Jeg var gået 2 dage over tid og var til tjek på sygehuset. De ville scanne mig for at se hvor meget fostervand der var tilbage. Og hvor meget babyen vejede, for jordemoren mente det var et ret stort barn.
Da hun skal scanne mig for at se vægten, lavede maskinen bare ????. Jeg spurgte om det var normalt, men det ville hun ikke rigtig svare på.
Hun gjorde så målene lidt mindre, men den skrev stadig bare ????.
jeg spørger hende så hvor meget den kan måle op til og hun siger 4500. jeg spørger så om ikke det betyder han vejer mere? Men det siger hun nej til. Han vejer max 3900/4000 gram, med lidt god vilje.
Jeg bliver kaldt ind til igangsættelse 2 dage efter, da jeg har galoperende bækkenløsning og der ikke var så meget fostervand tilbage.
Igangsættelsen:
Møder på sygehuset onsdag den 12 November kl 9 om morgenen. Der får jeg taget vandet og få besked på at vandre op og ned ad gangene, for at sætte gang i det. Der kommer så bare 0 veer. Ikke engang en plukke ve.
Til sidst er klokken 16 og jordemoren siger til mig, at klokken ca 16.30 kommer hun og lægger et ve drop, for at starte det hele.
Det gør hun så, og præcis 16.20 tænder hun for det, på mindste styrke. Jeg ringer så hjem til farmand, der er hjemme og tager sig af vores andre børn. Jeg siger til ham at han gerne må begynde at komme, da jeg allerede syntes jeg begynder at mærke noget. Mens jeg har ham i røret kommer første ve, præcis kl 16-30 og den gjorde av! jeg lægger derefter røret på og nu kommer veerne bare væltende.
Da klokken er 16.50 syntes jeg allerede det begynder at presse på og jeg hiver i snoren efter jordemoren. Hun kommer så og jeg siger jeg begynder at få presseveer. Hun siger det er noget pjat, for jeg har kun haft veer i små 20 minutter. Jeg insisterer dog på at hun skal tjekke mig og hun siger irriteret at det skal nok nok efter jeg har fået kørt en ctg.
Hun kommer ind til mig 17.10 og tjekker mig. Hun griner lidt og siger jeg med GOD vilje MAKS er 5 cm åben og altså max halvvejs. Jeg siger så at det stadig presser på og hun siger jeg skal gå på toilettet og tisse, for det gir falske presseveer.
det må jeg jo så gøre, så 17.17 daffer jeg på toilettet, med mit dropstativ osv.
jeg låser døren, fordi jeg jo bare skal tisse og jeg gider ikke have at folk glor på mig.
Jeg når lidt at sætte mig på toilettet, da alt blir én stor ve. Det hamrer og banker og jeg ryster over det hele. Jeg hiver fat i vasketøjskurven der står på toilettet og må holde rundt om den, for ikke at falde på gulvet. Nød-snoren har man valgt at sætte i modsatte side af rummet i den ende længst væk ( skide smart) så den kan jeg ikke hive i.
Jeg kan mærke at han er på vej ud og jeg beslutter mig for at få ham født, så jeg kan få hjælp. Jeg bliver siddende og presser, indtil jeg kan mærke hovedet glide ud. Derefter rejser jeg mig op og presser ham ud i næste ve, mens jeg holder fast på ham.
Jeg lægger ham op ad min arm og vikler navlesnoren af hans hals,mens jeg gnubber ham på ryggen. Da jeg kan høre han sprutter, tænker jeg at så kan han få luft.
Jeg kigger på uret, der er klokken 17.30.
Så holder jeg ham i den ene arm og hiver mig så over til den anden ende og hiver i nødsnoren.
Personalet kommer rendende og banker på og siger jeg skal åbne. Jeg siger at det kan jeg ikke, hvorefter de henter en saks og bryder døren op.
Jordemoren stikker hovedet ind og spørger mig hvad der er galt? Jeg holder min lille søn op over tøjkurven og siger "Ja jeg har født".
Så kommer der sørme gang i hende. Hun løber ned ad gange og råber at de skal hjælpe hende. Der kommer lynhurtigt en masse mennesker og klipper navlesnoren,og bær min dreng over på en fødestue og lægger ham under en varmelampe.
Bagefter kommer de tilbage til mig med et stiklagen de kan vikle mig ind i. Jeg er i mellemtiden begyndt at tørre op på gulvet, fordi jeg syntes det var så pinligt det svineri jeg havde lavet. Hun siger jeg virkelig ikke behøver at gøre rent og så kommer jeg over på fødestuen også.
Der bliver han målt og vejet. 5Kg baby på 57cm.
Hende der havde scannet mig skulle give kage 
det skal de når de rammer et kg ved siden af hedder det sig.
Bagefter kommer jeg tilbage på stuen og der bliver jeg lagt i seng med min dreng. Der kan vi så høre der kommer nogen ude på gange og jordemoren stikker hovedet ud og spørger om det er far og mormor der kommer der? Ja det er det siger de, hvortil hun svarer"jamen så kommer i for sent". haha hvor de måbede de to.
Det var så min fødsel på et toilet. Tak fordi du læste med
