Murphys lov om at alt der kan gå galt går galt holdt stik her i morges!
Jeg havde fået den idé at William skulle i gæste dp. Mente helt bestemt det var to mandage i træk - og eftersom han var det sidste mandag, skulle han da også i dag. Så Claus afsted med cyklen i aftes, så vi kunne trille derned med barnevognen til morgen - og jeg så kunne tage cyklen videre for at komme på job.
7.15 står vi der i gæstedp'ens hus, hun står i badekåbe, er syg og skal bestemt IKKE have William i dag.

Nå, men jeg havde så glemt at William var syg forrige mandag - og derfor ikke var i gæstedp den første af de to mandage.

.. Så tilbage op ad Skansebakken med os - og aflevere William hos Gunda. Jeg ville så tage bilen på job istedet nu hvor toget jo forlængst var kørt. Men, men men.... vi har kun en nøgle - og den sad i Claus' nøglebundt!!
Nå, så må jeg jo gå ned og tage cyklen, som stadig stod foran gæstedp's hus. Jeg kan ikke håndtere både barnevogn og cykel på en gang og slet ikke op ad Skansebakken (der er trapper på fortorvet, så stejl er den)
Gu'hjælpemig om cyklen så ikke var flad på forhjulet.....

Og så stod jeg pludselig i en helt anden ende af Nørresundby end jeg skulle - så det endte med jeg tog en bus over på stationen og kom kun ½ time for sent.
Så jeg fik lige omkring 50 min rask gåtur fra morgenstunden.
Det var så min Tycho Brahes dag - dem gider vi ikke have flere af foreløbig!
Mette, som synes 32 føles MEGET ældre end 31 i dag...
Anmeld