Skruk alt for tidligt

åhh piger altså...

 

På trods af en datter på 4 måneder der er i en 'opstarts-grød-fase' fyldt med afføring, gylp, mindre søvn, mavekneb og gråd så er jeg bare så forfærdelig skruk efter en nr. 2

Jeg går på barsel indtil den 24. april hvor min kæreste så tager over og har de sidste 12 ugers barsel, mens jeg (forhåbentlig) finder et arbejde og kommer tilbage til jobbet som pædagog.

Vi har hele tiden haft som aftale at vi IKKE skulle prøve med nr. 2 før jeg havde fast arbejde og var sikret job efter en evt. barsel - det er jo ingen hemmelighed, at det koster at have børn, så økonomien er en stor prioritet hos os

Men, men, men for SIVAN da, hvor vil jeg gerne have en til... på trods af, at jeg stadig er mærket psykisk af en meget hård, hurtig fødsel med Aya, så har jeg ikke mistet mødet. Tværtimod.

Jeg GLÆDER mig til den dag hvor vi beslutter at prøve med nr. 2, men lige nu virker det som om der er evigheder til...

Så jeg vælger at nyde de sidste 4 måneder af min barsel med min dejlige datter og forsøger at glemme 'trangen'

 

Ha ha ha ha sådan havde jeg det også fra Isabella blev født og fremad varsgu klar til det hele en gang til. Men nu hvor hun er blevet 7 mdr så er jeg ikke så skruk mere. Tror det er meget normalt at man er meget skruk i starten efter man lige har fået en bette. Men derfør i sig selv med tiden. Der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til pb igen med nr 2 og vil nyde min graviditet meget mere næste gang. Men efter Isabella er blevet ældre så er der bare mere og se til. For temperament kommer ved barnet og de kræver mere underholdning. Og man begynder og nyde de kan lidt mere selv. Og man føler sig en smugle fri igen. Så tror at det går lidt i sig selv igen med tiden.

Men kender det alt for godt. For har selv været der hehe.

Jeg sidder her og ammer én på bare 3 uger - og jeg har det på samme måde :-) og jeg havde endda også en vandvittig fødsel.

Mon ikke det er hormonerne, der spiller ind....

Moms

 

Arh, men altså det er jo skrækkeligt

 

men, trods alt dejligt, man ikke sidder helt modløs og tænker: Det var i hvert fald både første og sidste gang

det er normalt især for kvinder da vi befinder os i en slags forelskelses stadige..så ikek noget unormalt. Det er mere et spørgsmål om at tøjle følelserne eller lade være.