26 uger og ked af det... :(

Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, er bare meget ked af det, jeg hader at være gravid og at sådan en anden lille alien bestemmer over mig og min krop.

Jeg er træt af at alle kalder mig tykke, har altid været kraftig men aldrig helt desideret tyk med stor mave som jeg er nu.

Jeg synes min kæreste er en RØV, føler ikke at han er der nok for mig, har ikke lyst til sex.  Han virker bare så ligeglad i dagligdagen, og når jeg trækker mig væk fra ham bliver han sjovt nok først kærlig, han vil ikke med til fødslen... Har mest af alt lyst til en pause, men hvordan skulle jeg kunne klare mig alene med en lille baby et sted jeg ikke kender......?

Kan slet ikke overskue de næste 3 måneder, gravid, arbejde og skole.

Kan ikke overskue tanken om at være alene med en baby, i fucking 12 måneder, og en kæreste der arbejder meget.

Vil bare så gerne være stærk, men ved ikke lige nu hvordan....

Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, er bare meget ked af det, jeg hader at være gravid og at sådan en anden lille alien bestemmer over mig og min krop.

Jeg er træt af at alle kalder mig tykke, har altid været kraftig men aldrig helt desideret tyk med stor mave som jeg er nu.

Jeg synes min kæreste er en RØV, føler ikke at han er der nok for mig, har ikke lyst til sex.  Han virker bare så ligeglad i dagligdagen, og når jeg trækker mig væk fra ham bliver han sjovt nok først kærlig, han vil ikke med til fødslen... Har mest af alt lyst til en pause, men hvordan skulle jeg kunne klare mig alene med en lille baby et sted jeg ikke kender......?

Kan slet ikke overskue de næste 3 måneder, gravid, arbejde og skole.

Kan ikke overskue tanken om at være alene med en baby, i fucking 12 måneder, og en kæreste der arbejder meget.

Vil bare så gerne være stærk, men ved ikke lige nu hvordan....

når først du har dit skønne barn ude, er jeg sikker på du kan klare hele verden med eller uden din kæreste ! ..

ja det hårdt at stå med et lille barn, men det er virkelig os en fantastisk oplevelse. min mand er udsendt, da vores søn kom til verden var han meget på øvelser, og nu har han været 6mdr i afganistan , vi har lige sendt ham afsted igen fra leave. og IGEN står jeg alene med vores søn på 8mdr , men min kærlighed til vores lille dreng, er så stor at jeg sagtens kan finde energien og overskudet. det samme er jeg helt sikker på at du kan, når først man står i det, kan man mere end man tror .. nyd din graviditet , nyd tiden og tanken om at du snart er mor - det er mit råd.

du går noget helt fantastisk i møde

Tænker du skal have fat i din læge evt jordemor og få en snak. Kan være begyndende depression. Derudover vil en aygemelding fra skolen/ arbejde måske være en ide. Så du får lidt mere ro og måske så også mere overskud. Det er hårdt at være gravid og forandringen i ens krop og det med at man ikke længere føler man ejer sin krop selv, men skal dele. Det er hårdt og en omvæltning. Folk der sig du er tyk birde lukke r... Sådanne mennsker ville jeg ikke omgåes. De kan sku da om ik andet holde det for sig selv...alle ved at os gravide er lidt ekstra følsomme. Det med kæresten, lyder i mine øre meget normalt. At vi bare kan rive hovederne af dem fordi de kort sat pisser os sådan af, irriterrer os osv. Tror desværre det er vores kære hormoner som spiller ind der. Tror du skal accepterer at du er mere følsom og så skal de kæreste meget mere på banen for at støtte dig.  Forresten eer keg sikker på du er smuk som gravid og skidt med maven, den forsvinder igen

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, er bare meget ked af det, jeg hader at være gravid og at sådan en anden lille alien bestemmer over mig og min krop.

Jeg er træt af at alle kalder mig tykke, har altid været kraftig men aldrig helt desideret tyk med stor mave som jeg er nu.

Jeg synes min kæreste er en RØV, føler ikke at han er der nok for mig, har ikke lyst til sex.  Han virker bare så ligeglad i dagligdagen, og når jeg trækker mig væk fra ham bliver han sjovt nok først kærlig, han vil ikke med til fødslen... Har mest af alt lyst til en pause, men hvordan skulle jeg kunne klare mig alene med en lille baby et sted jeg ikke kender......?

Kan slet ikke overskue de næste 3 måneder, gravid, arbejde og skole.

Kan ikke overskue tanken om at være alene med en baby, i fucking 12 måneder, og en kæreste der arbejder meget.

Vil bare så gerne være stærk, men ved ikke lige nu hvordan....

Hej med dig!

Sikke en masse tanker at gå med helt alene! Jeg kan godt forstå du ikke kan overskue alle de ting på en gang. Og det skal du heller ikke, - en ting af gangen!

- Jeg tror det ville være en god ide med en snak med din læge og jordmor! Og din kæreste/familie, mon ikke de kan hjælpe og støtte dig lidt? Hvis de virkelig vidste hvordan du har det? Det er ikke sikkert at du er i gang med at udvikle en depression, men derfor vil det stadig være en god ide at tale med nogen, - om ikke andet kan det være det kan tage, hvad det end måtte være i opløbet. 

Jeg havde både i min første og nuværende graviditet også mange tanker, - om jeg kunne klare det også videre, - og ind i mellem gik jeg helt i panik. Man er ikke helt sig selv under og efter en graviditet, - hormonerne vælter jo rundt i kroppen, og ting man ikke før ville reagere på,  virker mega store og uoverskuelige! 

Jeg håber du kommer oven på! Husk at tale med nogen, - også selvom du føler ingen vil kunne forstå dig, - så prøv alligevel, - du er ikke den første gravide, ej heller den sidste der har det på denne måde!

/Katja

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det, er bare meget ked af det, jeg hader at være gravid og at sådan en anden lille alien bestemmer over mig og min krop.

Jeg er træt af at alle kalder mig tykke, har altid været kraftig men aldrig helt desideret tyk med stor mave som jeg er nu.

Jeg synes min kæreste er en RØV, føler ikke at han er der nok for mig, har ikke lyst til sex.  Han virker bare så ligeglad i dagligdagen, og når jeg trækker mig væk fra ham bliver han sjovt nok først kærlig, han vil ikke med til fødslen... Har mest af alt lyst til en pause, men hvordan skulle jeg kunne klare mig alene med en lille baby et sted jeg ikke kender......?

Kan slet ikke overskue de næste 3 måneder, gravid, arbejde og skole.

Kan ikke overskue tanken om at være alene med en baby, i fucking 12 måneder, og en kæreste der arbejder meget.

Vil bare så gerne være stærk, men ved ikke lige nu hvordan....

en gravid kvinde er det smukkeste i verden om hun er kraftig bygget eller slank.. tænk på at hun bærer på noget af det mest dyrebare en kvinde kan bære pådet er da smukt efter min mening

nettemor skriver:

jeg havde også sådan nogle perioder men dog ikke så voldsomt som dig..

mit råd er: snak med din kæreste. fortæl hvordan du har det. og at det sårer dig at han ikke vil med til fødslen. hvorfor vil han egentlig ikke det?

meld ud til din familie at du ikke bryder dig om at blive kaldt tyk..

snak med din jordmoder om det evt er en depression du er på vej ud i for så har du brug for hjælp til at komme igennem det.. og også efter fødslen.,.

han vil ikke med fordi han er bange for at det vil ødelægge hans lyst til sex. og man er vel også nør til at acceptere hans valg...?!

De kalder mig tyk på en kærlig måde, men det går mig bare på...

Skal til jordemor den førsste uge i jan, vil prøve at snakkemed hende...

tak

Babyklar skriver:

når først du har dit skønne barn ude, er jeg sikker på du kan klare hele verden med eller uden din kæreste ! ..

ja det hårdt at stå med et lille barn, men det er virkelig os en fantastisk oplevelse. min mand er udsendt, da vores søn kom til verden var han meget på øvelser, og nu har han været 6mdr i afganistan , vi har lige sendt ham afsted igen fra leave. og IGEN står jeg alene med vores søn på 8mdr , men min kærlighed til vores lille dreng, er så stor at jeg sagtens kan finde energien og overskudet. det samme er jeg helt sikker på at du kan, når først man står i det, kan man mere end man tror .. nyd din graviditet , nyd tiden og tanken om at du snart er mor - det er mit råd.

du går noget helt fantastisk i møde

Hvordan klare du det?

Jeg bor langt væk framin familie, og magter ikke altid min kærestes familie??

Hvor længe skal han være væk endnu?

Gaia skriver:

Tænker du skal have fat i din læge evt jordemor og få en snak. Kan være begyndende depression. Derudover vil en aygemelding fra skolen/ arbejde måske være en ide. Så du får lidt mere ro og måske så også mere overskud. Det er hårdt at være gravid og forandringen i ens krop og det med at man ikke længere føler man ejer sin krop selv, men skal dele. Det er hårdt og en omvæltning. Folk der sig du er tyk birde lukke r... Sådanne mennsker ville jeg ikke omgåes. De kan sku da om ik andet holde det for sig selv...alle ved at os gravide er lidt ekstra følsomme. Det med kæresten, lyder i mine øre meget normalt. At vi bare kan rive hovederne af dem fordi de kort sat pisser os sådan af, irriterrer os osv. Tror desværre det er vores kære hormoner som spiller ind der. Tror du skal accepterer at du er mere følsom og så skal de kæreste meget mere på banen for at støtte dig.  Forresten eer keg sikker på du er smuk som gravid og skidt med maven, den forsvinder igen

Hmm vil prøve min jordemor, for min læge er en værre klaphat måtte tabe mig over 13 kg og tryglefør hun sygmeldte mig i 2 måneder pga kvalme...

Men kan ikke rigtigt blive sygmeldt, er nød tilat have 120 timer inden jeg går på barsel ellers får jeg ingen deltids dagpenge, og tror ikke helt jeg kan klare den i 12 måneder på SU alene.. Og studiet kan jeg ikke droppe er i gang med at skrive opgave...

Anonym skriver:

Hvordan klare du det?

Jeg bor langt væk framin familie, og magter ikke altid min kærestes familie??

Hvor længe skal han være væk endnu?

synes selv jeg klare det rigtig flot - og det synes folk omkring mig os. - en lille månede så han helt hjemme , men så er der jo en del med gutterne hvor de skal om skoles til alm hverdag i danmark.