Min kæreste bor pt. i udlandet. Vi har været sammen i halvandet år og jeg har boet hos ham i næsten et år og jeg ELSKER den her mand som jeg aldrig har elsket før. Nu er det så hans tur til at rykke teltpælene op og komme (som vi ganske tidligt aftalte), jeg er selv hjemme igen for at starte studie mens hans skal sælge lejligheden og kommer så direkte til mig bagefter.
Mit problem er at vi lige pludselig uden varsel er gået i hårdknude mht intimiteten. Vores sexliv har været lidt svingene de sidste måneder hvilket vi har haft et par rigtig gode og konstruktive snakke om inden jeg rejste hjem. Det er sådan set ikke det helt store issue pt.
Det er til gengæld det faktum at han mere eller mindre har lukket af for den kærlighed han plejede at øse ud af over telefonen og pr. mails før vi boede sammen. Når man efter 1,5 år pludselig er på distance igen så betyder det enormt meget at man kan holde gnisten ved lige, men hver eneste gang jeg slår en intim og kærlig tone an i vores samtaler fryser han og svarer kort og upersonligt eller med standardsvarene "jah, jeg elsker da også dig" eller "jeg savner også dig". Jeg prøvede så at tage den stille og roligt op, og forklare at jeg føler at han ikke er særligt kærlig for tiden, og at jeg godt kunne bruge lidt mere gnist i vores samtaler, hvorefter han eksploderede med "skal vi nu snakke om det igen???" "DU skaber problemer som ikke er der, du VED hvor stresset jeg er" "ingenting er godt nok til dig" osv osv" og jeg følte mig fuldstændigt overrumplet og virkelig uretfærdigt behandlet da jeg efter 2 timer i telefonen stadig havde formået at bevare roen og igen og igen forsøge stille og roligt at forklare ham at jeg bare savner ham og er lidt bange for at miste intimiteten eller at vores honeymoon er ovre..
Når vi er sammen er han superkærlig, men ja, han har da besvær med at udtrykke sig verbalt og den har været oppe og vende før, og nu har han så meldt ud at han "bare ikke er en person som kan udtrykke kærlige følelser verbalt!!!" punktum...
Det har jeg svært ved at acceptere af 2 årsager:
1. Han har været SUPER god til at udtrykke sig verbalt tidligere, men den er røget sig en tur efter at vi har boet sammen...
2. Man kan da vel for pokker ikke bare melde ud at man fra nu af ikke har tænkt sig at sige søde ord til sin kæreste fordi "sådan ER jeg bare"?? kan man??
3. Hvad gør man hvis ens honeymoon er ovre for ham men ikke for en selv???
Kunne godt bruge et godt råd som ikke involverer uanede mængder af tålmodighed eller at tage den op med ham direkte... Det er den her mand som jeg vil have, basta, og alle andre aspekter af forholdet er på grænsen til perfektion... Men kan man leve uden kærlige ord, hvis alternativet er at miste det bedste man har?
Anmeld
