Det er ikke sket ret mange gange, at Sofie har nægtet at spise, hvad der bliver tilbudt. De gange det er sket, har jeg fortsat med at tilbyde hende maden 1/2 time (som jeg synes et måltid med rimelighed varer) og derefter har jeg taget maden væk. Jeg har så tilbudt hende så meget vand fra kop, som hun har villet drikke.
Sofie er rigtig godt i stand (ca. 10 kg.) så jeg er ikke nød til at tage hendes vægt med i overvejelserne. Jeg giver vand i stedet for mælk, for at hun skal få sin væske men ikke blive "mælkedranker" - ja, det er der noget der hedder:)).
Lige for tiden er der flere ting, hun bliver hidsig over. Det virker meget bevidst, somom hun forsøger at få mig til at gøre noget andet for at gøre hende tilfreds.
Man skal vælge sine kampe med omhu og lige præcis hvad angår maden, så tager jeg altså gerne et par kampe, hvis jeg på den måde kan lære hende, at der ikke bare dumper røde pølser og fritter ned fra himmelen, hvis det ikke passer hende at spise kylling i karry.
Jeg kender flere "hausfraus" der, udover "dagens ret" også serverer á la carte, og det kan de så få lov til at fornøje sig med til den dag ungerne flytter hjemmefra - gætter jeg på.
Det bliver ikke hér.
:) - Helle
Anmeld