Smigret og forvirret

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

331 visninger
3 svar
0 synes godt om
26. februar 2009

Helle30

Ja, tiden nærmer sig jo, hvor jeg skal tage stilling til varigheden af min orlov.
I dag ringede min skønne kollega, som jeg har haft flere klasser sammen med, og fiskede efter hvornår jeg kunne forestille mig at komme tilbage. Han ville gerne, at vi kunne starte en klasse sammen i det nye skoleår.
Samtidig har min chef skrevet en lykønskning, og han fisker også efter, om jeg har gjort mig nogle tanker. Jeg er helt i vildrede, for næste skoleår starter jo allerede før sommerferien med planlægning osv. Omvendt har jeg det sådan, at jeg faktisk gik lidt for længe herhjemme med Sofie, så jeg vil jo gerne afsted lidt hurtigere denne gang. Men juni... Det er lige lidt hurtigt, synes jeg.
Hvordan har jeres orlover været? Jeg ved, at Lene Espersen tog sine unger med på borgen få uger efter fødselen, men der er jo tale om, at Louise skal i dp.... Ihhh, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre - for jeg vil jo gerne både hus og børn og karriere og kontakt med andre mennesker...

What to do?

- Helle - smigret og forvirret

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. februar 2009

Rasmine

Tja, Rasmus har netop haft 1 års jubilæum 1. feb.
(Han var ½ år, da han kom i vs)
Det er gået fantastisk, jeg har ikke ét sekund fortrudt det.
Det passede lige med at jeg skulle starte op på et nyt semester.
Folk har kigget på mig som om jeg havde pest, når jeg fortalte han KUN var ½ år, da han kom afsted.
Så vidt jeg husker er der også kommet bemærkninger herfra siden.
Ikke at det har gjort nogen forskel.

Vi har faktisk ikke haft problemer med adskillelsesangst, som alle andre når de er kommet ud at blive passet når de har været 8-9-10-12 mdr. (eller senere)

Kunne du ikke have mulighed for at starte op på lidt færre timer?
(Vi sendte jo ikke Rasmus afsted fra 7-15 i starten, men gav ham korte dage)

Anmeld

26. februar 2009

Astrid P

Hvis jeg med mit næste barn kan undgå den laaaaaaange indkøringsperiode vi var nødt til at have med Smilla, så ville jeg være glad! Hun havde MEGA adskillelses-angst, og jeg tror - set i bagklogskabens ulideligt klare lys - at det havde været nemmere for hende hvis hun fx var kommet afsted da hun var 8-9 mdr i stedet for da hun var 13 mdr. Jeg ved godt at det også kommer an på barnet, men jeg har helt sikkert tænkt tanken...

Ville det på en eller anden måde ikke også være lidt nederen - for nu at bruge et ungt og hipt udtryk - at skulle komme tilbage midt i et skoleår? For hvad så med årsplaner osv? Eller gør det ingen forskel?

KH Astrid - ikke til megen hjælp, I know!

Anmeld

26. februar 2009

Helle30

Astrid - det er jo netop det med årsplaner osv. jeg er bekymret for. Jeg gider ikke overtage ét eller andet tarveligt vikarskema, men hvis jeg skal lave min egen årsplan, så må jeg jo være med først i sommerferien.
Eihh. Jeg er i tvivl, men jeg er glad for at læse, at Rasmus har klaret det godt Bacon. Jeg har nok en svigermor som mener, det ville være børneplageri at sende den lille i dp, og jeg er da også selv lidt betænkelig. - mere end jeg var med Sofie - hun måtte bare afsted.

Men nu har jeg det sådan, at jeg gerne vil have de dér børn, men jeg kan s'gu heller ikke undvære mit arbejde - min kontakt til andre voksne - og den anerkendelse, det giver, at nogen faktisk synes, jeg er at foretrække som kollega fremfor andre.

Jeg går bare lidt i panik, når jeg ved, der bare er 3 uger til, jeg skal have besluttet mig.

- Helle

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.