jeg ved ikke hvad jeg vil ville bare ude med det? og håbe der nogen der sidder samme sted som mig ? fordi jeg ano, er ved jeg ingen gang selv hvem jeg er...
Jeg forstår ikke hvem jeg er,
Det ene øjeblikblik er jeg glad, og tænker nu skal jeg tilbage på arbejdsmarked, og det ene øjeblik er der bare en der skal sige bøh så tuder jeg flere timer, og hvad tuder over ved jeg ikke.
jeg kan ikke kende mig selv mere, det ene øjeblik, føler jeg at jeg kan rumme at holde jul, holde ud af passe min datter, forkæle min kæreste, og glæder mig til jeg skal starte på hf til januar, det næste øjeblik, kan jeg ikke rumme jeg skal have jul , og skal helst skrevet alt ned, hvad der skal forgå i min hverdag, kan ikke rumme jeg skal ned afleve og hente min datter, og tænker hun har det bedste nede hos sin dagpleje, og kan slet ikke rumme at være at være kærester med min forlovede, og kan sove hele tiden, og kan slet ikke rumme jeg skal begynde på en ny uddannelse, ville ønske jeg kunne gå hjemme hver dag og gør lige hvad det passede mig og tror slet ikke på der nogen chef der ville behandle mig godt, tror slet ikke jeg kan sælge mig selv godt nok, for jeg ved jo slet ikke hvem jeg er, og ved ikke hvad jeg kan og ikke kan og hvad der mine stærke sider og svage sider, ved jeg overhovedet hvor gammel jeg selv er? Det skulle man ikke tro engang imellem.
Jeg har slet ikke lyst til mad og hvis jeg skulle spise noget mad, er det god nok lidt jeg spise og hvis jeg lyst til mad så har jeg lyst til lave det så skal være noget rigtigt nemt mad, som regel er det bare frugt, kender slet ikke mig selv mere.
Hvor er jeg henne ? hvor min sande jeg? Hvorfor kan jeg ikke være mig selv? Hvorfor skal face på over for alle hvordan jeg har det? Folk ved jeg har det dårligt men slet ikke så dårligt som jeg har det? Over for min mor og min kæreste lyver jeg om hvordan jeg har det overfor mig selv lyver jeg hvordan jeg har..
