Andre med en fræk datter/søn på næsten 4½??

Uhhh min store datter hun er bare så ekstrem for tiden.. Hun hører overhovedet ikke hvad jeg og min mand siger til hende.. Dette er meget frustrende.. Hun er skide ligeglad når vi skælde ud eller bare beder hende om at stoppe med det hun har gang i.. det kunne feks være at hoppe ned fra vores møbler eller bare hoppe i dem..

Når hun løber gemmem rummene og det bliver for meget for os så beder vi hende pænt om at stoppe.. Vi siger tit også bare at hun skal stoppe, så det ikke bare er noget vi beder hende om men noget vi forlanger.

Det er sådan at jeg tit har lyst til at tage fat i hende og skrige hende ind i hovedet at nu skal hun fandmer stoppe..

Meget af min aften går på at være efter hende konstant.. Vi sætter os tit ned med hende for at spille spil eller bygge lego, sådan så hun også føler at vi laver sjove ting med hende. Men det kan hun heller ikke længe af gangen. Hvis hun ikke vinder i spil så bliver hun smadder og og tuder, ja faktiskt så går hun nærmest i komplet selvsving.. og skriger ufatteligt højt...

Jeg har tit tænkt på om der mon er noget galt med hende.. Og dette skal ikke forstås negativt, med så som adhd eller noget?? Jeg har arbejdet med sådanne børn og kan kende en lille smule tegn..
Jeg håber det dog ikke.. For hendes skyld altså..

Håber på råd, og vejledning.

Knus en meget fortvivlet Heidi :S

Jep, sådan en har jeg også.;)

Han er ustyrlig i perioder, og jeg har da også tænk DAMP eller lign. men det er vist bare normalt. Jeg har stadig min RLmødregruppe fra da han blev født, ungerne går i samme børnehave, vi har stort set alle de der perioder og er ved at opgive.
Jeg har her i efteråret været noget stresset og små depri, og det kan mærkes på Carls humør. Han får flere hysteriture og adlyder dårligt når jeg er depri og ikke har power til at sætte grænser og styre mit eget temperament.
Jeg har erfaret at det ikke nytter at skrue bissen på, der er som om jo vredere man bliver jo mere går situationen i baglås. Ofte hjælper det at træde et skridt væk fra de hysteriske anfakd og afvente, så falder han ret hurtigt ned og man kan snakke om hvad der gik galt.
JEg har ikke nogen forklaring eler egentlig løsning, men håber det hjælper at høre at jeg genkender det og det sikkert er helt normalt:)

Hej Heidi-mus.

Ja den 3-5 års alder er bare sååå skøn!!!
Nottt.... Simpelthen den værste alder, synes jeg 8D

Jeg tror bestemt rigtig mange forældre tænker mange tanker, når deres små poder begynder at blive selvstændige... For de plejer jo at være så milde og pludselig står man i et raseriudbrud i form af en atombombe i stuen pga de ikke lige må få en banan et kvarter før aftensmaden >(

Det er MEGET normalt :D

Men ang spil og hendes hyzz anfald over at tabe, er jo virkelig noget, hun skal læres til. Det er os, som forældre, der skal lære sine børn, at det ikke er vinderen der er vigtig, men sammenholdet og selve spillet, der er kanon sjovt.
Det er aldid bedst at vinde (så har man det bedst) Men det er også vigtigt, at man kan glæde sig over at andre vinder også indse, at man bare ikke lige var øvet nok i spillet ell havde heldet med sig i dag... Hvis du forstår hvad jeg mener. Blev vist lidt rodet :$

Lader I hende vinde ell spiller I et fair spil på hendes jordhøjde???

Venlig hilsen
Kloster

Hej Heidi
Theodor har været nøjagtig ligesådan! Han er ved at komme over det nu, bliver også snart 6 ;) Så... hold ud, du har intet gjort forkert og det skal nok blive bedre igen.
Knus Tina