Jeg ved ikke om tråden ligger det rigtige sted men jeg har egentligt også bare brug for at få læsset lidt af.
Har rigtigt mange tanker og er faktisk rigtigt ked af det i disse dage.
Vi har prøvet længe at få børn og har mistet to gange.
Første gang vi skulle ha' været forældre var i Juni sidste år men den mistede vi desværre i 7.uge og nu er der kun 12 dage til den næste terminsdato, og det er faktisk ret svært at forholde sig til lige nu...
Kom anden gang 10 uger hen og der troede vi virkeligt på det, havde set hjertet slå en uges tid inden det blev opdaget at hjertet ikke længere slog regelmæssigt og at hormonniveauet begyndte at falde... Det var så en MA og jeg fik en udskrabning.
Siden har jeg hver eneste måned håbet på at NU var den der igen og har utallige gange testet positiv og haft symptomer for alligevel at få menstruation et par dage forsinket... altså oplevet en bio kemisk graviditet.
Jeg forsøger at sige til mig selv at der er en mening med at de fostre går til grunde, da de jo ikke er levedygtige men jeg synes ikke rigtigt det hjælper mig, vil jo bare så gerne ha' vores barn...
Går hos en skøn gynækolog, og han gør virkeligt hvad han kan for os men han har svært ved at finde ud af hvad der sker med min krop... lige pt udvikler jeg fine æg men så går det i stå og den sidder bare der som en cyste der skal tvinges væk...
Åh jeg vil ikke rigtigt noget med det her overhovedet bare ha' luft, da jeg ved at det er hårdt for min mand også og jeg vil ikke gøre ham ked af det ved at snakke om det konstant.
Anmeld