Eksperthjælp: Til Emma

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.521 visninger
0 svar
0 synes godt om
2. marts 2009

Samina Shah

"Til Emma"

Hej Samina
Kan du fortælle mig, hvad det er for test, de laver i 0.klasse, og hvad de bruger dem til?

Hilsen Emma

Saminas svar

Hej Emma

To gange om året laver folkeskolen landet over test af eleverne. Disse test er udarbejdet i samarbejde med undervisningsministeriet. Det er værktøjer for indskolingslærer. Der giver læreren overblik over, hvad barnet kan, og hvad der skal arbejdes med. Endvidere giver den også læreren mulighed for at se, om barnet er i udvikling, da det er den samme test, der tages et halvt år senere. Testen tages altså i efteråret og efterfølgende i foråret.

Testen viser bogstavkendskab, rum/retning orientering, evnen til at lytte - forstå en besked og udfører beskeden. Og meget mere.

Eks. Tegn en cirkel med en firkant inden i. osv.

Testen skal være med til at sikre, at dit barn er i en konstruktiv udvikling, og at det bliver opdaget, hvis ikke det er tilfældet.

Testen giver også mulighed for, at skolen kan tage hensyn til ting, der skal arbejdes med. Og testen gør opmærksom på individuelle hensyn, der skal tages til det enkelte barn.

Min egen datter går i 0.klasse i år. Hendes klasse tog testen i efteråret. Selv om jeg selv er lærer og kender mit barn godt gjorde den mig opmærksom på enkelte ting.

F.eks. at min datter ikke var begejstret for at kaste sig ud i ”børneskrivning”. (Det er kruseduller med enkelte rigtige bogstaver, som er den første skrivning og en form for leg.)

Det ville min datter ikke, hun ville kun skrive rigtigt. Det hæmmede hende og bremsede en naturlig udvikling.

Heldigvis blev vi opmærksom på det og fik vi talt med min datter om det. Nu skriver hun stolt på livet løs og bekymrer sig ikke længere om, hvorvidt det er helt rigtigt eller ej.

Og det er netop sådan lysten til skolearbejde i indskolingen skal være. Drevet af nysgerrighed, lyst og leg.

Håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Samina



Samina har sin egen blog her på Baby.dk. hvor hun skriver om de små og store ting i livet, og om livet i folkeskolen.

Læs mere om Samina: Samina og hendes blog

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.