Amandas-mor skriver:
Det er faktisk ret voldsomt at tænke på at man har ligget i så mange timer i træk og fået sådan noget ind i kroppen...og mig som normalt er så hooked på alternativ behandling osv...
Noget andet jeg har tænkt meget over er, at nogle dage efter fødslen fik jeg en sprøjte med noget i. Det var fordi min datter havde rehsus positiv og jeg har rhesus negativ. Så det var sådan et eller andet for at forhindre at der kom antistoffer så min krop ikke skulle skade et evt senere barn tror jeg nok. Jeg skulle ligge stille og observeres i noget tid efter sprøjten fordi de skulle se om det gik godt. Gad vide hvad det kan have været i sprøjten.
Grunden til at jeg tænker sådan over de her ting er at jeg blev temmelig syg efter fødslen og tænker over hvad bivirkningerne evt kan have været ved de ting jeg har fået...men det kræver jo at man ved hvad man har fået 
Hm, kan godt forestille mig, at tankerne kommer i gang - specielt nu, hvor tiden for din datters 1 års fødselsdag nærmer sig.
Har tilladt mig at "stjæle" fra Hvidovre Hospitals hjemmeside, de forklarer rigtig godt, hvad det formodentlig er du har oplevet i dit forløb. Jeg ved ikke hvorfor du er blevet syg efterfølgende, men bivirkninger af epiduralkateter forsvinder oftest sammen med seponeringen af kateteret, og der er sjældent bivirkninger på den sprøjte du har fået pga. din blodtype..
Rhesus negativ og anti-D
Du er gravid og har rhesus negativ blodtype. Alle gravide får undersøgt deres blodtype ved den første lægeundersøgelse. Din blodtype er RhD negativ.
Hvad er en rhesus blodtype?
Der findes to forskellige rhesus blodtyper – rhesus positiv eller rhesus negativ. Der er 15 % af danske gravide, der har rhesus negativ blodtype. Rhesus blodtypen er arvelig.
Hvorfor kan det være et problem?
Hvis du venter et RhD positivt barn – det er der ca. 60 % der gør – kan man blive immuniseret. Det kan ske, hvis der sker en sammenblanding af barnets RhD positive blod og moderens RhD negative blod. Hvis man bliver immuniseret, vil man lave såkaldte antistoffer, der giver RhD positive børn blodmangel eller anden alvorlig sygdom. Vi ser årligt 10 alvorlige tilfælde af dette i Danmark, og vi vil gerne nedbringe dette antal.
Hvad kan man gøre?
I graviditeten kan man bestemme det ventede barns blodtype ved at tage en blodprøve på moderen. Det er din egen læge, der skal gøre dette. Hvis dit barn er RhD positivt, vil du blive tilbudt en indsprøjtning med anti-D immunglobulin, når du er i uge 29. Din jordemoder tjekker ved 28-ugers undersøgelsen blodprøvesvaret, og sørger eventuelt for at give dig en tid i PKU-ambulatoriet (på gangen mellem fødegang og svangreafdeling). Her får du indsprøjtningen. Der kan opstå andre situationer i graviditeten, hvor vi også vil give dit Anti-D
Efter fødslen
Når du har født, og dit barn har RhD positiv blodtype, skal du have en indsprøjtning igen med anti-D immunglobulin. Indsprøjtningen skal så vidt muligt gives indenfor 48 timer, men kan gives op til 72 timer efter fødslen. Du får et kort med et nummer på, som du skal opbevare på dig fremover, i din pung fx.
Fakta om Anti-D
Anti-D er humant immunglobulin IgG anti-D (antistoffer). Det er fremstillet fra plasma fra kvinder, der er rhesusimmuniserede. De indsprøjtede antistoffer binder sig til de røde blodlegemer fra barnets blod, der eventuelt er til stede i moderens blod og nedbryder dem. Derefter danner kroppen ikke selv nogle antistoffer. Der ses sjældent nogle bivirkninger ved indgift af Anti-D, men i meget sjældne tilfælde sker der en alvorlig allergisk reaktion (anafylaktisk shock (og det er derfor du skulle observeres)). Barnet påvirkes ikke af antistofferne.
http://www.hvidovrehospital.dk/menu/Afdelinger/Gynaekologisk-+Obstetrisk+Afdeling/Foedeafdelingen/Graviditeten/Rhesus+negativ+og+anti-D.htm