Hej søde Pia
Jeg kigger skam stadig ind til jer ind imellem, det er bare småt med overskuddet til at deltage så aktivt lige nu:(
Jeg synes godt nok, at det er hårdt lige nu. Jeg har tilladt mig selv at trække stikket ud et par dage, og bare være ked af det og sidde og kigge ud i luften. Og jeg er meget ked af det, men det hjælper jo fantastisk meget, at jeg har min egen familie at tænke på og være der for. Simon og Søren holder mig oppe (L), og jeg har faktisk fået skrevet noget på mit speciale idag - skal aflevere om 2 måneder, så der er ingen vej uden om, og det er nok osse godt nok, ellers ville jeg da gå helt i spåner.
Men mormor har det skidt - pyyy det er helt forfærdelig at se hende have det sådan. Simon og jeg var på besøg hos hende her til aften, men det blev et ultrakort besøg, for hun havde smerter og fik derfor morfin, som hun blev dårlig af:( Hun skal igennem en række undersøgelser nu, da de mistænker, at kræften osse sidder et tredje sted (lige pt. er det hendes tarme de er bekymret for). Der er så mange uvisse og ukendte faktorer lige nu, så vi mangler klarhed over sygdommen, og at lægerne kan blive klar til at starte en eller anden form form behandling.
Pia - 1000 tak for dine tanker, det varmer rigtig meget. Der skulle være mange flere af din slags her i verden:)
Kram fra Trine - som så gerne vil være super-optimist, men det er godt nok svært lige nu...
Anmeld
