Fødslen nærmer sig

Hej de damer..

Så jeg jeg gået ind i uge 37, dvs. at jeg har en 4 ugers tid til termin. Det er begyndt at gå op for mig at lillefyren jo også skal ud igen!  Jeg er ikke decideret bange for fødslen, men må indrømme at jeg er noget nervøs. Det hele er så uvis synes jeg. Helt og aldeles uden for min krontrol. Jeg forestiller mig alt muligt og vil bare så gerne snart have det overstået, så det ikke fylder så meget. Jeg er meget spændt på hvordan jeg klarer smerterne og hvor lang tid det tager. Jeg er nervøs for hvordan min meget dejlige mand vil se på mig bagefter, når fødslen forlængest er overstået. Jeg synes ikke ligefrem en fødsel er den mest lækre situation at befinde sig i med alt det blod, fostervand mm. Jeg er nervøs for at sprække og derved få diverse problemer efterfølgende. Jeg kan forestille mig alt muligt skidt, men prøver at bekymringen nede. Kvinder har jo gjort det i millioner af år, så mon ikke også jeg klarer det. Men det er altså ikke ligefrem noget jeg ser frem til.

Hvordan klarede I tiden op til fødslen? Nogle gode råd I vil give videre?

KH Malene

Ja tankerne er ens værste fjende op til fødslen og man vil bare gerne have fødslen igang, så man slipper for at forestille sig alt muligt. 

Mit bedste råd er, at du holder størst fokus på dit lille barn og hvor vidunderligt det bliver, at møde dit lille mirakel. Alt det der sker undervejs gør afstanden til dette møde mindre og mindre. Ved begge mine fødsler har min kæreste og jeg hygget os på fødestuen, talt om alt muligt og når veerne stod på jokede vi lidt om det nu var en god, slem en, der førte os tættere på den egentlige fødsel. Hvis du har en mand der kan støtte godt op om dig er du langt. 

Til alt det med om hvad kæresten ser, om du sprækker mv. er afhængigt af så mange ting. Oftest fokuserer man slet ikke på de ting man regner med at fokusere på, fordi situationen er så intens, når den står på. Jeg sprak begge gange og har aldrig rigtigt bemærket det og heller ikke efterfølgende. Derudover bliver det  jo også hverdag igen og din mand går næppe og tænker på dig i fødelssituationen for evigt.  Han vil nok nærmere beundre dig for det du gjort og det er jo stort for ham at se sit barn komme til verden.

Det bliver sjældent ligesom man forestiller sig, men en ting er helt sikkert. Det er bare så utroligt når man ligger der med den lille i armene. Jeg har haft glæde af at tænke meget positivt, tænke på at nu skulle jeg og min krop samarbejde om dette lille livs vej til verden. Mest af alt er jeg bare blevet så glad når vandet gik og jeg vidste, at nu var det snart virkelighed, det man havde ventet på skulle ske. 

Det er altid svært at give rigtigt gode råd til andre, når det drejer sig om noget så personligt som en fødsel og man oplever det jo enormt forskelligt. Men ja alle positive tanker og ønsker herfra håber du får en dejlig fødelsoplevelse sammen med din mand.  

Kellie skriver:

Ja tankerne er ens værste fjende op til fødslen og man vil bare gerne have fødslen igang, så man slipper for at forestille sig alt muligt. 

Mit bedste råd er, at du holder størst fokus på dit lille barn og hvor vidunderligt det bliver, at møde dit lille mirakel. Alt det der sker undervejs gør afstanden til dette møde mindre og mindre. Ved begge mine fødsler har min kæreste og jeg hygget os på fødestuen, talt om alt muligt og når veerne stod på jokede vi lidt om det nu var en god, slem en, der førte os tættere på den egentlige fødsel. Hvis du har en mand der kan støtte godt op om dig er du langt. 

Til alt det med om hvad kæresten ser, om du sprækker mv. er afhængigt af så mange ting. Oftest fokuserer man slet ikke på de ting man regner med at fokusere på, fordi situationen er så intens, når den står på. Jeg sprak begge gange og har aldrig rigtigt bemærket det og heller ikke efterfølgende. Derudover bliver det  jo også hverdag igen og din mand går næppe og tænker på dig i fødelssituationen for evigt.  Han vil nok nærmere beundre dig for det du gjort og det er jo stort for ham at se sit barn komme til verden.

Det bliver sjældent ligesom man forestiller sig, men en ting er helt sikkert. Det er bare så utroligt når man ligger der med den lille i armene. Jeg har haft glæde af at tænke meget positivt, tænke på at nu skulle jeg og min krop samarbejde om dette lille livs vej til verden. Mest af alt er jeg bare blevet så glad når vandet gik og jeg vidste, at nu var det snart virkelighed, det man havde ventet på skulle ske. 

Det er altid svært at give rigtigt gode råd til andre, når det drejer sig om noget så personligt som en fødsel og man oplever det jo enormt forskelligt. Men ja alle positive tanker og ønsker herfra håber du får en dejlig fødelsoplevelse sammen med din mand.  

Tusind tak for dit svar.

Heldigvis er min mand normalt en stor støtte for mig. Da det er vores første barn, ved jeg ikke hvordan nogen af os reagerer i situationen.

Tak for alle de gode råd, dem tager jeg til mig.  

Ser frem til at det går i gang og vi får vores længe ventet søn i armene.

Glædelig jul.

KH Malene