Så gjorde vi det sgu (dræn)

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

379 visninger
5 svar
0 synes godt om
27. februar 2009

Tikki

Ja, jeg blev overtalt af manden i sidste sekund og nu er Iza hjemme igen. Og Tynen - jeg lovede dig jo lige en up-date.
Jeg var jo ikke med hos ørelægen, men det gik fint der oppe - hun accepterede masken - det var en rigtig god narkoselæge, der lod hende lege med masken først og så fik hende til selv at sætte masken fast på slangen og tage masken for ansigtet.......på en eller anden underlig måde, for havde det været os, var hun blevet hysterisk. Hun tog det med oprejst pande trods faste (hold da fast det trak tænder ud selvom jeg havde støvsuget hele hjemmet for den mindste smule der bare lignede mad &nbsp Nu sover hun efter en god gang panodil og så må vi se hvad der sker, når hun vågner. Hun var meget sølle, da hun kom hjem og havde snot ud over begge kinder - lille mus. Men hun faldt i søvn i mine arme - det er nok 1 år siden hun har gjort det og nu sover hun tungt. Nu må vi se hvad der sker når hun vågner

Jeg er stadig skeptisk og ikke helt overbevist.....men det bliver jeg nok aldrig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. marts 2009

linemus

Hvordan er det gået med Iza efterfølgende? Kan du mærke forskel? Jeg synes, det var rigtig godt, at du fik overvundet din skræk og fik hende afsted - nu har hun forhåbentlig ikke ondt mere. Dejligt at hun tog det så pænt

Knus Line

Anmeld

2. marts 2009

Tikki

Ja, hvordan er det gået...bum bum...jeg var faktisk ret ked af det hele weekenden, fordi der ikke skete nogen ændringer overhovedet. Hun var ked og tog sig til ørene, var træt fordi hun ikke sov om natten....ja, som det plejer at være. Så jeg var så sur på mig selv hele weekenden over, at jeg lod mig overtale.
Men så i dag skete der noget helt underligt - hun var simpelthen så glad. Hun har sunget, danset og grinet hele dagen - vuggestuen fortæller ligeledes at hun slet ikke har været pjevset som hun plejer og at hun har kunnet overskue at være i salen sammen med de andre børn uden at græde. Jeg har også bemærket at hendes balance er blevet en del bedre - hun falder ikke så meget og virker mere sikker i sin gang. Så måske er jeg lidt overbevist.....7-9-13..det kan jo være et tilfælde , men man har lov at håbe. Desværre er nætterne stadig lige dårlige og vi er oppe mange gange, men måske skal hun lige vænne sig til ikke at vågne hele tiden - hun er ikke så længe om at falde i søvn igen mere efter at hun vågner...så måske er der håb forude. Jeg er i hvert fald mere glad i dag og forhåbningsfuld (hedder det det? ).

/Jeanette, der er lige ved at være lidt glad for det der dræn

Anmeld

2. marts 2009

Tynen

Hvor er det sjovt du skriver - Jeg skulle faktisk til at lave et indlæg hvor jeg forlangte en update fra dig

Jeg er bange for at jeg har for høje forventningerne til det hele, så bliver sikkert skuffet over et eller andet

Var Iza egentlig klar til at komme afsted dagen efter?
Ved dælme ikke om Stella skal i DP.

Jeg kom også til at tænke på om det mon kunne være en "vane" at de blev ved med at tage sig til ørerne når det er blevet lagt i?!

Men - Det er da dejligt at du kan begynde at se lidt fremskridt!
Mon ikke du nok skal blive glad for det hvis udviklingen fortsætter?!

Anmeld

2. marts 2009

Tikki

Tynen skriver:

Hvor er det sjovt du skriver - Jeg skulle faktisk til at lave et indlæg hvor jeg forlangte en update fra dig

Jeg er bange for at jeg har for høje forventningerne til det hele, så bliver sikkert skuffet over et eller andet

Var Iza egentlig klar til at komme afsted dagen efter?
Ved dælme ikke om Stella skal i DP.

Jeg kom også til at tænke på om det mon kunne være en "vane" at de blev ved med at tage sig til ørerne når det er blevet lagt i?!

Men - Det er da dejligt at du kan begynde at se lidt fremskridt!
Mon ikke du nok skal blive glad for det hvis udviklingen fortsætter?!


Ja, jeg håber jeg bliver glad for det og det er det værd Jeg er bare ikke vild med nogen skal rode med min datter...eller mig selv for den sags skyld . Jeg havde også meget høje forventninger - at vores søvnløse nætter forsvandt med det samme....for det har jeg jo hørt om flere, der har oplevet...det blev så bare ikke os, men det kan jo være det kommer lige så stille, når hun opdager at hun ikke har ondt og vænner sig til det.

Ja, Iza kunne sagtens være kommet i vuggestue dagen efter - hun var "normal" igen hen mod aften samme dag, men det var jo i fredags, så vi holdt weekend og var da også til fødselsdag søndag. Her var hun som hun plejer at være...altså som om intet var sket. Men så i dag var hun gladere end jeg i meget meget lang tid har oplevet hende - SÅ skønt og faktisk så sov hun også 3 kvarter længere i morges til kl. 6.15, så det må da gerne fortsætte

Giver du lige en up-date når I har været afsted?

Anmeld

2. marts 2009

Tynen

Tak for svar
Kan godt mærke at man bliver sådan lidt ... tvivlende? når man når hen imod dagen.

Jeg regner jo også både med at vi får en datter der sover til middag i mere end 30 min og at hun begynder at snakke lidt mere.
Men nu må vi se

Jeg skal nok give en update efter torsdag... Er dælme spændt!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.