Mikkels vej til verden d. 5. Dec. 2011 - uge 32+2 - LANGT!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. december 2011

Livsmor

Sikke da en omgang, håber snart han kommer i åben vogn.

Fin vægt, min den første vejede 1520 g i uge 31+5.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. december 2011

Sildefisk

birthee skriver:

Tillykke med jeres dreng - sikke en omgang I har været igennem... Håber I efter omstændighederne har det godt, og at det går fremad med ham



Tilslutter mig lige 

Jeg fik også lagt kop med min Mikkel og det kiksede også 3 gange, min mand fortalte også det var en voldsom oplevelse,- Men godt han er ude og stort TILLYKKE

Anmeld

6. december 2011

VNB

kæmpe stort tillykke med lillebror! 

Sikke da en fødsel du måtte igennem! Håber du at du er kommet dig lidt igen, og at lille-manden har det godt! 

Anmeld

6. december 2011

Dansker I Holland

TbCp skriver:

Det startede faktisk allerede onsdag d. 30. November (31+ 4) Jeg kunne ikke gå mange skridt før jeg fik meget voldsomme plukveer. Jeg kom på sygehuset og blev scannet og min livmoderhals var heldigviis stadig rigtig fin. Lå med måler på og de kunne se at sammentrækningerne kom med ca. 5 min. mellemrum. Var indlagt til torsdag (31+5) hvor jeg fik lov at komme hjem igen, da plukveerne ikke påvirkede livmoderhalsen.
Fredag og lørdag gik stille og roligt. 
Søndag (32+1) morgen begyndte jeg at bløde. Hver gang jeg havde været på wc var der blod på papiret og jeg blev ret bekymret. Så omkring kl. 10 måtte vi lige et smut på sygehuset endnu engang. Jeg blev endnu engang tjekket, scannet osv. De kunne ikke se hvor blødningen stammede fra og jeg blev derfor sendt hjem igen, med besked på at slappe af, ingen lange gåture, ingen løft osv.
Vi tog hjem og jeg gik død på sofaen og sov omkring 3 timer!!!! (hvilket jeg senere blev rigtig glad for!)

Søndag aften ved 21 tiden synes jeg at jeg fik nogle trælse plukveer som trak om i lænden. Jeg tog tid på dem de næste 1 1/2 times tid og de kom desværre ret regelmæssigt. Så endnu engang ringede vi på sygehuset. Vi skulle komme derud ligeså stille. Vi ringede til min mor, som kom og sov hos Liva, der var ingen grund til at vække hende. Så ud på sygehuset det gik. Vi kom på fødegangen og jeg blev endnu engang tjekket og scannet. Min livmoderhals havde forkortet sig rigtig med siden den var blevet målt om middagen og jeg havde regelmæssige veer. Jeg blev holdt øje med for at se hvordan det udviklede sig og vi håbede meget at det ville gå i sig selv igen.
Jeg syntes  at veerne tog til i styrke, så var efterhånden nervøs for om fødslen var ved at gå igang.Vi fik ikke sovet meget den nat. Jeg havde svært ved at falde i søvn da veerne efterhånden bed til. Men fik en varmepude på lænden og så lykkedes det mig at få et par timers søvn. Stakkels Carsten måtte ligge på den hårde fødebriks med et tyndt lagen over sig, han fik ikke sovet meget den nat.

Mandag (32+2) morgen blev jeg tjekket igen, der var ikke sket det store og veerne havde ikke taget til. Jeg sendte Carsten hjem ved 7 tiden, så kunne han få fulgt Liva i børnehave og få et møde overstået.
Jeg blev rykket på svangreafdelingen igen ved 9-tiden da der ikke rigtig skete noget med mine veer.
Der gik dog ikke længe inden jeg havde fortrudt at jeg havde sendt Carsten hjem, for veerne begyndte efterhånden at bide til!!!

Carsten kommer igen og da kl er lidt i 11 tilkalder vi en sygeplejerske. Jeg har efterhånden rigtig ondt. Der bliver tilkaldt en jordmoder fra fødegangen. Hun tjekker mig og siger at jeg er 4-5cm åben... Carsten og jeg kigger bare måbende på hinanden! Jeg bliver overflyttet til fødegangen.

Kl. 11.30 snakket om smertelindring men jeg synes stadig det er til at holde ud, så vil gerne vente lidt.
Jeg får en varmepude som hjælper godt på smerterne over lænden.
12.41 har jeg 3-4 veer på 10 min. 
12.45 beder jeg om epidural. Og nu begynder det pludselig at gå stærkt.
12.55 har jeg 4-5 veer på 10 min. Og jeg føler efterhånden de kommer væltende uden pauser.
13.25 har jeg stort set konstante veer.

 Idet narkoselægen, der skal lægge epi'en træder ind af døren, går mit vand i en kæmpe skylle og veerne tiltager.
Jeg ligger med en våd klud på ansigtet, og narkoselægen kommet hen for at hilse, jeg var SÅ ligeglad, han skulle bare give mig de stoffer nu!!!

13.30 sætter de en elektrode på lillebrors hoved for at holde øje med ham, samtidig tilkaldes en læge.

Alt det der sker nu husker jeg svagt, det hele væltede bare sammen, så det er efter hvad der står i min fødselsjournal og hvad Carsten har fortalt.

Nakoselægen kommer hen til mig og siger at han desværre ikke kan nå at lægge en epi på mig, da det pludselig er gået stærkt.

Jeg får iltmasken som hjælper nogenlunde til at jeg kan trække vejret ordentligt, men det gør så ONDT!!! Og veerne kommer stadig væltende. 
Imellem to veer skal jeg rykkes over på fødelejet, jeg tænker om jeg da ikke bare kan føde i sengen da jeg slet ikke kan overskue at komme over på det andet leje. 

Lillebrors hjertelyd er ikke god!

Jeg bliver lagt på siden på fødelejet og hjertelyden bliver lidt bedre.
Jeg får besked på at presse når veerne kommer, men jeg er så udmattet!  Der bliver sat drop op så presseveerne bliver bedre. Der bliver tilkaldt flere læger og jordmødre så der nu er en 7-9 stk på stuen.

Jeg opfatter bare en masse mennesker omkring mig som hepper, holder ben og hånd osv. Et stort kaos.
Jeg hører en sygeplejeske spørge Carsten om han er ok, og han svarer "nej, men jeg tror hun har det værre". Jeg ved at han på et tidspunkt går ud, men jeg opfatter det ikke.

Min jordmoder siger at lillebror ikke har det for godt og derfor skal ud NU!!! De vil derfor tage ham med cup. Det gør så forbandet ondt at få lagt den cup på og da de begynder at hive i den bliver det endnu værre. Cuppen smutter af hans hoved nogle gange (Carsten har efterfølgende fortalt at der sprøjtede blod ud over alt). Jordmoderen ligger et klip og ved 4. træk får de ham endelig ud og smerterne er øjeblikkeligt ovre!

Lillebror har det dog ikke for godt. Jeg opfatter ikke ret meget men Carsten har efterfølgende fortalt at han rent faktisk er død da han kommer ud, jeg ser han er helt blå og slatten, og han får hjertemassage i 4 min inden de får liv i ham. Jeg får herefter lov at ligge med ham i ca. 2 min. Hvorefter han ryger i kuvøse og ned på børneafdelingen, hvor Carsten går med.

Han vejede 2359g og var 44cm.

Det var en skrækkelig oplevelse for både Carsten og jeg, og jeg er glad for vi ikke skal have flere børn!!!
De har efterfølgende sagt at lillebror var stjernekigger og at de mente mit bækken var for smalt. Normalt ville så lille en bebs komme ud ved første træk med cuppen, så at de skulle bruge 4 træk var ikke helt normalt.

Jeg håber at Carsten på et tidspunkt har lyst til at skrive hans oplevelse af forløbet.

Billeder må desværre vente da jeg skriver fra min ipad



Puuuha dog Tillykke med ham selvom det var en mega hård omgang. Håber han har det godt. Knuz herfra.. Glæder mig til billeder af guldklumpen

Anmeld

6. december 2011

Anette&Sophia

TbCp skriver:

Det startede faktisk allerede onsdag d. 30. November (31+ 4) Jeg kunne ikke gå mange skridt før jeg fik meget voldsomme plukveer. Jeg kom på sygehuset og blev scannet og min livmoderhals var heldigviis stadig rigtig fin. Lå med måler på og de kunne se at sammentrækningerne kom med ca. 5 min. mellemrum. Var indlagt til torsdag (31+5) hvor jeg fik lov at komme hjem igen, da plukveerne ikke påvirkede livmoderhalsen.
Fredag og lørdag gik stille og roligt. 
Søndag (32+1) morgen begyndte jeg at bløde. Hver gang jeg havde været på wc var der blod på papiret og jeg blev ret bekymret. Så omkring kl. 10 måtte vi lige et smut på sygehuset endnu engang. Jeg blev endnu engang tjekket, scannet osv. De kunne ikke se hvor blødningen stammede fra og jeg blev derfor sendt hjem igen, med besked på at slappe af, ingen lange gåture, ingen løft osv.
Vi tog hjem og jeg gik død på sofaen og sov omkring 3 timer!!!! (hvilket jeg senere blev rigtig glad for!)

Søndag aften ved 21 tiden synes jeg at jeg fik nogle trælse plukveer som trak om i lænden. Jeg tog tid på dem de næste 1 1/2 times tid og de kom desværre ret regelmæssigt. Så endnu engang ringede vi på sygehuset. Vi skulle komme derud ligeså stille. Vi ringede til min mor, som kom og sov hos Liva, der var ingen grund til at vække hende. Så ud på sygehuset det gik. Vi kom på fødegangen og jeg blev endnu engang tjekket og scannet. Min livmoderhals havde forkortet sig rigtig med siden den var blevet målt om middagen og jeg havde regelmæssige veer. Jeg blev holdt øje med for at se hvordan det udviklede sig og vi håbede meget at det ville gå i sig selv igen.
Jeg syntes  at veerne tog til i styrke, så var efterhånden nervøs for om fødslen var ved at gå igang.Vi fik ikke sovet meget den nat. Jeg havde svært ved at falde i søvn da veerne efterhånden bed til. Men fik en varmepude på lænden og så lykkedes det mig at få et par timers søvn. Stakkels Carsten måtte ligge på den hårde fødebriks med et tyndt lagen over sig, han fik ikke sovet meget den nat.

Mandag (32+2) morgen blev jeg tjekket igen, der var ikke sket det store og veerne havde ikke taget til. Jeg sendte Carsten hjem ved 7 tiden, så kunne han få fulgt Liva i børnehave og få et møde overstået.
Jeg blev rykket på svangreafdelingen igen ved 9-tiden da der ikke rigtig skete noget med mine veer.
Der gik dog ikke længe inden jeg havde fortrudt at jeg havde sendt Carsten hjem, for veerne begyndte efterhånden at bide til!!!

Carsten kommer igen og da kl er lidt i 11 tilkalder vi en sygeplejerske. Jeg har efterhånden rigtig ondt. Der bliver tilkaldt en jordmoder fra fødegangen. Hun tjekker mig og siger at jeg er 4-5cm åben... Carsten og jeg kigger bare måbende på hinanden! Jeg bliver overflyttet til fødegangen.

Kl. 11.30 snakket om smertelindring men jeg synes stadig det er til at holde ud, så vil gerne vente lidt.
Jeg får en varmepude som hjælper godt på smerterne over lænden.
12.41 har jeg 3-4 veer på 10 min. 
12.45 beder jeg om epidural. Og nu begynder det pludselig at gå stærkt.
12.55 har jeg 4-5 veer på 10 min. Og jeg føler efterhånden de kommer væltende uden pauser.
13.25 har jeg stort set konstante veer.

 Idet narkoselægen, der skal lægge epi'en træder ind af døren, går mit vand i en kæmpe skylle og veerne tiltager.
Jeg ligger med en våd klud på ansigtet, og narkoselægen kommet hen for at hilse, jeg var SÅ ligeglad, han skulle bare give mig de stoffer nu!!!

13.30 sætter de en elektrode på lillebrors hoved for at holde øje med ham, samtidig tilkaldes en læge.

Alt det der sker nu husker jeg svagt, det hele væltede bare sammen, så det er efter hvad der står i min fødselsjournal og hvad Carsten har fortalt.

Nakoselægen kommer hen til mig og siger at han desværre ikke kan nå at lægge en epi på mig, da det pludselig er gået stærkt.

Jeg får iltmasken som hjælper nogenlunde til at jeg kan trække vejret ordentligt, men det gør så ONDT!!! Og veerne kommer stadig væltende. 
Imellem to veer skal jeg rykkes over på fødelejet, jeg tænker om jeg da ikke bare kan føde i sengen da jeg slet ikke kan overskue at komme over på det andet leje. 

Lillebrors hjertelyd er ikke god!

Jeg bliver lagt på siden på fødelejet og hjertelyden bliver lidt bedre.
Jeg får besked på at presse når veerne kommer, men jeg er så udmattet!  Der bliver sat drop op så presseveerne bliver bedre. Der bliver tilkaldt flere læger og jordmødre så der nu er en 7-9 stk på stuen.

Jeg opfatter bare en masse mennesker omkring mig som hepper, holder ben og hånd osv. Et stort kaos.
Jeg hører en sygeplejeske spørge Carsten om han er ok, og han svarer "nej, men jeg tror hun har det værre". Jeg ved at han på et tidspunkt går ud, men jeg opfatter det ikke.

Min jordmoder siger at lillebror ikke har det for godt og derfor skal ud NU!!! De vil derfor tage ham med cup. Det gør så forbandet ondt at få lagt den cup på og da de begynder at hive i den bliver det endnu værre. Cuppen smutter af hans hoved nogle gange (Carsten har efterfølgende fortalt at der sprøjtede blod ud over alt). Jordmoderen ligger et klip og ved 4. træk får de ham endelig ud og smerterne er øjeblikkeligt ovre!

Lillebror har det dog ikke for godt. Jeg opfatter ikke ret meget men Carsten har efterfølgende fortalt at han rent faktisk er død da han kommer ud, jeg ser han er helt blå og slatten, og han får hjertemassage i 4 min inden de får liv i ham. Jeg får herefter lov at ligge med ham i ca. 2 min. Hvorefter han ryger i kuvøse og ned på børneafdelingen, hvor Carsten går med.

Han vejede 2359g og var 44cm.

Det var en skrækkelig oplevelse for både Carsten og jeg, og jeg er glad for vi ikke skal have flere børn!!!
De har efterfølgende sagt at lillebror var stjernekigger og at de mente mit bækken var for smalt. Normalt ville så lille en bebs komme ud ved første træk med cuppen, så at de skulle bruge 4 træk var ikke helt normalt.

Jeg håber at Carsten på et tidspunkt har lyst til at skrive hans oplevelse af forløbet.

Billeder må desværre vente da jeg skriver fra min ipad



Fy for en skræmmende omgang!
men tillykke med lillebror!

Håber i alle har det godt nu

Anmeld

6. december 2011

Kris89

nu fandt jeg tråden...

 

hjertelig tillykke søde, men føj da for en oplevelse... håber alle har det godt efter omstændighederne og glæder mig til at se billeder

Anmeld

6. december 2011

Møn-Mor

Pyha sikke da en omgang. Det var da en noget dramatisk ankomst til livet jeres lille guldklump fik sig.
Jeg er glad for at høre, at han har det godt efter omstændighederne og vil se frem til at se billeder af ham, når tid og overskud er til det.

Stort cyperkram herfra med ønske om hurtig fremgang med den bette, så han kan komme ud af kuvøse og bare være en helt normal bette bebs :-).

/Winnie

Anmeld

6. december 2011

Røverdatter

wooow! hvilken omgang, håber i er kommet jer lidt over fødselen.

Meget stort tillykke med lillemanden! Ønsker jer det bedste!

Anmeld

6. december 2011

CamillaSoefelt

Uh fik helt kuldegysninger ved at læse det. Men håber alt er vel med lillebror nu?

Og tillykke med ham:-).

Anmeld

6. december 2011

sarahb

TINA, jeg troede jeg havde læst forkert da jeg så du havde lavet et indlæg... For dælen det var tidligt... Og sikke en oplevelse.
Men det vigtigste er at han overlevede og klarer sig trods den Hårde start på livet.
Jeg håber han klarer de første dage super godt og han udvikler sig som han skal.

Jeg sender jer alle mine tanker og husk at tal om forløbet ALT i kan så i kan få bearbejdet hele denne oplevelse.

Håber Liva er lykkelig for lille Mikkel og at i alle har det dejligt.

Glæder mig til at se og høre meget mere om Mikkel

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.