Jeg har tænkt meget over det her med konsekvens her og nu i stedet for ud i fremtiden. Vi bruger det med at sætte ham ud i gangen når han ikke hører efter, hvor han får at vide at han kan komme tilbage når han er klar til at høre efter igen - om det så er at han skal have børstet tænder, slår David eller mig eller ikke vil gøre noget han bliver bedt om. Synes bare ikke at det virker. Eller også tør jeg ikke tænke på hvor mange konflikter der ellers ville være ...
Til det her med at lave noget positivt sammen så har Alexander og jeg aftalt at skulle i Tivoli på onsdag mens David er i vuggestuen. Han fik lov til at vælge om vi skulle i biffen eller i Tivoli. Han overvejer om han også vil have mormor med som skal sove hos os fra tirsdag til onsdag.
Men jeg synes altså det er super hårdt for tiden. I går var super hård er glad for at kunne aflevere dem i institution i dag og lige få et pusterum.
I går forstyrede Alexander mig i at putte David 2 ud af 3 gange. Til trods for at inden jeg starter putningen af D aftaler med A at han ikke skal forstyre imens da det så vil tage længere tid at putte D og det jo betyder mindre tid hvor vi kan hygge bare os to. Det synes jeg jo er en ret vigtig pointe som han burde forstå. Og han siger også at han nok skal lade være med at forstyre og larme imens. Men efter 5 min er han 10 sæk lopper og gider pludselig ikke at se det vi har fundet til ham i tv, eller spille det han var sat i gang med. David er ekstrem svær at putte for tiden så når A så kommer og forstyre flere gange eller står og råber og banker på døren så er det umuligt. Og D bliver mere træt og umulig, det samme gør jeg og Alexander for den sags skyld. I stedet for at jeg måske bruger 15-20 min på D, så bliver det 1 time på D og så er der bare ikke tid til at sidde og hygge og spille spil inden sengetid som vi ellers har gjort meget tidligere.
Ved 1.30 i nat fik de vækket hinanden og kom ind og lå hos mig. Det er jo egentlig hyggligt. Jeg får bare ikke sovet så meget. Her til morgen havde vi det egentlig hyggeligt mens vi får morgenmad, tøj på og ser lidt tegnefilm, men så pludselig knækker filmen for Alexander.
Først vil han ikke have børstet tænder og gemmer sig. Jeg orker ikke at løbe efter ham for at fange ham og tvinge ham til at få børstet hans tænder, men de skal jo børstes. I dag lod jeg ham gemme sig og gjorde mig selv klar imens, så kom han frem af sig selv, men det er stadig en konfrontation.
Så er det trøjen han ikke vil have - den kradser og han vil bestemt ikke i børnehave og da slet ikke på lad cyklen. Da han til en start prøver at tage striktøjen af igen, siger jeg at det skal han ikke. Da han gør det igen sætter jeg ha ud i gangen og siger at han kan komme ind igen når han er klar til at høre efter. Han bliver ikke siddende man kommer helt hysterisk ind i stuen. Da jeg vil sætte ham ud i gangen igen slår han så hovedet mod døren og bliver endnu mere ulykkelig.
For at bryde den dårlige spiral sætter jeg mig ned med ham i gangen, siger undskyld for min del i at han slog hovedet. Jeg lader ham være "lille" og hjælper ham med at få skoene og jakken på. Så kommer han i tanke om at trøjen klør og oven i det gør hans jakke også ondt på ham.
Da vi startede var der 30 min til at de begge sku være afleveret i hver deres situation så nu er der efterhånden endnu mindre og jeg er ikke nået til David endnu. Siger til A at han må tage stræktrøjen af hvis han selv kan gøre det mens jeg giver David tøj på. Med brok og besvær får han den af og jakken på. Heldigvis var det en god dag for David så han brokkede sig ikke undervejs. Der var så også krise over at jeg gik hurtigere end ham ned af trappen, at vi afleverede David før ham... you name it. Og mit overskud er bare lig nul inden morgenen er omme. Men jeg kan ikke se hvordan jeg kan gøre tingene meget anderledes. Hvis jeg misser noget så er jeg åben over for inputs!
