Andre haft det sådan??

For mig er det rigtig uvirkeligt, og det er anden gang jeg er gravid. Har vært på et plan hvor jeg ikke syntes at hun passer ind og alle de tanker man nu er igennem... Men efter jeg begyndte og mærke hende og pigerne glæder sig til og få lille søster ud og manden er endnu mere glad denne gang er jeg begyndt og stole på at det er det rigtige.. Hun er nr 3 i flokken og var planlagt..
M
Ja alt ændres når man får børn.. Men en ting vi vægter meget højt her hjemme er alene tid med hinanden og hver for sig..

babymus77 skriver:

Søde dig vigtig du taler med nogen om det!! Evt læge ved dit næste besøg, så de kan holde øje med at du ikke får en fødsels depression!! Sender dig nogle glædelses tanker og ønsker dig og familien og lille bebs en fantastisk jul;-)) knus

Nu er det med fødselsdepression nævnt før også. Vil dog sige at jeg ikke overhovedet tror jeg vil udvikle det.

Jeg har på fornemmelsen at de her følelser skyldes at jeg har været så syg siden jeg blev gravid, så har ikke følt noget glæde ved det overhovedet. Det har været et stort ønske at blive gravid, men nu hvor det så sker så er det så meget sværere at forholde sig til det hele.

Vil starte med at tage en snak med manden efter jul. så ved han det, og så ser jeg om det hjælper. føler jeg behov så må jeg som du nævner gå til læge eller jordmoder.

Oplever at jeg bliver irriteret på folk som siger, åh og uh er det ikke dejligt at ære gravid, og du går en dejlig tid i møde og så videre. For man står bare der og nikker og siger ja det er så skønt, selv om man føler noget helt andet.

Mor til 2, snart 3 skriver:

For mig er det rigtig uvirkeligt, og det er anden gang jeg er gravid. Har vært på et plan hvor jeg ikke syntes at hun passer ind og alle de tanker man nu er igennem... Men efter jeg begyndte og mærke hende og pigerne glæder sig til og få lille søster ud og manden er endnu mere glad denne gang er jeg begyndt og stole på at det er det rigtige.. Hun er nr 3 i flokken og var planlagt..
M
Ja alt ændres når man får børn.. Men en ting vi vægter meget højt her hjemme er alene tid med hinanden og hver for sig..

Tror mine følelser minder meget om dine. Og det hjælper mig også til at tro det nok skal blive bedre når jeg kan begynde at mærke den lille. Det er noget helt nyt og stort for en, og det tager nok bare tid at vænne sig til det

Anonym skriver:

Det er frygten for at han skal blive sur over jeg har det sådan, der har gjort at jeg ikke har ville sige noget. Men det er vigtigt han også ved hvordan jeg går og har det

Ja for så har han nemmere mulighed for at hjælpe.. Vil ikke mene han har ret til at blive sur, da vi jo ikke kan styre vores følelser og han burde, som en god kæreste, prøve at være forstående. Selvfølgelig skal han også have lov til at sætte spørgsmålstegn ved det hele, men det vil jo bestemt ikke hjælpe dig hvis han bliver sur over det...

stm2812 skriver:

Ja for så har han nemmere mulighed for at hjælpe.. Vil ikke mene han har ret til at blive sur, da vi jo ikke kan styre vores følelser og han burde, som en god kæreste, prøve at være forstående. Selvfølgelig skal han også have lov til at sætte spørgsmålstegn ved det hele, men det vil jo bestemt ikke hjælpe dig hvis han bliver sur over det...

Det er så svært, for det har været et stort ønske for mig, og jeg får det så opfyldt og så glæder jeg mig ikke engang, og det mener jeg måske kunne gøre at han blev lidt sur over det.

Men det kan man tage som det kommer. Vigtigste er at han kender til mine følelser.

Anonym skriver:

Tror mine følelser minder meget om dine. Og det hjælper mig også til at tro det nok skal blive bedre når jeg kan begynde at mærke den lille. Det er noget helt nyt og stort for en, og det tager nok bare tid at vænne sig til det

Det har du helt ret i.. Snak med manden din om dine tanker.. Det hjælper altså en hel del

Mor til 2, snart 3 skriver:

Det har du helt ret i.. Snak med manden din om dine tanker.. Det hjælper altså en hel del

Mange tusinde tak for det

Anonym skriver:

Synes det er rigtig pinligt at skulle skrive, men kan ikke snakke med nogen om det. Er bange for familie, venner og mand vil synes jeg er underlig eller fejler noget.

Jeg er 17 uger henne. Har altid ønsket mig børn og blev ret hurtig gravid efter vi gik i gang. Drømme senarie skulle man mene. Men efter jeg er blevet gravid så har jeg overhovedet ikke haft en glædesfølelse. jeg glæder mig ikke til den lille kommer. Og føler mig lige nu så bundet fordi jeg er gravid. Jeg vil ikke sådan lige kunne komme ud af forholdet hvis jeg nu ville ( vil jeg ikke).

Jeg skammer mig over den følelse, og jeg ved manden vil blive ked af det hvis jeg fortalte ham det. Det her er jo mit største ønske. Troede jeg.

Andre der har haft det sådan? har brug for at vide jeg ikke står alene eller at det nok skal ændre sig når den lille kommer.

Tror det er ret normalt.

Anonym skriver:

Håber at det ændre sig, for er ikke så fedt at have det sådan. Men rart at vide andre også har haft det sådan.

Det er jo sikkert også fordi der er så mange forandringer lige nu.

Præcis. Kan godt forstå, du ikke vil tale med nogen om det, men jeg synes nu alligevel, du skulle prøve at tale med din kæreste om det og så også fortælle ham, at du naturligvis er lidt flov over det. Mon ikke han vil forstå? I er jo fælles om det her...

Baagøe skriver:

Præcis. Kan godt forstå, du ikke vil tale med nogen om det, men jeg synes nu alligevel, du skulle prøve at tale med din kæreste om det og så også fortælle ham, at du naturligvis er lidt flov over det. Mon ikke han vil forstå? I er jo fælles om det her...

Det håber jeg han vil, for det er hårdt at gå med det selv, og lade som om alt er godt, når det ikke er det.