Anonym skriver:
jeg ved det ikke, at bare i det hun siger hun ikke længere ved hvad der er bedst for lille musen ( og om vi kan give musen det ) lyder for mig som om hun ikke tror på os og vores evner længere !
er der ikke det ene er der det andet. Men man jo sagtens være musen er langtid om at lære noget også selvom musen engang er voksen.. har bare ikke lyst til at gå i frygt. sagde til sp at hvis vi nåede så langt ud og det her ikke var nok ville jeg bo ude medd musen indtil musens første del a livet ikke var sårbart... er så bange for hvad Sp vil sige til vores sagsbehandler for dem lytter hun på... Men tak for rådet ! 
Kan godt forstå du er nervøs, men når sådan noget sker, må vi bare kæmpe endnu mere! Du må bevise at du vil din muse det bedste og at du vil gøre hvad som helst! At du er klar til at lære, modtage gode råd osv., så de ikke kan sætte en finger på dig. Det tror jeg ville være min taktik, hvis jeg stod i så svær en situation... Man må kæmpe imod, men stadig samarbejde, hvis du forstår hvor jeg vil hen...
Men skal ikke gøre mig klog på det, kender ikke til reglerne

Men jeg ved at det aldrig er sjovt at høre andre sige at man ikke er tilstrækkelig som mor (måtte opgive amning). Ret ryggen, løft hovedet, træk vejret og bevis det MODSATTE!
Anmeld