Brug for hjælp

Jeg har efter meget lang tids overvejelse, sagt fra overfor min far. Jeg skrev et brev og forklarede pænt, uden at gå for meget i detaljer hvad jeg følte. efter noget tid kom han uventet, ved vores dør, og begyndte at komme med en lamme undskyldninger, frem for at føre dialog hvad vi kunne gøre, og igen igen fik jeg en masse i hovedet om at det var jo bare sådan de var, og jeg også måtte give plads, bla at det var helt ok, kun at vise interesse for barnebarnet hver 6 uge, for de har jo så travlt.
Efter besøget, som varede under ½ time, nåede han da også lige at snakke om en masse andre ting, hvor jeg bare tænkte, det har intet med sagen at gøre. Så inviterede han sig selv på kaffe, og smilede stort og sagde: Så tager jeg kage med. nå jamen så er det hele jo åbenbart glemt
Jeg skrev en sms at jeg ikke synes det havde ændret noget, og jeg stadig ikke ønskede at se ham eller hans kæreste.
Derefter fik jeg et rigtig langt brev på mail, som kæresten havde skrevet, brevet var utrolig tilsvinende, ikke kun overfor mig, men faktisk overfor min far. hun modsagde sig selv mange gange, og fik det hele vendt over på, at det ikke bare er kommunikationsfejl, og at hvis vi ikke kan respektere hinanden må man undvære. nej hun hævede sig selv, og fik sagt rigtig mange lede og onde ting, som slet ikke hørte hjemme nogen steder, som om hun bare ville have det sidste ord
Ingen af dem er på Facebook, men samtidig stod der noget refereret til facebook, og ved derfor nogle må have fortalt dem om hvad der sker på facebook. Det er en simpel ting, som at min stedfar, står listet som min far på facebook, og at det virkelig sårede min biologiske far. skal lige siges, jeg altid har følt min stedfar, var min far, da han har været en fast del af mit liv siden jeg var 1½ år gammel. Har allerede slettet dem jeg havde på vennelisten derinde, fra hendes familie, men overvejer nu kraftigt at gøre det samme med hans familie (mine fastre og fætre/kusiner) Har aldrig haft ret meget med dem at gøre, og kender dem stort set ikke, men er ikke interesseret, min far kan gå og snage, og bruge de billeder jeg feks lægger på fjæsbogen.

Hvad ville i gøre

Anonym skriver:

Jeg har efter meget lang tids overvejelse, sagt fra overfor min far. Jeg skrev et brev og forklarede pænt, uden at gå for meget i detaljer hvad jeg følte. efter noget tid kom han uventet, ved vores dør, og begyndte at komme med en lamme undskyldninger, frem for at føre dialog hvad vi kunne gøre, og igen igen fik jeg en masse i hovedet om at det var jo bare sådan de var, og jeg også måtte give plads, bla at det var helt ok, kun at vise interesse for barnebarnet hver 6 uge, for de har jo så travlt.
Efter besøget, som varede under ½ time, nåede han da også lige at snakke om en masse andre ting, hvor jeg bare tænkte, det har intet med sagen at gøre. Så inviterede han sig selv på kaffe, og smilede stort og sagde: Så tager jeg kage med. nå jamen så er det hele jo åbenbart glemt
Jeg skrev en sms at jeg ikke synes det havde ændret noget, og jeg stadig ikke ønskede at se ham eller hans kæreste.
Derefter fik jeg et rigtig langt brev på mail, som kæresten havde skrevet, brevet var utrolig tilsvinende, ikke kun overfor mig, men faktisk overfor min far. hun modsagde sig selv mange gange, og fik det hele vendt over på, at det ikke bare er kommunikationsfejl, og at hvis vi ikke kan respektere hinanden må man undvære. nej hun hævede sig selv, og fik sagt rigtig mange lede og onde ting, som slet ikke hørte hjemme nogen steder, som om hun bare ville have det sidste ord
Ingen af dem er på Facebook, men samtidig stod der noget refereret til facebook, og ved derfor nogle må have fortalt dem om hvad der sker på facebook. Det er en simpel ting, som at min stedfar, står listet som min far på facebook, og at det virkelig sårede min biologiske far. skal lige siges, jeg altid har følt min stedfar, var min far, da han har været en fast del af mit liv siden jeg var 1½ år gammel. Har allerede slettet dem jeg havde på vennelisten derinde, fra hendes familie, men overvejer nu kraftigt at gøre det samme med hans familie (mine fastre og fætre/kusiner) Har aldrig haft ret meget med dem at gøre, og kender dem stort set ikke, men er ikke interesseret, min far kan gå og snage, og bruge de billeder jeg feks lægger på fjæsbogen.

Hvad ville i gøre

jeg ville slette dem

Jeg har for nylig selv ryddet op i min facebook og kom fra 450 til 180 (ca) og det er så rart

Jeg besluttede mig for at jeg kun ville have dem på facebook som jeg vil dele med og så skide hul i dem jeg kun ville snage hos ;-)

og din facebook profil er jo din helt egen som du selv er herre over og jeg tror det er sundt at rydde lidt ud i sådan nogle relationer ind imellem

Giraffen skriver:

jeg ville slette dem

Jeg har for nylig selv ryddet op i min facebook og kom fra 450 til 180 (ca) og det er så rart

Jeg besluttede mig for at jeg kun ville have dem på facebook som jeg vil dele med og så skide hul i dem jeg kun ville snage hos ;-)

og din facebook profil er jo din helt egen som du selv er herre over og jeg tror det er sundt at rydde lidt ud i sådan nogle relationer ind imellem

Tusind tak, ja tror bestemt du har ret. specielt fordi man ikke kan lade med at undre sig over hvem der har været så smålig, og gå så meget op i sådan en lille ting, som jo i princippet ikke kom dem ved

Jeg ville slette dem - ups, så er de væk fra vennelisten  Jeg har lige gjort det med samtlige fra min kærestes familie, som jeg ingen kontakt har med eller kender, de ville blot være venner med mig, for at følge min datter... 

Babymor2010 skriver:

Jeg ville slette dem - ups, så er de væk fra vennelisten  Jeg har lige gjort det med samtlige fra min kærestes familie, som jeg ingen kontakt har med eller kender, de ville blot være venner med mig, for at følge min datter... 

Tak, tror også det ender med at de bliver slettet. Så er jeg også på sikker grund, og sikker på der ikke er noget som kommer til min far, som kan vendes og drejes, som det altid gør. For ikke at tale om billederne af vores børn, og de billeder, som komme, når vi skal giftes.

Jeg ville slette dem men på den anden side han ved det jo allerede så hvis du snakker med nogenaf den synes jeg du skal beholde dem, men ville måske bruge en anden metode til din far.
Hvis du siger der er noget han ikke må få VIL han have det. Hvis du nu bare stille og roligtlader det løbe ud i sandet, så går han ikke så meget op i det mere... tror jeg.??!!?

eller send kærestens brev til din far... ??

Arh er ikke så god til det der da jeg har en helt vidunderlig familie..

herfra

dola skriver:

Jeg ville slette dem men på den anden side han ved det jo allerede så hvis du snakker med nogenaf den synes jeg du skal beholde dem, men ville måske bruge en anden metode til din far.
Hvis du siger der er noget han ikke må få VIL han have det. Hvis du nu bare stille og roligtlader det løbe ud i sandet, så går han ikke så meget op i det mere... tror jeg.??!!?

eller send kærestens brev til din far... ??

Arh er ikke så god til det der da jeg har en helt vidunderlig familie..

herfra

Tak for svar, han har læst hendes brev, så han ved det godt, det har selv haft skrevet i brevet. han kan ikke selv indse det, han er blind overfor det. jeg har meddelt ham, jeg intet ønsker at have med ham at gøre mere. Bla derfor jeg ikke ønsker han får fat i billeder, vi evt lægger ind. men har valgt at slette dem, og alternativt tænker jeg at oprette en separat mappe med billeder som kun nogle har adgang til at se, mens enkelte, kan komme ud på resten af facebook (kun tilgængeligt for dem på min venneliste)
Min fars problem er nok, han er så egocentreret, at han ikke kan se længere end sig selv, og slet ikke kan tænke at han kan såre andre, mens vi andre konstant skal tage hensyn. Desværre bekræftiger hun ham, og han ser ikke hendes nedgørelser og tilsvininger af ham og familien, fordi hun er eminent til at manipulere, og smide det delvist ind imellem linjerne, men må være deres problem, jeg er jo bare ikke interesseret i på nogen måde at være en del af det, ej heller at jeg kan være et tilsvinings-emne, til hendes morskab, ved samtlige familieforekomster

Anonym skriver:

Tusind tak, ja tror bestemt du har ret. specielt fordi man ikke kan lade med at undre sig over hvem der har været så smålig, og gå så meget op i sådan en lille ting, som jo i princippet ikke kom dem ved

lige præcis... 

go sletning, det er lige så befriende som hovedrengøring (altså efter det er overstået naturligvis )

Giraffen skriver:

lige præcis... 

go sletning, det er lige så befriende som hovedrengøring (altså efter det er overstået naturligvis )

Anonym skriver:

Jeg har efter meget lang tids overvejelse, sagt fra overfor min far. Jeg skrev et brev og forklarede pænt, uden at gå for meget i detaljer hvad jeg følte. efter noget tid kom han uventet, ved vores dør, og begyndte at komme med en lamme undskyldninger, frem for at føre dialog hvad vi kunne gøre, og igen igen fik jeg en masse i hovedet om at det var jo bare sådan de var, og jeg også måtte give plads, bla at det var helt ok, kun at vise interesse for barnebarnet hver 6 uge, for de har jo så travlt.
Efter besøget, som varede under ½ time, nåede han da også lige at snakke om en masse andre ting, hvor jeg bare tænkte, det har intet med sagen at gøre. Så inviterede han sig selv på kaffe, og smilede stort og sagde: Så tager jeg kage med. nå jamen så er det hele jo åbenbart glemt
Jeg skrev en sms at jeg ikke synes det havde ændret noget, og jeg stadig ikke ønskede at se ham eller hans kæreste.
Derefter fik jeg et rigtig langt brev på mail, som kæresten havde skrevet, brevet var utrolig tilsvinende, ikke kun overfor mig, men faktisk overfor min far. hun modsagde sig selv mange gange, og fik det hele vendt over på, at det ikke bare er kommunikationsfejl, og at hvis vi ikke kan respektere hinanden må man undvære. nej hun hævede sig selv, og fik sagt rigtig mange lede og onde ting, som slet ikke hørte hjemme nogen steder, som om hun bare ville have det sidste ord
Ingen af dem er på Facebook, men samtidig stod der noget refereret til facebook, og ved derfor nogle må have fortalt dem om hvad der sker på facebook. Det er en simpel ting, som at min stedfar, står listet som min far på facebook, og at det virkelig sårede min biologiske far. skal lige siges, jeg altid har følt min stedfar, var min far, da han har været en fast del af mit liv siden jeg var 1½ år gammel. Har allerede slettet dem jeg havde på vennelisten derinde, fra hendes familie, men overvejer nu kraftigt at gøre det samme med hans familie (mine fastre og fætre/kusiner) Har aldrig haft ret meget med dem at gøre, og kender dem stort set ikke, men er ikke interesseret, min far kan gå og snage, og bruge de billeder jeg feks lægger på fjæsbogen.

Hvad ville i gøre

Jeg har stemt at jeg ville slette dem, men der er også en anden mulighed, som ikke skaber så meget ballade.

Inde på facebook kan man under indstillinger, sørger for at enkelte personer ikke kan følge med i ens ting. Det har jeg gjort ved nogle medlemmer fra min svigerfamilie. Alt hvad jeg laver på facebook kan de ikke se med mindre jeg specielt tillader det. Vi er stadig venner derinde, så de er ikke klar over at jeg ikke ønsker at de skal snage i mit liv