Anonym skriver:
jo har en stor dreng i forvejen og min kæreste hjælper alt han kan. jeg kan bare ikke mere. skal til jordemoder på tirsdag men hvad skal hun gøre ingenting. føler mig så ond når jeg håbber at føde nu og her selv om baby har bedst af at blive i min mave et par uuger endnu. det er bare så hårdt.


Ej hvor øv!!!! Jeg havde det på samme måde med min første dreng. Blev derfor sat i gang til termin. Det tog dog ret lang tid og jeg ønsker ikke de 5 dage for min værste fjende, så jeg svor at denne gang skulle jeg klare det selv.
Men nej!!!!! Jeg er så påvirket psykis af mine smerter (som er 3 gange værre end 1. gang) at jeg er nød til at overgive mig og bliver sat i gang på torsdag- en uge før tid. Min dreng er stor og klar til at komme ud, så jeg tager det roligt. Nu er det bare rart at have noget at arbejde sig frem imod nu. At kunne se en ende på det.
3 dage tilbage!!!!
Måske var det også en løsning for dig.... at få lavet en fødselsplan, men hvordan og hvorledes. Man mister det der overraskelsesmoment i at "så er det nu", men i min situation er dette noget der har hjulpet mig. Da jeg fik datoen og klokkeslettet kunne jeg begynde at tælle ned og arbejde mig igennem dagene. Der kom lys for enden af tunnelen.
Jeg føler med dig! pøj pøj!!!!
Anmeld