Barn nr. 3 - ikke planlagt, gode råd søges?

Som skrevet, er jeg blevet gravid med nr. 3, men vi er meget i tvivl om hvorvidt vi skal beholde barnet eller ej, jeg er generelt imod abort, men da vores to nuværende børn er små, overvejer vi både det økonomiske aspekt og det overskudsmæssige aspekt inden vi beslutter os. Vi snakker og tænker om og på det konstant og har svært ved at se, hvordan en hverdag med 3 bliver.

Så hvis der sidder nogle skønne mødre derude som enten står eller har været i samme situation som mig, må i meget gerne skrive gode råd, både omkring hvordan hverdagen ser ud, men også rent økonomisk?

Er der stor forskel på 2 og 3?

 

I det her tilfælde vil der være 1½ år mellem nr. 1+2 og 2 år mellem 2+3..

Ja, som sagt er vi lidt i tvivl, vi prøver både at se det positive og det knap så positive for at få alle vinkler med

På forhånd tak!

hej.

Jeg har kun et barn selv, så jeg snakker ud fra teori. Umiddelbart vil jeg sige at der må være forskel på at have 2 eller 3. Dine 2 børn vil jo kunne nogle ting selv og det vil den lille jo selvfølgelig ikke og derfor kræven den stor opmærksomhed. Men dine 2 andre børn vil selvfølgelig også stadig kræve din og din mand opmærksohed, da de begge 2 vil være omkring børnehave-alderen, når den lille nye kommer til. Samtidig vil de være så store at de måske selv kan gå på toilettet, bære tallerkenen ud fra bordet når de har spist og tage tøj af og på. De kan måske også lege med hinanden. Eller også kan de slås hele tiden, som jo så er knap så spændene!?

Det er en svær beslutning, men jeg tror godt du kan regne med at der ikke bliver mere overskud i hverdagen, så hvad kan man gøre for at afhjælpe dette?

Det kan være at der bliver behov for lidt hushjælp?

Jeg kan sagtens følge dig

Jeg har en dreng på 4år, en dreng på 3år og en pige på 1½år.

Jeg blev så gravid i sommer´s og vi var os rigtig meget i tvivl om hvor smart det var at beholde det.

Dels p.g.a de alle er så tæt. Men os fordi vores midters havde kolik i 8mdr. Og vores datter har været og er rigtig tit syg med alt muligt.

Har virkelig taget rigtig hårdt på os, og sat forholdet på hård prøve og ja det er bestemt ik altid nemt. Men vil så sige er det hele værd. Når jeg ser vores 3 børn sidde og lege, læse eller hygge sammen.

Skal lige siges manden arbejder på sjælland og kun er hjemme hver 2-3 weekend og vi bor i nordjylland.

Vi har en fast rytme hver dag og den kender børnene, og de er rigtige gode til gøre mange ting selv og hjælpe til med alt muligt. Men altså selvfølgelig får de lov at være børn.

Jeg er imod abort men overvejede det os, men kunne bare ik få mig selv til det. Ja og nu er der 6uger til termin.

Men vil sige tager tid at vende sig til det at der kommer en mere, er først rigtig ved at gå op for manden nu.

Men følg jeres hjerte og find ud af om I kan holde til en mere.

 

Altså hjælper os vores store dreng ik har brugt ble 1½år og den midters har ik brugt i ½år

De bære selv deres tallerkener ud. Og hjælper med dække bord, tømme opvasker, ordne vasketøj og hjælper med lave mad

De finder selv der tøj frem til næste dag og smider selv deres tøj til vask

fairlady skriver:

hej.

Jeg har kun et barn selv, så jeg snakker ud fra teori. Umiddelbart vil jeg sige at der må være forskel på at have 2 eller 3. Dine 2 børn vil jo kunne nogle ting selv og det vil den lille jo selvfølgelig ikke og derfor kræven den stor opmærksomhed. Men dine 2 andre børn vil selvfølgelig også stadig kræve din og din mand opmærksohed, da de begge 2 vil være omkring børnehave-alderen, når den lille nye kommer til. Samtidig vil de være så store at de måske selv kan gå på toilettet, bære tallerkenen ud fra bordet når de har spist og tage tøj af og på. De kan måske også lege med hinanden. Eller også kan de slås hele tiden, som jo så er knap så spændene!?

Det er en svær beslutning, men jeg tror godt du kan regne med at der ikke bliver mere overskud i hverdagen, så hvad kan man gøre for at afhjælpe dette?

Det kan være at der bliver behov for lidt hushjælp?

Mange tak for svar.
I dag er den store meget selvhjulpen tager selv tøj på, og øver sig på toilettet. Nr. 2 suser rundt og er begyndt at vise interesse for at tage sko på osv. Vi er klar over, at især det første år er hårdt, når den lille kræver enorm opmærksomhed og intet kan selv, vores erfaring med de små er, at så snart de kan gå afhjælper det en hel del, og vores næstyngste gik i en alder af 12½ måned, så det har været en stor hjælp. Begge børn elsker hinanden og leger sammen hver dag, de går også på samme stue i samme vuggestue, så der er jeg slet ikke bekymret.

Mine kredser meget omkring hvor meget ekstra det vil kræve. vores hverdage er ret strukturerede nu hvor vi har to, og det hele kører som ren rutine, det vil sige, at den ene dag tager den anden med praktiske gøremål, jeg forudsætter gerne at dette er det samme.

men ja, man kan vel aldrig vide det før man tager chancen Vi har det bedst med, at "ting" er tilrettelagt, derfor skal vi lige sluge kamelen og gøre det rigtige for vores lille familie...

jeanett 26 skriver:

Altså hjælper os vores store dreng ik har brugt ble 1½år og den midters har ik brugt i ½år

De bære selv deres tallerkener ud. Og hjælper med dække bord, tømme opvasker, ordne vasketøj og hjælper med lave mad

De finder selv der tøj frem til næste dag og smider selv deres tøj til vask

Fedt at de er så hjælpsomme Men hvor må det være hårdt at være alene med dem så lang tid? Det ville jeg ikke kunne holde ud. Min mand og jeg har et super samarbejde og tager lige meget del i opgaveløsningen herhjemme, hvilket gør det mindre hårdt at være en del af.. vi er et super team og det er bare fedt... Men ja, når jeg kigger på de små tænker jeg, at jeg ikke vil tage kærlighed fra dem, men at jeg vil kunne give dem alt det jeg har, og om et ekstra barn, vil ændre ved dette?! Uhh der er mange for og imod igang i mit/vores hoveder, det er rædselsfuldt, ville ønske at vi bare 200% kunne sige god for det..

Ja sådan er det jo desværre som regl der er altid for og imod.

Tror hellere ik manden i starten var helt vild med tanken om et barn mere, vi er 25 og 26 og snart forældre til 4

Men nu kan han næsten ik vente med at få en søn mere.

Det er os rigtig hårdt at være alene med dem hver eneste dag. Men han skulle heldigvis komme fast hjem fra næste år.

 

jeanett 26 skriver:

Ja sådan er det jo desværre som regl der er altid for og imod.

Tror hellere ik manden i starten var helt vild med tanken om et barn mere, vi er 25 og 26 og snart forældre til 4

Men nu kan han næsten ik vente med at få en søn mere.

Det er os rigtig hårdt at være alene med dem hver eneste dag. Men han skulle heldigvis komme fast hjem fra næste år.

 

Puha ja det må vi da håbe så du kan få lidt aflastning. det er jo aldrig optimalt at være på 24 / 7, det hjælper som regel hvis man støtter hinanden lidt og hjælper til så bliver det ikke så hårdt. Derfor er det da også sejt at i får nr. 4

Ikke sjovt at stå i den situation.

Vi har jo også 1,5 år mellem nr 1 og 2. Men der bliver så 3 år mellem nr 2 og 3. Så en smule emre mellemrum. Ingen tvivl om at vi får noget at se til, men jeg ved vi nok skal få råd til det, vores er planlagt og vi har regnet ud at det godt kan gå.

Når der er lidt søskende rabat osv, så tæller det en masse:-)

Jeg glæder mig sindsygt meget til at få barn nr 3, jeg ved vi får travlt, men jeg ved også det er det første år der trækker fleste tænder ud. Og det er vi villige til at tage med.

Jeg ser frem til at få et helt liv med mine 2 nuværende børn og den kommende lillesøster. Det er det der tæller for mig:-)

Men hvis i ikke har råd, eller hvis jeres forhold f.eks knager allerede med 2 børn osv osv, så skal i måske overveje at det måske ikke er en god beslutning for jer at beholde.

I sidste ende kan kun i selv tage beslutningen med hjertet og med furnuften tilsammen.

MariaE skriver:

Ikke sjovt at stå i den situation.

Vi har jo også 1,5 år mellem nr 1 og 2. Men der bliver så 3 år mellem nr 2 og 3. Så en smule emre mellemrum. Ingen tvivl om at vi får noget at se til, men jeg ved vi nok skal få råd til det, vores er planlagt og vi har regnet ud at det godt kan gå.

Når der er lidt søskende rabat osv, så tæller det en masse:-)

Jeg glæder mig sindsygt meget til at få barn nr 3, jeg ved vi får travlt, men jeg ved også det er det første år der trækker fleste tænder ud. Og det er vi villige til at tage med.

Jeg ser frem til at få et helt liv med mine 2 nuværende børn og den kommende lillesøster. Det er det der tæller for mig:-)

Men hvis i ikke har råd, eller hvis jeres forhold f.eks knager allerede med 2 børn osv osv, så skal i måske overveje at det måske ikke er en god beslutning for jer at beholde.

I sidste ende kan kun i selv tage beslutningen med hjertet og med furnuften tilsammen.

Tak for svaret og tillykke med kommende lillesøster...

Det er faktisk også lidt uventet, da vores sexliv nærmest er på standby. Vi har et sundt og dejligt forhold og nogle dejlige unger, så der er jeg slet ikke nervøs, jeg har en god mand som deltager ligeligt i det huslige, heldigvis... Økonomisk, har vi ikke helt regnet på det endnu..

Men ja det er en meget svær beslutning da jeg både er for og imod, eller blot forvirret Det første år er altid hårdt, mega hårdt... men når først de går så synes jeg egentlig at det er så befriende...

Åhh jeg må i tænkeboks... suk.