louisekanayo skriver:
jeg er 15+4 i dag 
men de sidste par dage føler jeg at min mave er blevet lidt mindre, og mærker ikke til min livmor rigtigt, og kan heller ikke mærke hvor den går tilsom de kloge ellers siger at man skal kunne på nuværende tidspunkt, 
min nake foldsscanning var rigtig fin da jeg var 12+3 babyen var så fin og bevægede sig og spjættede, hjerte slag var på 160 ,,, scanne damen sagde at det var normalt. 
Jeg har været ramt af dagligt angst siden uge 10 det startede med at jeg havde vejrtræknings problemer i uge 13 begyndte det at blive værre og nu er det både vejrtræknings problemer høj og kraftig puls og hjertebanken 
det er ret forfærdeligt og der findes ingen hjælp ud over nogle psykolog samtaler for kan jo ikke og vil ikke tage medicin når jeg er gravid, men alt det her har gjort at jeg tror at mit barn bliver skadet 
lægen siger at det er det samme som at løbe en tur så jeg skader ike barnet ?? 
nu tror jeg hele tiden at barnet ikke vokser mere og måske slet ikke lever mere, jeg ved ikke hvorfor jeg er så parnoid hele tiden, men hele min gaviditet har bare været et maridt med indlæggelser osv osv, og jeg har mistet 2 gange før, det er virkelig en ønske graviditet og vi kæmpede i 13 måneder for at det lykkedes !! og jeg havde så småt opgivet håbe om at blive gravid igen efter de andre tab, men nu er det endelig lykedes og så skal det være sådan her...
jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her oplæg men måske høre fra andre i samme båd, eller nogen med erfaringer eller bare gennerelt andres ord og synspunter !! ville ønse jeg snart kunne få lov at nyde at jeg er gravid !!
hentede en gratis babybox i baby sam igår, hvilket er mine første baby ting, da den var hebtet kørte tankerne bare på hvad nu hvis jeg mister barnet eller at det død eller er dødt så magter je ikke at se på de baby ting !!
jeg tør ikke engang købe nogle babyting eller tænke på navne til barnet eller noget fordi jeg hele tiden er bange for at jeg mister det og er så parnoid !! åhh det er så forfærdeigt det hele !!
åh kan så godt genkende din angst og fordi man bare så nødig vil miste løber den bare nogle gange af med en. Tankerne bliver mere og mere negative og man formår ikke at bremse dem og tænke gode tanker.
For det første så er jeg helt sikker på at din baby har det fint. Du kan ikke skade dit barn ved at have angstsymptomer selvom de fysisk kan føles voldsomme. Du er så langt henne at risikoen for at noget går galt er minimal og så længe du hverken bløder eller lign. så er alt helt sikkert i den skønneste orden.
Kan godt forstå at du næste ikke kan vente til scanningen. Har selv præsteret, i panik at blive scannet før begge mine planlagte scanninger, hvor jeg var sikker på at alt håb var ude. Hver gang har jeg erfaret at det var mit hoved og min ængstelighed, mens bettemanden havde det strålende 
Prøv at tænk hvor ofte din angst har været forkert og bare har medført smerte. Tænk hvilke beviser er der for at noget er galt (ud over din fornemmelse, som ikke er en fornemmelse, men blot klassisk angst) og tænk så på om der er noget der tyder på at alt er fint(fx du bløder ikke, scanningen gik fint og der var ingen tegn på mistrivsel, du mærker intet (hvilket er perfekt) osv)
Håber du får styr på det og får mere ro. Hvis jeg var dig ville jeg tale med en psykolog eller bruge 300 -500 på en sikkerheds scanning og bagefter skrive ned hvor meget din angst kan vildlede dig. 
