de der veer aftog stille og roligt igen
og det her med at skulle sættes igang, ja, ville simpelthen være så ked af ikke at få lov til at få den "fulde oplevelse" af den her fødsel .. er der ikke nogen som har prøvet både at komme igang af sig selv, og blive sat igang ?
gjorde det nogen forskel for jer ?
Og hvordan kan man mærke at nu er det altså nu `?
hvad er de første tegn på at nu sker der snart noget ?
føler på ingen måde jeg kender min krop efter igår hvor den fik "snydt" mig 

Anmeld