hund, kat osv...

Hej med jer :)

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening og grænser mht dyr. Det jeg tænker på er, er det ok at hunden knurrer af jeres børn, viser tænder eller andet.

hvor går jeres grænse og hvordan ville i tage jer af problemet? Er det bare aflivning dagen efter eller hvad?

Mvh Christina

Nu har vi en stor schæfer han på knap 7 år og hvis han nogen sinde bider ud efter knægten så bliver han aflivet.
Jeg tænker ikke på sådan for sjovt når de leger, men hvis han gør det for at skade ham, uden grund, der skal jo også være en grænse for hunden skal også have lov at sige fra så hvis han ligger i hans kurv skal knægten lære ikke at komme til ham. Det samme gælder når hunden spiser, ikke at hunden gør noget selv om han spiser men han skal have lov at spise i fred.
Jeg syntes det handler lidt om at der skal være en balance (staves?) mellem børn og hunde for hunden skal være god ved barnet og barnet skal være god ved hunden.
Men syntes det er lidt et svært emne. Var mega nervøs da vi skulle hjem med knægten som den gang vejet godt 3 kg og til hunden som vejer 50 for det er jo bare lige at han bider en gang så er det over med knægten. Men det er blevet gjort til skamme for hunden er SÅ glad ved knægten og knægten er SÅ glad ved hunden.
De har det dejligt sammen.
Men vil sige hvis hunden bider knægten uden grund så bliver han aflivet lige på stedet, for så kan man ikke stole på hunden, og hvornår vil han gøre det igen.

Jeg elsker min hund ( mit første barn ) men jeg køre selv til dyrelæge hvis han bider og så er det lige meget hvem han bider.

Joan som fik lavet et meget langt forviret indlæg. Håber du forstod det alligevel

Det afhænger af situationen!

Hvis hunden bare gerne vil være i fred, men hele tiden bliver jagtet af barnet er det forståeligt nok at den bliver sur og knurrer.
Har set flere gange hvor hunden bliver "Misforstået" og skæld ud selvom det egentlig var barnets skyld (Eller forældrene der ikke sagde stop til barnet!)

Mine forældres hund ser udelukkende Stelle som "den nye i flokken" og vil ikke rigtig accepterer at det er hende der får alt opmærksomheden - Den er vant til at det er den der er "babyen" hjemme hos mine forældre :)
Med den tager vi ingen chancer, så vi undlader bare at sætte Stella på gulvet mens den er i samme rum.
Vil for alt i verden gøre alt for at undgå en sørgelig situation!

Hvis den bare uden videre snapper ud, er det aflivning - Hvis du spørger mig.

Trine

Hej

Min mand og jeg har 2 hunde og inden vi fik dem satte vi os ned og aftalte, at vis en af dem nogle sinde bed ud efter nogle, så var det slut..

Jeg er glad for den aftale vi lavede, især nu hvor vi venter os, så er der aldrig nogle at være i tvivl om..

Men jeg mener også at hvis en hund begynder at bide, så er det et spørgsmål om at ejerene ikke har opdraget dem godt nok.. Og efter min mening siger det mere om hundens ejer end det gør om hunden..

Begge vores hunde bliver trænet med hver dag (af min mand) og jeg løber hver morgen en tur med dem.. Det betyder at de får brugt deres energi og hvis træning (som endeligt er at lære dem disiplin) bliver til leg, så elsker hundene det.. det gør vores thiværdigfald..

Jeg er ikke helt enig i hvad joan (smallie) siger angående at hunden skal have lov til at være i fred når den spiser.. Vi har faktisk fra starten lært (da de var hvalpe) at uanset om de havde hele deres hovede nede i madskålen så kunne vi bare gå derhen og begynde at rod i deres mad..

Det har vi simpel hen gjort fordi at man ikke kan holde øje med et barn 24 timer i døgnet og vi oplevede at min niece gik hen til vores hund imens den spise fordi det var jo spænende at se hvad den hund lavede (tror nok hun tænkte det) og hun ville bare være med.. Og det gav vores hund hende lov til.. Så træning af en hund har alt at sige..

Vores har deres kurv, som de ved er deres egen, men de er aldrig i tvivl om hvem der er flok leder og at de er nederst i hirakiet..

Mvh



Mvh

altså her er det katte vores hjem altid har båret præg af...og normale katte lader jo børnene være i fred...og så er det sådan at hvis børnene ikke kan lade katten være, ja så er de selv skyld i det...altså at de bliver bidt...jeg har altid forsøgt at sige nej...lad katten ligge (altså til de børn der gennem årene har kommet her) for min gamle kat rørte ikke de små unger når de hev i ham...men da de blev ældre markerede han over for dem, med et let bid i hånden...og så lærte børnene det straks...katten har sagt nej...så lad den være i fred.

nu har vi så Bozzy, som er utrolig glad for Tif, og han kan ikke lade hende ligge...dog er han aldrig hos hende uden jeg er til stede...han har egentlig altid bare kælet og nusset med hende, og puttet med hende...men i de seneste par dage har han så snappet ud efter hende...i leg altså...og så er det katten der får skideren...for Tif kan ikke selv flytte sig, og det er jo Bozzy som opsøger hende...men senere bytter de jo nok rolle...og så er det Tif der må acceptere et nej fra katten...

altså, en gensidig respekt...men hvis din hund knurre af Filuca...skal du være opmærksom...tænk over hvordan i gør...måske hils på hunden før i hilser på Filuca...altså lade den vide at den har en plads...for det behøver ikke nødvendigvis være af ondskab den gør det....

knus fra loggi...som håber i finder en løsning

Balderson skriver:

Hej

Min mand og jeg har 2 hunde og inden vi fik dem satte vi os ned og aftalte, at vis en af dem nogle sinde bed ud efter nogle, så var det slut..

Jeg er glad for den aftale vi lavede, især nu hvor vi venter os, så er der aldrig nogle at være i tvivl om..

Men jeg mener også at hvis en hund begynder at bide, så er det et spørgsmål om at ejerene ikke har opdraget dem godt nok.. Og efter min mening siger det mere om hundens ejer end det gør om hunden..

Begge vores hunde bliver trænet med hver dag (af min mand) og jeg løber hver morgen en tur med dem.. Det betyder at de får brugt deres energi og hvis træning (som endeligt er at lære dem disiplin) bliver til leg, så elsker hundene det.. det gør vores thiværdigfald..

Jeg er ikke helt enig i hvad joan (smallie) siger angående at hunden skal have lov til at være i fred når den spiser.. Vi har faktisk fra starten lært (da de var hvalpe) at uanset om de havde hele deres hovede nede i madskålen så kunne vi bare gå derhen og begynde at rod i deres mad..

Det har vi simpel hen gjort fordi at man ikke kan holde øje med et barn 24 timer i døgnet og vi oplevede at min niece gik hen til vores hund imens den spise fordi det var jo spænende at se hvad den hund lavede (tror nok hun tænkte det) og hun ville bare være med.. Og det gav vores hund hende lov til.. Så træning af en hund har alt at sige..

Vores har deres kurv, som de ved er deres egen, men de er aldrig i tvivl om hvem der er flok leder og at de er nederst i hirakiet..

Mvh



Mvh

Sådan har jeg også opdraget min hund og hvis knægten stikker en hånd ned i hans mad skål sker der ikke noget ved det. Det jeg mente med det var at hunden skal have lov at spise i fred for børn.
Børn skal lære at hunden også skal have fred. Og fordi knægten kan stikke hele hovedet ned i mad skålen her hjemme skal han da lære at hunden skal have fred når det spiser for det er jo langt fra alle hunde du kan gøre det ved.
Det var bare det jeg mente med det. :)

Ja det er jo svært at svare på.... jeg vil for ingen ting i verden af med mine hunde, men jeg ville heller aldrig acceptere at de bed... jeg tør godt sige at her ved børn og hunde godt hvor deres plads er... Vores hvalpe har fra helt små af lært alt hvad et barn kunne byde dem (selvfølgelig alt med måde) men jeg tør godt lade Mads pille i vores store hanhunds mad - ikke at jeg lader ham gøre det. men da Mads var lille og kravlede rundt så endte han til tider i hundenes skåle. her er reglen at når hundene er i "kassen" eller spiser så skal de have fred....

Ved at vi aldrig skal tage det valg da mine hunde er godt opdraget *S* ;)

Men de må gerne sige fra ved at knurre - hvis Mads er for hård ved dem - men derfra og til at markere (staves?) sig der er langt....

Knus Pia, som ikke håber I står med et hårdt valg ???

Jeg har fra dag 1 sagt at hvis der var det mindste fra Balder, ja så måtte han ud. Selvfølgelig skal have lov til at sige nej overfor Jesse, men det må ALDRIG være med en ond mening. Så skal jeg nok få ham afsted til dyrelægen - med tungt hjerte - men afsted med ham.

Jeg er ikke helt tryg når jeg hører "jamen den har kun gjort det én gang" smørren, for når den har bidt gør den det igen.

Kh Jeanne

hejsa.. min mwning til det er at hvis barnet driller hunden og du beder barnet om at stoppe og dit barn dog dine advarsler ikk vil høre men blir ved, så er det oki hunden knurre og sir fra.. men i et tilfælde hvor f.eks. barnet går forbi hunden der spiser eller ligger på sit tæppe/kurv eller hunden har andet ved sig den er glad for så må den absolute IKKE knurre eller bide/ markere sig på barnet, da det mange gange er starten på en gnaven og utålmodig hund! en go test er at give hunden en skål med noget mad den er rigtig glad for, og når så din hund kommer til skålen og vil spise sætter du din hånd ned til den og tar skålen igen bider eller knurre din hund, ja så vil jeg få den aflivet for så er det kun et ? om tid før den prøver at overtage, og det skulle jo nødig være dit barn/børn der blir bidt en dag hvor du måske ikk lii er tæt nok på til at få hunden fra barnet.. taler af erfaring, med en hund jeg selv har haft en gsng og min mor's nuværene hund

Hej tøser, mange tak for jeres svar.

Vores hund er 2½ år nu ca. og hun har jo altid haft det hele for sig selv. Da vi fik hende var børn ikke en del af planen og selvom det mest var mig der ville ha hund, blev det Mortens hund (min kæreste). Han leger meget med hende, hvor de slås og hun bider for sjov osv, og hvis jeg sætter hånden ind foran for at teste hende, så stopper hun med det samme hun opdager det er mig.

Chihuahua er jo ikke ligefrem kendt for at være en børneglad hund, men det er vel også hvordan de opdrages. Hun har altid været vant til at ha det hele, men efter vi fik Filuca er det som om hun markerer hun bestemmer... hun er blevet meget værre end hun plejer, og kan finde på at skide på gulvet i stuen i prostest over at hun ikke må komme med hvis vi sidder i køkkenet og spiser. Selvfølgelig kunne vi vælge at lade hende komme med ud i køkenet, men så får Filuca ikke spist noget.

Hun har knurret af Filuca imens hun lå på Morten, og idag da hun lå på sofaryggen og Filuca rejste sig op af sofaen.. Og det synes jeg ikke er ok. Jeg ved bare ikke om jeg gør noget forkert.

Det skal også siges at min kæreste ikke altid kan se at det er et problem, for hunden skal bare gå ned så. Men når den nu er vant til at være i centrum konstant og måtte ligge overalt uden at blive forstyrret... Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal forholde mig..:S