Andre haft det sådan??

Synes det er rigtig pinligt at skulle skrive, men kan ikke snakke med nogen om det. Er bange for familie, venner og mand vil synes jeg er underlig eller fejler noget.

Jeg er 17 uger henne. Har altid ønsket mig børn og blev ret hurtig gravid efter vi gik i gang. Drømme senarie skulle man mene. Men efter jeg er blevet gravid så har jeg overhovedet ikke haft en glædesfølelse. jeg glæder mig ikke til den lille kommer. Og føler mig lige nu så bundet fordi jeg er gravid. Jeg vil ikke sådan lige kunne komme ud af forholdet hvis jeg nu ville ( vil jeg ikke).

Jeg skammer mig over den følelse, og jeg ved manden vil blive ked af det hvis jeg fortalte ham det. Det her er jo mit største ønske. Troede jeg.

Andre der har haft det sådan? har brug for at vide jeg ikke står alene eller at det nok skal ændre sig når den lille kommer.

Jeg ved, du ikke er den første til at føle således. Se tiden an for følelsen skal nok fortage sig med tiden og jeg garanterer dig, at den er helt væk, når du først ligger med den lille i armene.

Hvad angår dit parforhold, så er I vel ikke mere bundet sammen blot fordi, I har børn Men dejligt at I har det rart sammen og at du ikke tænker i andre baner...

Baagøe skriver:

Jeg ved, du ikke er den første til at føle således. Se tiden an for følelsen skal nok fortage sig med tiden og jeg garanterer dig, at den er helt væk, når du først ligger med den lille i armene.

Hvad angår dit parforhold, så er I vel ikke mere bundet sammen blot fordi, I har børn Men dejligt at I har det rart sammen og at du ikke tænker i andre baner...

Håber at det ændre sig, for er ikke så fedt at have det sådan. Men rart at vide andre også har haft det sådan.

Det er jo sikkert også fordi der er så mange forandringer lige nu.

Anonym skriver:

Synes det er rigtig pinligt at skulle skrive, men kan ikke snakke med nogen om det. Er bange for familie, venner og mand vil synes jeg er underlig eller fejler noget.

Jeg er 17 uger henne. Har altid ønsket mig børn og blev ret hurtig gravid efter vi gik i gang. Drømme senarie skulle man mene. Men efter jeg er blevet gravid så har jeg overhovedet ikke haft en glædesfølelse. jeg glæder mig ikke til den lille kommer. Og føler mig lige nu så bundet fordi jeg er gravid. Jeg vil ikke sådan lige kunne komme ud af forholdet hvis jeg nu ville ( vil jeg ikke).

Jeg skammer mig over den følelse, og jeg ved manden vil blive ked af det hvis jeg fortalte ham det. Det her er jo mit største ønske. Troede jeg.

Andre der har haft det sådan? har brug for at vide jeg ikke står alene eller at det nok skal ændre sig når den lille kommer.

Det skal nok komme. Måske det også er fordi det er noget uvirkeligt for dig lige nu

Tror også at der er mange der oplever det... Men at I er mere bundet pga et barn tror jeg ikke du behøver tænke på, selvom det kan være skræmmende. Men uanset om man får barn eller er gift kan du altid gå fra manden hvis ikke det alligevel er ham Det er jo så positivt ved vores samfund.

stm2812 skriver:

Det skal nok komme. Måske det også er fordi det er noget uvirkeligt for dig lige nu

Tror også at der er mange der oplever det... Men at I er mere bundet pga et barn tror jeg ikke du behøver tænke på, selvom det kan være skræmmende. Men uanset om man får barn eller er gift kan du altid gå fra manden hvis ikke det alligevel er ham Det er jo så positivt ved vores samfund.

Ja kan godt ske. Håber når man kan mærke den lille at det bliver bedre, for skammer mig over den her følelse.

Je synes med et barn at det hele bliver mere besværligt hvis man skal gå fra hinanden, men du har ret i at man altid vil kunne komme ud af det.

Tak for dit fine svar

Anonym skriver:

Ja kan godt ske. Håber når man kan mærke den lille at det bliver bedre, for skammer mig over den her følelse.

Je synes med et barn at det hele bliver mere besværligt hvis man skal gå fra hinanden, men du har ret i at man altid vil kunne komme ud af det.

Tak for dit fine svar

Det var da så lidt Og ingen grund til skam. er slet ikke i tvivl om at lykkefølelsen nok skal komme inden længe ellers tror jeg det er rigtig vigtigt at du snakker med eventuelt jordemoder/læge, så du ikke sidder alene med tankerne.. og det måske endda udvikler sig til en fødselsdep.

Og selvfølgelig ville det hele da blive lidt mere bøvlet med et barn involveret og man vil jo nødig være skilsmisseforældre... Men i sidste ende er det vigtigste for barnet om I er lykkelige.. Og så må man jo bare tage en dag af gangen..

stm2812 skriver:

Det var da så lidt Og ingen grund til skam. er slet ikke i tvivl om at lykkefølelsen nok skal komme inden længe ellers tror jeg det er rigtig vigtigt at du snakker med eventuelt jordemoder/læge, så du ikke sidder alene med tankerne.. og det måske endda udvikler sig til en fødselsdep.

Og selvfølgelig ville det hele da blive lidt mere bøvlet med et barn involveret og man vil jo nødig være skilsmisseforældre... Men i sidste ende er det vigtigste for barnet om I er lykkelige.. Og så må man jo bare tage en dag af gangen..

Det kan du have ret i. Er bare ikke god til at snakke med andre om mine følelser. Holder det helst for mig selv.  Men kunn da måske starte med at nævne lidt for manden til at begynde med.

Anonym skriver:

Det kan du have ret i. Er bare ikke god til at snakke med andre om mine følelser. Holder det helst for mig selv.  Men kunn da måske starte med at nævne lidt for manden til at begynde med.

ja tror det er en god ide.. Du behøver jo ikke åbne helt op for godteposen, men hvis i sætter jer ned og snakker lige så stille om det og så kan du sige det som du synes du vil dele med ham. Han er der jo også for at hhælpe og støtte dig igennem det her

stm2812 skriver:

ja tror det er en god ide.. Du behøver jo ikke åbne helt op for godteposen, men hvis i sætter jer ned og snakker lige så stille om det og så kan du sige det som du synes du vil dele med ham. Han er der jo også for at hhælpe og støtte dig igennem det her

Det er frygten for at han skal blive sur over jeg har det sådan, der har gjort at jeg ikke har ville sige noget. Men det er vigtigt han også ved hvordan jeg går og har det