Det lyder absolut ikke som ADHD, du har ikke beskrevet noget overhovedet der får mig til at tænke sådan (jeg har det selv i mild til middel grad, så jeg ved hvad der skal ses efter)
Min knægt bliver 5 nu her, og er *arre* MØG unge, det er standart at tingene skal siges mindst 2 gange, før man overhovedet hører hvad der bliver sagt, men fra at høre og så til at gøre, er der for det meste også et meget meget langt stykke.
Jeg har erfaret at det er en god ide at skifte mellem måden tingene bliver sagt på; altså en periode hvor jeg siger Jeg vil gerne have, når det ikke fungere så godt mere skifter jeg til en *gør* måde altså "Tag jakken på" i stedet for jeg vil gerne have du tager jakken på" når det så ikke fungere så godt, skifter jeg igen... hvorfor det har en effekt, aner jeg ikke, men lidt virkert det altså.
Nok beskriver du intet der har med ADHD at gøre, men derfor kan metoderne der fra sagtens bruges, fx en klistermærke ordtning, altså et skema hvor man kan sætte et klistermærke på for hver gang man har været god, når man så har x klistermærker får man et meget spicelt, og det udløser et eller andet positivt (man kan evt sige at et stk slik til fredags slik for hver klistermærke i stedet for et spicelt klistermærke) der er flere ting i den model der er en god ide, for det første er det sjovt, den bygger på positivitet og opmundring og man får snakket om hvorfor det lige var man fik det klistermærke, ofte er ungerne faktisk i tvivl om hvad vi mener når vi beder dem opføre sig ordentligt... hvad er det entlig for en størrelse?? i hverdagen er det så nemt bare at sige opfør dig ordentligt, (der angriber man faktisk barnet) i stedet for at fortælle at man ikke vil have at de skriger (fx når man er ude at handle), eller stamper i gulvet.
Noget ligende dette kører vi med, vi bruger bare "lommepenge" har vi været et sted henne og de har været eksemplariske, får de gerne en mønt (mine kender endnu ikke verdien så en 25-øre bringer STOR lykke) på lige fod med at de får en mønt hvis de hjælper med et eller andet, det eneste de ikke får mønter for, er ting de bare SKAL, som fx at ryde op efter dem selv, tage sele på i bilen ol, at få stillet en mønt i udsigt er rimelig effektiv, samtidig lærer de værdien af penge, at man skal arbejde for dem, og man kan spare op til noget man ønsker sig (vi spæder så gerne lidt i, man når ikke så langt på 25 og 50-øres samt 1 og 2 kroner)
Hvis man vil, kan man også bruge modellen negativt, at der blæiver fjernet et klistermærke, når de ikke gør som der bliver sagt, jeg går bare ikke ind for negativitet, men positivitet, nok tager det længere tid med positivitet, men i sidste ende tror jeg det lønner sig bedre for alle parter.
Et piktogram, med de daglige gøremål (det kender du sikkert godt) er heller ikke så tosset, det giver ungerne noget at forholde sig til, det ikke bare skaber ro for ADHD´ere, men så sandelig også for alm børn, forskælden er bare at piktogrammet ikke behøver dække hvert et minut af dagen ved alm børn, og at det er nok at have de ting på man gentager fast, dvs de ting man kun gør ind i mellem som fx at spille et spil, behøver man ikke sætte på, kun de der børste tænder, lave mad, tage tøj på ol.
Her hjemme har vi indført en regl der hedder at alt hoppen foregår uden for, har man meget svært ved at høre, og ikke går ud frivilligt, så giver vi dem overtøj på og kylder dem ud i haven, såre simbelt... det behøver man ikke gøre ret mange gange før den er feset ind.
Faktisk har jeg et større problem end det med ikke at høre efter, min tøs på 3½ er simbelthen verdenens langsomste unge, det er ikke fordi hun ikke kan gøre tingene i normalt tempo, men hvis hun ikke lige gider, bare for at tage sko på, det kan sagtens tage hende en helt time, det er absolut intet problem, jeg siger dig jeg har snart ikke mere hård tilbage på hovedet, kom nu, få nu det tøj på, skynd dig nu lidt .... nu går vi altså uden dig, den skal vi bare overhovedet ikke komme med, så sætter hun sig på sin flade (eller ligger sig ned eller gæmmer sig bag en dør et gardin ell) og så skriger hun ellers, ikke gråd, næ næ hun skriger, forsøger vi så at få ro på hende, kan vi hoverhovedet ikke komme til hende, forsøger vi ikke tager det lige så lang tid at få hende i svingninger igen, som hvis vi forsøger, og dvs alt mellem 1 til 3 timer. Jeg har forsøgt ALT intet virker, heller ikke den hårde metode, med at jeg tager over for hende, altså fx giver hende tøj på, eller bare tager hende i hånden, kom så går vi, hvis hun ikke lige gider gå, time out fungere heller ikke, positivitet duts ikke lokken duts ikke, at lade som ingen ting niks... jammen vi har virkelig prøvet alt.
Lige med henne er der noget af en konflikt, jeg har ADHD kombien, dvs jeg er både hyper og hypo, men mest hyper, der er ikke meget hyper over hende, jeg har virkelig fået sat min tolmodighed på en prøve med hende, samtidig ligner vi hinanden på alle andre områder, vi er lige stædige og lige hissige, jeg siger dig nogle ture vi har ind i mellem, hun bliver virkelig "sjov" når hun bliver teenager *suk* for djævlan.
Mht det her med at forsøge, skal du regne med at hver taktik du forsøger med skal du fortsætte med i mindst det antal måneder dit barn er i år, dvs er barnet 4½ er det mindst 4 måneder, før kan man ikke sige om det har nogen effekt, ved at skifte for hver uge eller oftere vil du kun forvire dit barn, og lære ham at det nytter noget at gøre oprør, samtidig med at du lærer ham at du ikke står fast på det du siger.... i denne sammenhæng har jeg haft glæde af at fortælle den nye regl, mindst en gang dagligt i den første uge, det hjælper de små med at huske den, og giver dem der med en ærlig chance for at efterleve den, derfor er det også en dårlig ide at indføre flere regler på en gang, for de kan ikke huske så meget nyt, det er bedre at indføre en, når (hvis) den så virker og har kørt de her 4-5 måneder kan man indføre en ny, eller prøve en anden hvis den ikke virker.
Anmeld
