Svigter min hund, skal jeg finde et nyt hjem til den?

Skriver Anonymt fordi det er med tungt hjerte jeg overvejer denne beslutning.

Jeg har en lille hund på knap to år, som før i tiden var mit et og alt. Den fik alt min opmærksomhed, og var altid i centrum.

Men under min graviditet har jeg skubbet den fra mig totalt, og slet ikke haft overskud til den, jeg har flere gange taget mig i at gå amok på den fordi den bare piver konstant.

Nu hvor jeg er blevet mor har jeg slet ikke overskud til den, den er nummer to, og jeg hverken nusser eller putter med den som jeg plejede at gøre.

Mit barn ligger nummer et, og jeg har egentlig ikke overskud til at have min hund længere, og slet ikke når jeg ved hvor stor opmærksomhed den kræver.

Skal jeg finde en nyt hjem til den? hvor at det kun drejer sig om den? eller skal jeg beholde den og se tiden an? Jeg er bange for at det bliver værre, især fordi den er så opmærksomhedskrævende og altid vil være i centrum.

Jeg elsker den meget højt, men magter den bare ikke, og jeg er så ulykkelig over det. 

Hjælp kære kvinder, jeg er i mine vildeste fortvivelser!

Anonym skriver:

Skriver Anonymt fordi det er med tungt hjerte jeg overvejer denne beslutning.

Jeg har en lille hund på knap to år, som før i tiden var mit et og alt. Den fik alt min opmærksomhed, og var altid i centrum.

Men under min graviditet har jeg skubbet den fra mig totalt, og slet ikke haft overskud til den, jeg har flere gange taget mig i at gå amok på den fordi den bare piver konstant.

Nu hvor jeg er blevet mor har jeg slet ikke overskud til den, den er nummer to, og jeg hverken nusser eller putter med den som jeg plejede at gøre.

Mit barn ligger nummer et, og jeg har egentlig ikke overskud til at have min hund længere, og slet ikke når jeg ved hvor stor opmærksomhed den kræver.

Skal jeg finde en nyt hjem til den? hvor at det kun drejer sig om den? eller skal jeg beholde den og se tiden an? Jeg er bange for at det bliver værre, især fordi den er så opmærksomhedskrævende og altid vil være i centrum.

Jeg elsker den meget højt, men magter den bare ikke, og jeg er så ulykkelig over det. 

Hjælp kære kvinder, jeg er i mine vildeste fortvivelser!

Du er ikke den eneste der har det sådan . Men jeg syns ikke du skal beholde den .. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre . Det er rigtig synd , det har du ret i , men hvis du beholder den , er det bare endnu mere synd .. En hund har brug for alt det som mennesker har 

Anonym skriver:

Skriver Anonymt fordi det er med tungt hjerte jeg overvejer denne beslutning.

Jeg har en lille hund på knap to år, som før i tiden var mit et og alt. Den fik alt min opmærksomhed, og var altid i centrum.

Men under min graviditet har jeg skubbet den fra mig totalt, og slet ikke haft overskud til den, jeg har flere gange taget mig i at gå amok på den fordi den bare piver konstant.

Nu hvor jeg er blevet mor har jeg slet ikke overskud til den, den er nummer to, og jeg hverken nusser eller putter med den som jeg plejede at gøre.

Mit barn ligger nummer et, og jeg har egentlig ikke overskud til at have min hund længere, og slet ikke når jeg ved hvor stor opmærksomhed den kræver.

Skal jeg finde en nyt hjem til den? hvor at det kun drejer sig om den? eller skal jeg beholde den og se tiden an? Jeg er bange for at det bliver værre, især fordi den er så opmærksomhedskrævende og altid vil være i centrum.

Jeg elsker den meget højt, men magter den bare ikke, og jeg er så ulykkelig over det. 

Hjælp kære kvinder, jeg er i mine vildeste fortvivelser!

Ærligt : du har gjort din hund til et barn eller rettere erstatning for dette og nu har du pludselig nok i barnet så ja du gennemsvigter din hund og vil du den det godt så giver du den et nyt hjem! Ikke nødvendigvis et hvor der kun er den men et godt og blivende hjem hvor den ikke skal være erstatning for nogle! Ved godt jeg lyder hård og kontant men bliver fandme så ked og sur over der findes denne type folk! Men udover det så flot at du selv tænker så langt at tilbyde den et bedre hjem- det skal du have stor ros for

morethanperfect skriver:

Du er ikke den eneste der har det sådan . Men jeg syns ikke du skal beholde den .. Det ville jeg i hvert fald ikke gøre . Det er rigtig synd , det har du ret i , men hvis du beholder den , er det bare endnu mere synd .. En hund har brug for alt det som mennesker har 

Ja, det er nemlig også det. Det er den jeg tænker på, for jeg er egoistisk nok til at beholde den, men det kan mit hjerte alligevel ikke bærer, jeg vil jo have den skal være lykkelig og have alt i verden et menneske kan tilbyde den, det gør bare så ondt!

Höör skriver:

Ærligt : du har gjort din hund til et barn eller rettere erstatning for dette og nu har du pludselig nok i barnet så ja du gennemsvigter din hund og vil du den det godt så giver du den et nyt hjem! Ikke nødvendigvis et hvor der kun er den men et godt og blivende hjem hvor den ikke skal være erstatning for nogle! Ved godt jeg lyder hård og kontant men bliver fandme så ked og sur over der findes denne type folk! Men udover det så flot at du selv tænker så langt at tilbyde den et bedre hjem- det skal du have stor ros for

Tak for din ærlighed, og du har ret.

Jeg prøvede at lave min hund til et barn fremfor en hund, og nu hvor jeg har fået mit barn, svigter jeg min hund.

Jeg er bare så ked af det, for jeg føler at jeg er egoistisk hvis jeg beholder den, men også at jeg er ond ved at give den væk?

Jeg vil bare have den er lykkelig, og jeg er så bange for den kommer et sted hen hvor den ikke for den rette opmærksomhed, som den jo ikke gjorde ved mig her til sidst. 

Anonym skriver:

Tak for din ærlighed, og du har ret.

Jeg prøvede at lave min hund til et barn fremfor en hund, og nu hvor jeg har fået mit barn, svigter jeg min hund.

Jeg er bare så ked af det, for jeg føler at jeg er egoistisk hvis jeg beholder den, men også at jeg er ond ved at give den væk?

Jeg vil bare have den er lykkelig, og jeg er så bange for den kommer et sted hen hvor den ikke for den rette opmærksomhed, som den jo ikke gjorde ved mig her til sidst. 

Det med opmærksomhed er totalt misforstået. Hunde har behov for at føle sig som en del af flokken det har som sådan intet med opmørksomhed at gøre men du siger selv den piver hunde begynder at ændre adfærd når flokken ændre og i og med du har sendt den ud af flokken render din hund egentlig rundt i en forvirring over hvad der er ændret sidden den pludselig ikke er din flok som før. Så det at den kommer til en ny familie hvor den har sin plads og kender sin plads i flokken vil det kunne styrke din hunde meget og være med til at gøre den "lykkelig".... det er skide svært at skille hunde-kærlighed og baby kærlighed og det kræver stort arbejde og for mig lyder det meget som om du faktisk ødelægger ikke kun hunden men også dig selv ved at fastholde jer i dette rollemønster for det er enormt frustrerende når man ikke kan gøre tingene godt nok- jeg kender det! Har selv lade min ene hund flytte fordi min ældste tæve simpelthen ikke orkede ham og fik ham i sin tid for hendes skyld men det var absolut ikke sjovt men måtte tænke på hundens bedste: hun var der først ergo må jeg tage hensyn til hende. Hvis hun går helt kold over der kommer en baby må jeg også lade hende flytte for at tage bedst muligt ansvar for hende - dette håber jeg dog ikke på for har haft hende i 4 år men er det, det som det kræver når min søn en gang kommer så er det sådan det bliver

Jeg synes du skal sætte igang med at finde et godt og blivende hjem til den, MED DET SAMME! Det du fortæller er ikke et værdigt liv og det gør ondt langt ind i sjælen på mig. Når det så er sagt så synes jeg det er flot at du er ærlig overfor dig selv - Du bliver bare nød til at handle på det med det samme. Hunden fortjener omsorg og kærlighed præcis ligesom den fik før. 

Du kan jo prøve at beskrive hunden og evt. lægge billeder ind herinde på baby, er her mange søde mennesker med plads i hjem og hjerte til en hund.

Jeg håber du gør en aktiv indsats for at finde et nyt hjem til hunden.

 

Jeg har det lidt ligesom Höör. Jeg bliver skide ked af det på den stakkels hund vegne - den regnede med at den skulle vokse op ved dig, som sin omsorgsperson. Fordi du så får et barn, som du ikke KAN skille dig af med, så må hunden daffe. Det er skide synd. For mit vedkommende så har man hunden til slut - ligesom når man får børn

At mange så mener at man bare kan skaffe sig af med hunden gør ondt i mit hjerte. Den bliver svigtet af dem den elsker mest. Men som med personer der får børn, så kan det jo ske, at man ikke kan magte opgaven. Og sådan vil det altid være. Det er ikke nemt det hele. Det er bare så nemt at skille sig af med sin hund, mener mange.... 

jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Lider hunden, så må du finde den bedste løsning for den. Om det er ved dig der ser tiden an eller om det er ved en anden familie? Tja.. Det ved kun du. Det er dig der kender din hund bedst. 

Anonym skriver:

Skriver Anonymt fordi det er med tungt hjerte jeg overvejer denne beslutning.

Jeg har en lille hund på knap to år, som før i tiden var mit et og alt. Den fik alt min opmærksomhed, og var altid i centrum.

Men under min graviditet har jeg skubbet den fra mig totalt, og slet ikke haft overskud til den, jeg har flere gange taget mig i at gå amok på den fordi den bare piver konstant.

Nu hvor jeg er blevet mor har jeg slet ikke overskud til den, den er nummer to, og jeg hverken nusser eller putter med den som jeg plejede at gøre.

Mit barn ligger nummer et, og jeg har egentlig ikke overskud til at have min hund længere, og slet ikke når jeg ved hvor stor opmærksomhed den kræver.

Skal jeg finde en nyt hjem til den? hvor at det kun drejer sig om den? eller skal jeg beholde den og se tiden an? Jeg er bange for at det bliver værre, især fordi den er så opmærksomhedskrævende og altid vil være i centrum.

Jeg elsker den meget højt, men magter den bare ikke, og jeg er så ulykkelig over det. 

Hjælp kære kvinder, jeg er i mine vildeste fortvivelser!

Tror der er mange der oplever det du beskriver! For ja, vores dyr bliver ofte vores børn, når vi ikke har nogle. Synes du gør det rigtige i at finde et nyt hjem til den hvis du ikke har overskud til "to børn" hvilket er forståeligt du ikke har nu hvor du netop har fået dit første barn. Selvfølgeligt er du opslugt af det og det tager alt din energi og kærlighed.

Skynd dig at finde et dejligt hjem til den kære hund.

Dinna88 skriver:

Jeg har det lidt ligesom Höör. Jeg bliver skide ked af det på den stakkels hund vegne - den regnede med at den skulle vokse op ved dig, som sin omsorgsperson. Fordi du så får et barn, som du ikke KAN skille dig af med, så må hunden daffe. Det er skide synd. For mit vedkommende så har man hunden til slut - ligesom når man får børn

At mange så mener at man bare kan skaffe sig af med hunden gør ondt i mit hjerte. Den bliver svigtet af dem den elsker mest. Men som med personer der får børn, så kan det jo ske, at man ikke kan magte opgaven. Og sådan vil det altid være. Det er ikke nemt det hele. Det er bare så nemt at skille sig af med sin hund, mener mange.... 

jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Lider hunden, så må du finde den bedste løsning for den. Om det er ved dig der ser tiden an eller om det er ved en anden familie? Tja.. Det ved kun du. Det er dig der kender din hund bedst. 

Tror bestemt ikke der er mange der synes det er nemt at skille sig af med sit elskede dyr. Synes derimod hun tager ansvar ved at gøre det. Hunden vil sagtens kunne finde sig til rette hos den rette nye ejer. Dog synes jeg hun skal sikre sig at den får et BLIVENDE hjem denne gang. Og evt. lade den komme på besøg hos de nye til den har vænnet sig til dem for end den flytter ind permenent.